Den 14. juli 2020 er det 100 år siden, at det første „Kicker“ blev sendt på gaden. Som ingen anden sportsavis har den præget den tysksprogede fodboldverden. Utallige optakter, kampreferater, analyser, interviews osv. er det blevet til i årtiernes løb. Walther Bensemann, der grundlagde denne institution i tysk fodbold i 1920 og i over et årti var avisens udgiver, chefredaktør og distributør, er næsten helt gået i glemmebogen. Men hans enorme indsats for fodbolden både i Tyskland og andre europæiske lande fortjener at blive husket.
Fodboldpioner og klubstifter
Som en af fodboldens store pionerer var Walther Bensemann med til at stifte et utal af klubber i slutningen af 1800-tallet, hvor fodbold stort set var ukendt i Tyskland, og mange — især medlemmerne af den dengang dominerende sportsgren „Turnen (gymnastik)“ — anså boldspillet for en „engelsk syge“.
Bensemanns pionerarbejde begyndte allerede i 1887 i schweiziske Montreux. Her blev den unge kostskoleelev inficeret med fodbold-virussen af sine engelske kammerater. Sammen grundlagde de i 1887 Footballclub Montreux (i dag FC Montreux-Sports). To år senere flyttede familien til Karlsruhe, hvor den unge Bensemann på relativ kort tid grundlagde tre klubber: International Football Club Karlsruhe (1889), Karlsruher FV (1891, tyske mestre i 1910, i dag Kreisklasse) og det overregionale udvalgshold Karlsruher Kickers — hvis navn inspirerede bl.a. Stuttgarter Kickers og Offenbacher Kickers. Også i grundlæggelsen af Frankfurter Kickers (1899) og MTV München (1887) var han involveret — forgængere af henholdsvis Eintracht Frankfurt og Bayern München.
Fred og international forståelse gennem fodbold
Walther Bensemann forstod meget tidligt fodboldens enorme tiltrækningskraft og dens potentiale for at fremme mellemfolkelig forståelse og blive et fredssymbol. I en tid, hvor der endnu ikke fandtes overregionale kampe i Tyskland, organiserede han internationale kampe mellem tyske udvalgshold og hold fra Schweiz, Frankrig og England. Kampene mod franske og engelske hold i årene mellem 1898 og 1901 kom med i historiebøgerne som Tysklands første landskampe, de såkaldte „Ur-Länderspiele“.
For Bensemann handlede sporten først og fremmest om fairplay, tolerance og fredelig sameksistens — værdier, der den dag i dag står højt på DFB’s dagsorden. I oprettelsen af det tyske fodboldforbund spillede ildsjælen Bensemann for resten også en vigtig rolle: Ved den konstituerende forsamling i Leipzig i januar 1900 var han med som repræsentant for seks Karlsruher og Mannheimer fodboldklubber. Desuden var det ham, der foreslog navnet: Deutscher Fußball-Bund.
Der Kicker — grænseoverskridende sportsjournalisme
I dag ville man sige, at Walther Bensemann var meget god til at netværke. Han havde gode forbindelser til den nationale og internationale fodboldverden: Til Schweiz og England, hvor han havde boet og arbejdet som (fodbold)lærer i flere år, men også til Ungarn, Østrig og Tjekkiet. Dette netværk hjalp ham i 1920, da han grundlagde fodboldavisen, som fodboldfans stadig får stor glæde ud af her og nu: „Der Kicker“.
Fødebyen var Konstanz ved den schweiziske grænse, men sædet flyttede kort efter til Stuttgart, Ludwigshafen og så i 1926 til Nürnberg (1920’ernes store fodboldcentrum), hvor den stadig holder til i dag. I sine kolumner fremmede Bensemann de idealer, han allerede havde engageret sig for som fodboldpioner: sportslig internationalisme og fodbold som værktøj for mellemfolkelig forståelse. Hans Kicker dækkede fra begyndelsen også udenlandsk fodbold og stiftede en fredenspokal efter 1. Verdenskrig for internationale kampe mellem et alsacisk og et sydtysk hold og mellem et ungarsk og et tjekkisk hold.
Internationalisme vs. nationalisme
Men hans kosmopolitiske opfattelse af fodbold var ikke mainstream i Weimarrepublikken. Desuden var DFB i disse år mere tysk-nationalt indstillet og — for at forsvare idealet af den tyske amatørsport — forbød sine hold i 1925 at spille kampe mod professionelle hold fra Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østrig. Det var en holdning, som stod i direkte modsætning til Bensemanns overbevisning om fodbolden som integrationsfaktor.
Med nazisternes fremmarch i 1930’erne stod det klart for Walther Bensemann, at det ikke længere var hans Tyskland. Antisemitiske hadekampagner mod Nürnbergs ungarsk-jødiske succestræner, Jenö Konrád, havde i 1932 også over for fodboldverdenen tydeligt vist, hvor nazisternes Tyskland var på vej henne. Walther Bensemann, der ligesom Jenö Konrád var af jødisk oprindelse, gik i eksil i Schweiz i marts 1933, hvor han døde kun ét år senere.
Bensemanns arv
FIFA’s første generalsekretær, Ivo Schricker, en ungdomsven af Walther Bensemann, dedikerede i 1937 en international ungdomsturnering til sin ven: „Tournoi international de Football-Juniors pro memoria Walther Bensemann“. Men det skulle først være i begyndelsen af 2000’erne, at Bensemanns store livsværk og utrættelig indsats for fodbold som integrerende og fredskabende faktor fik den opmærksomhed, det fortjener: I 2006 initierede det tyske akademi for fodbold-kultur Walther-Bensemann-prisen, som hædrer personer, der har taget socialt ansvar og gjort en stor indsats for fairplay og interkulturel forståelse inden for fodbold. Blandt prisvindere er fodboldikoner som Franz Beckenbauer, Alfredo di Stéfano, Sir Bobby Charlton, Uwe Seeler og Pierluigi Collina.
Walther Bensemanns største arv, der har skabt stor glæde hos fodboldentusiaster i de sidste 100 år og gør det stadig hver mandag og torsdag, er imidlertid hans journalistisk hjertebarn — Der Kicker.
