Søndag den 16. juni 2019 fløjtes Europamesterskabet for U21-landshold i Italien og San Marino i gang. Det er den 25. udgave af U21-EM, der i årenes løb har været en enestående scene for en lang række unge talenter, som senere gik hen og blev til store navne: Rudi Völler, Pierre Littbarski, Luís Figo, Andrea Pirlo, Petr Čech — for kun at nævne nogle få eksempler. I anledning af jubilæumsudgaven af turneringen kigger vi tilbage på historien og ser nærmere på, hvordan de tyske mandskaber har klaret sig i tidens løb.
Topscoreren Littbarski og den gyldne Völler
Fra 1972 til 1980 blev U23/21-EM (først i 1978 skiftede UEFA til U21-formatet) klart domineret af østeuropæiske landshold: Tjekkoslovakiet, Ungarn, Sovjetunionen, Jugoslavien og så igen Sovjetunionen løb med titlen ved de første fem udgaver af U23/21-EM. Bemærkelsesværdigt var det også, at DDR-holdet vandt sølv hele tre gange i turneringens første årti (1974, 1978, 1980).
I 1982 var det så første gang, den vesttyske U21-trup gjorde opmærksom på sig selv. Med Berti Vogts som landstræner og profiler som Eike Immel, Thomas Allofs, Pierre Littbarski og Rudi Völler nåede BRD-holdet frem til finalen, hvor de tabte begge finalkampe mod England (frem til 1992 var turneringsformatet med hjemme- og returkampe). Pierre Littbarski blev topscorer med seks mål – han har med 18 scoringer stadig rekorden for fleste mål på det tyske U21-hold — mens Rudi Völler blev valgt til turneringens bedste spiller, eller gyldne spiller som det hed dengang.
Tørkeperiode og EM-guld under Hrubesch og Kuntz
Efter den fornemme debut i 1982 følger nogle mindre succesrige U21-EM-år for det tyske hold. I de to årtier efter EM-sølvet er det nemlig først og fremmest Italien (1992, 1994, 1996, 2000, 2004), Spanien (1986, 1998) og Holland (2006, 2007), som skriver sig ind i U21-historiebøgerne.
Men i 2009 bliver det så Tysklands tur. Landstræneren Horst Hrubesch råder over et ekstremt talentfuldt hold, der vel sjældent er set bedre. Manuel Neuer, Jérôme Boateng, Benedikt Höwedes, Mats Hummels, Sami Khediraog Mesut Özil er alle med i slutrunden i Sverige, hvor de går hele vejen til finalen og vinder med 4-0 over England — en sen revanche for finalenederlaget i 1982. Den gyldne årgang bliver de døbt i den tyske presse, og alle seks er da også med fem år senere, da Tyskland vinder sit fjerde VM-guld efter turneringssejr i Brasilien.
Ventetiden på den næste U21-succes var ikke lang, men den kom til gengæld som en stor overraskelse. I juni 2017 rejste Tysklands U21-hold som outsider til slutrunden i Polen, eftersom mange vigtige spillere, bl.a. Joshua Kimmich, Timo Werner og Leon Goretzka, var med A-landsholdet i Rusland til Confederations Cup.
Joachim Löw havde givet flere af sine faste spillere et hvil, og derfor havde han hivet en del U21-profiler op på sit nye landshold. Det gik i øvrigt så godt, at B-holdet hentede Tysklands første Confederations Cup. U-21 holdet ville dog ikke stå tilbage, og i en stor jubelsommer for tysk fodbold lykkedes det nærmest sensationelt at stryge til tops under den nye landstræner Stefan Kuntz. England blev besejret på straffe i semifinalen, så som det jo hedder sig i slutrundesammenhæng, mens tyskerne slog storfavoritterne fra Spanien med 1-0 i finalen. Et mandskab, der ikke var lige så profileret som den gang i 2009, men som stadig talte spillere som Mitchell Weiser, Niklas Stark, Max Meyer, Maximilian Arnold og Serge Gnabry.
U21-EM 2019: Mission titelforsvar
Og så er vi i fremme ved årets slutrunde. Søndag den 16. juni 2019 sparkes den 25. udgave af turneringen i gang. Gruppekampene i Italien og San Marino spilles i tre grupper à fire hold, gruppevinderne og den bedste toer går videre til semifinalerne. Tyskland er i gruppe B sammen med Danmark (med bl.a. Robert Skov, næstbedste scorer i kvalifikationen med otte mål), Østrig (som spiller sin første U21EM-slutrunde) og Serbien (med bl.a. den nye Real Madrid-profil Luka Jović).
Mandag den 17. juni (kl. 21.00 i Udine, Stadio Friuli) begynder EM-evenytret for Kuntz og hans 23 U21-mænd med kampen mod Danmark. Og så må vi se om holdet og anføreren Lukas Klostermann (RB Leipzig), Alexander Nübel (FC Schalke 04), Jonathan Tah (Bayer 04 Leverkusen), Maximilian Eggestein (Werder Bremen), Mahmoud Dahoud (Borussia Dortmund) og Luca Waldschmidt (SC Freiburg) når minimumsmålet semifinalen, som vil sikre kvalifikationen til de Olympiske lege i Tokyo 2020, eller om de går hele vejen til finalen i Udine, søndag den 30. juni, og forsvarer EM-titlen.
