bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > UEFA vil ikke tillade regnbuefarver på Allianz Arena

UEFA vil ikke tillade regnbuefarver på Allianz Arena

I Tyskland og hos overborgmester Dieter Reiter i München havde man ønsket, at Allianz Arena skulle lyse op i regnbuefarver til kampen mod Ungarn, men det har UEFA nu sat en stopper for.

Først kom det frem, at UEFA ville åbne en sag mod Tyskland, fordi Manuel Neuer spm anfører havde haft et regnbuefarvet armbånd på mod Portugal, men så trak det europæiske fodboldforbund hurtigt i land, da de indså, at det ikke var et politisk statement at støtte homoseksuelles rettigheder, men derimod en “god sag”, som det lød i begrundelsen, de afgav til DFB.

Nu er der så igen problemer i forhold til regnbuefarverne og UEFA. Tyskland, eller nærmere bestemt München, havde nemlig ønsket, at Allianz Arena skulle lyse op i regnbuefarver til kampen mod Ungarn, da det er pride måned, og fordi netop Ungarn har været meget i vælten det seneste stykke tid,  da præsident Viktor Orbán netop har vedtaget en lov, der i bund og grund sidestiller seksuel diversitet og kønsdiversitet med pædofili, og hvor al materiale målrettet børn, der omhandler homoseksualitet eller kønsskifte, bliver forbudt. Tidligere har Ungarn også gjort det umuligt for homoseksuelle par at adoptere.

UEFA begrunder afslaget med, at de 11 stadioner til EM-slutrunden kun skal lyse op i UEFA’s egne farver samt farverne på de lande, der spiller kampene. DFB har i følge tyske BILD valgt at imødekomme UEFA’s ønske, og i stedet bliver Allianz Arena så oplyst i regnbuefarver den 28. juni, Christopher Street Day, da der ikke skal spilles nogen kampe i München den dag.

Ideen med at oplyse stadion i regnbuefarver havde ellers fået stor opbakning fra flere af de tyske spillere, ligesom Ungarns Willi Orban, der til daglig spiller i RB Leipzig, også var fortaler for aktionen.

Læs også: UEFA åbner sag mod Tyskland for støtte til homoseksuelle 

You may also like
Nations League, Uefa
Tysklands trup til Final Four – Bischof og Woltemade kan få debut
Union Berlin, Fans, ståpladser
Bundesligaen sætter igen ny tilskuerrekord – over 10 millioner solgte billetter
VM, VM 1974, Tyskland
Den tyske kvalifikationsgruppe til VM 2026 er på plads – sådan da
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen