bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ikoniske Weserstadion skifter navn

Ikoniske Weserstadion skifter navn

Fremover skal vi til vænne os til, at Werder Bremens hjemmebane ikke længere hedder Weserstadion, da en sponsor har været inde og betale for et nyt navn. Dermed er der kun tre Bundesliga-klubber til den kommende sæson, der ikke har solgt deres stadionnavn til sponsorer.

På trods af flere store protester fra klubbens fans, har Werder Bremen valgt at ændre navnet på det ellers så berømte ”Weserstadion”. I fremtiden skal vi vænne os til, at Werder Bremen spille på ”Wohninvest WESERSTADION”.

Aftalen med ejendomsfirmaet Wohninvest løber frem til 2029, og det bringer, ifølge klubben selv, €30 mio. i pengekassen over de næste ti år. Det er dog ikke penge, der går ubeskåret til fodboldklubben Werder Bremen, men også selskabet bag Weserstadion, der har været i store økonomiske problemer og derfor så sig nødsaget til at sælge navnerettighederne. Det er første gang, at klubbens stadion skifter navn, da Weserstadion har været navnet på Werder Bremens hjemmebane siden 1947.

Werder Bremen er selv meget tilfreds med aftalen, da det også har haft en betydning, at sponsoreren har været villig til, at Weserstadion stadig ville være en del af navnet. Og det er Wohninvest altså gået med til.

”Wohninvest er en partner, der tror på Werder. Samarbejdet giver os en økonomisk fleksibilitet til at videreudvikle vores unikke hjemmebane og ikke mindst vores klub, der skal fortsætte udviklingen, så vi kan konkurrere med de bedste tyske klubber. Det var meget vigtigt for os at finde en partner, der havde interessen, og også kunne identificere sig med navnet Weserstadion,” udtaler Werder-direktør Klaus Filbry til klubbens hjemmeside.

Werder Bremen endte, som nummer otte i den forgangne Bundesliga-sæson, hvor Florian Kohfeldts mandskab også nåede semifinalen i DFB-Pokal – her gik Bayern videre efter et VAR-drama af en anden verden. I sidste sæson var der sammenlagt 703.852 festglade tilskuere til stede på Weserstadion, som altså får nyt navn til den kommende sæson, og i snit var der 41.403 tilskuere pr. kamp, hvilket er flest nogensinde i klubbens historie.

Salget af stadionnavnet betyder også, at der kun er Mönchengladbach, Hertha BSC og Union Berlin, der i næste sæsons Bundesliga ikke har solgt deres stadionnavn til en sponsor.

Kunne du tænke dig at opleve stemningen på Wohninvest Weser-Stadion i næste sæson, kan du her se, hvordan du får billetter.

You may also like
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Werder Bremen: Dortmund jagter førstepladsen 
Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug
Sæsonoptakt: SV Werder Bremen – med eller uden Füllkrug?
Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug
Højdepunkter: VfB Stuttgart – Werder Bremen 0-2: Se Jens Stage score sit første mål for Werder
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Sponsor afbryder samarbejde med det tyske landshold efter One Love affære