I sæsonen 1972/1973 skabte Eintracht Braunschweig en del opmærksomhed, da de som første tyske fodboldhold spillede med sponsorlogo på trøjerne. Logoet var den velkendte Jägermeister hjort, og lige siden er kurven over sponsorindtægter og reklamer i fodbold skudt i vejret. I dag er både reklamer på trøjer og på stadions en fast del af at se fodbold. 15 ud af 18 hold i 1. Bundesliga har solgt navnerettighederne til deres stadion, og i starten af sommeren blev Werder Bremen føjet til listen over hold, der har sponsornavne til deres stadion.
Når de grøn og hvidklædte fans fra Werder Bremen skal til fodboldkamp i næste sæson, skal de fremover sidde på “Wohninvest Weserstadion”. Navnerettighederne til stadionet er blevet opkøbt af “Wohnivest Holding GmbH” for ca. 30 mio €.
Werder Bremen er altså ikke længere et af de få hold, der spiller sine hjemmekampe på et stadion uden sponsornavn. For at få et overblik over hvilke få hold der er tale om, kommer her en liste, over de resterende stadioner hvis navnerettigheder ikke er blevet solgt, (endnu).
Stadionet med den karakteristiske blå løbebane, åbningen på vestsiden, som også bliver kaldt “Marathontor” og de olympiske ringe ved hovedindgangen. Det er Olympiastadion, som ligger i det vestlige Berlin. Det er til dagligt hjemmebane for Hertha BSC, og i slutningen af maj lægger det græs til den tyske pokalfinale. Anlægget blev bygget til de olympiske sommerlege i 1936, og stadionet er i dag det tredjestørste stadion i Tyskland med plads til ca. 74.500 mennesker.
Klubben Hertha BSC og byen Berlin har i starten af 00´erne vist interesse for et muligt salg af stadionnavnrettighederne. Store dele af det olympiske kompleks er forældet, og klubben kan med sit tilskuergennemsnit på 49.000 ikke fylde pladserne ud. Der er der dog en række komplikationer, som kan gøre et salg af navnerettighederne svært. Der bør vel næppe sås tvivl om, at mange fans ikke ville være begejstrede omkring et salg af navnerettighederne til stadionet grundet dets historiske betydning. Det gør det heller ikke et eventuelt salg af rettighederne nemmere, at stadionet er en fredet bygning. Samtidig med de i forvejen svære omstændigheder, så er det byen Berlin, der ejer stadionet, så der kan meget nemt gå politik i beslutningerne omkring Hertha Berlins fremtid i stadionet.
Fremtidig kunne det dog ske, at Hertha Berlin vælger samme løsning, som Bayern München gjorde, dengang de skiftede fra deres olympiske stadion til Allianz Arena. Hertha Berlin har nemlig offentliggjort planer om at stå færdig med deres eget stadion i år 2025. Et af vilkårene for det nye stadion er, at Olympiastadion ikke må påvirkes, samt at den nye arena skal være privat finansieret. Et sponsornavn kan altså være i kortene til den nye arena.
Borussia Park (Borussia Mönchengladbach)
Borussia Park er det nyeste stadion på denne liste og dermed nok også det mest historiefattige på listen. Stadionet afløste det tidligere Bökelbergstadion, hvor “Die Fohlen” fejrede deres storhedstid tilbage i 70’erne. Borussia Park ligger lidt udenfor byen og tæt op ad motorvejen.
Borussia Park kan rumme 54.000, men når Gladbach næste år skal spille Europa League, så har stadionet kun plads til 49.000. Gladbachs fanklub holder til på Nordkurven med over 14.000 ståpladser, så der er altså rig mulighed for at danne en flot kulisse, når byens hold skal spille europæisk. Det beviste de ihvertfald, da holdet tilbage i 2016 spillede 1-1 mod Manchester City i Champions Leauge gruppespillet.
Kigger man udelukkende på stadionet og dets relativt korte historie, kunne man sagtens forestille sig Borussia Park som en kandidat for et nyt sponsornavn. Dog har Borussia Mönchengladbachs administrerende direktør, Stephan Schippers, kort efter salget af Weserstadion rettighederne, sagt til Bild, at navnerettighederne til Borussia Park ikke vil blive solgt. Derfor ligner det en fremtid, hvor Borussia Park fortsat vil hedde Borussia Park.
Stadion an der Alten Försteri (Union Berlin)
“Stadion an der Alten Försterei” har været Unions Berlins hjemmebane siden 1920. Stadionets navn stammer fra dengang man byggede det. Stadionet blev bygget lige ved siden af et “Forsthaus”, som kan beskrives som et skovfogedhus og deraf kommer altså navnet, “Stadion an der alten Försterei”. Det gamle skovfogedhus ligger stadig ved stadion, og det har i 12 år fungeret som kontor for klubledelsen.
Sæderne er postkasserøde, og ligger i det gamle østberlin kun et stenkast fra floden Spree. Stadionet kan rumme ca. 22.000 tilskuer, hvoraf ca. 18.400 er ståpladser, og ca. 3600 er siddepladser. Det betyder altså at ca. 83% af stadionets pladser er ståpladser. Det bliver garanteret også proppet til randen, når det næste år, for første gang skal husere 1. Bundesliga fodbold.
Klubbens tilhængere er ikke bange for at ty til arbejdshandskerne for at hjælpe til med renoveringer. Det viste de ved udbygningen af de tre ståtribuner i 2008 og 2009. Den tyske konsulent og rådgivningsvirksomhed BDP meddeler, at ved udbygningen af tribunerne blev der brugt 140.000 arbejdstimer fra tilhængerne. Det er altså en klub, der i den grad er afhængige af sine tilhængere.
Og netop i den afhængighed af tilhængerne kan man finde grunden til, at der nok ikke kommer til at ske et salg af navnerettighederne.
Union Berlin valgte nemlig yderligere at benytte sig af tilskuernes hjælp i 2011 ved at gå på aktiemarkedet og sælge ud. Det var kun klubmedlemmer, der kunne købe aktierne, og per medlem kunne man maksimalt købe 10 aktier. Det forhindrede både store virksomheder i at købe sig ind i kultklubben samtidig med, at man fik finansieret udbygningen af en ny hovedtribune.
Selvom klubben er rykket op i 1. Bundesliga og skal spille i en ny finansiel liga, så virker kærlighedsforholdet mellem fansene og klubtraditionerne for stærke til, at de vil tillade et salg af navnerettighederne.
