bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Union Berlin må flytte stadion og ønsker ståpladser til internationale kampe

Union Berlin må flytte stadion og ønsker ståpladser til internationale kampe

Union Berlin, Fans, ståpladser

For første gang nogensinde skal Union Berlin i den kommende sæson spille europæisk fodbold. Det bliver dog ikke på Stadion An der Alten Försterei, men i stedet  hos naboerne og rivalerne fra Herthas hjemmebane, da ståpladser ikke er tilladt hos UEFA. Det ønsker Union Berlin nu at ændre på.

Selvom Max Kruse gav udtryk for, at han ikke rigtig vidste, hvad UEFA Conference League var for noget, så virkede han fuldstændig ekstatisk, da han i noget nær sidste minut i sidste spillerunde af Bundesligaen sendte Union i Europa.

For første gang skal Union Berlin efter sommeren spille internationalt, men det bliver efter ikke på deres eget stadion, Stadion An Der Alten Försterei, der ganske enkelt ikke lever op til kravene. Ståpladser er nemlig ikke tilladt til europæiske kampe, og derfor indskrænkes kapaciteten fra 22.000 til blot 3.617 pladser.

UEFA har et krav om minimum 4.000 siddepladser ved kvalifikationen til europæisk gruppespil, og dernæst 8.000 siddepladser i gruppen.

Union Berlin er i færd med at planlægge en udvidelse af deres stadion, så der i fremtiden kan være plads til 37.000 tilskuere, men det er en proces, der fortsat trækker ud. Håbet er, at udvidelsen kan være på plads i sommeren 2022, men indtil da må Union altså leje sig in på rivalerne fra Herthas hjemmebane.

– Indtil da vil vi spille vores internationale kampe på Olympiastadion. Skulle det ske, at der på grund af pandemien ikke kan komme tilskuere på stadion, spiller vi kampene på Stadion An Der Alten Försterei, lyder det fra præsident Dirk Zingler i et brev til klubbens medlemmer.

Desuden skriver Zingler, at han personligt har meddelt UEFA præsident Aleksander Ceferin, at det bør være nationale regler, der gælder til europæiske kampe, såfremt at det fremover skal være tilladt med ståpladser til internationale kampe i Tyskland.

Den ændring ser de også gerne indført hos Borussia Dortmund, hvor det er et større logistisk arbejde at forvandle den gule mur, Europas største ståtribune, til siddepladser til de europæiske kampe, hvor kapaciteten reduceres fra 81.365 til 65.829.

You may also like
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen
Union Berlin
Sæsonoptakt: 1. FC Union Berlin – Wiederaufbau i Köpenick
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til runde 4 i Bundes Manager forår 2024 – Eisern Union
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 3: Farvel til Musiala