Når Bundesligaen skydes i gang igen efter sommerpausen bliver det med et gensyn med en af tysk fodbolds glemte koryfæer. Eintracht Braunschweig, et hold med bunker af sjæl og en stolt og lang tradition, står overfor den største sportslige udfordring i mands minde; overlevelse i landets bedste række med en uerfaren trup.
Eintracht Braunschweig er ikke en hvilken som helst Bundesligaoprykker. Som en af de oprindelige 16 medstiftere af den moderne Bundesliga i 1963 er de gul-blå løver fra Niedersachsen et minde fra en svunden tid, hvor fodbold var fodbold og penge noget man talte i D-mark. Klubben var dengang progressiv og succesfuld. Man hentede det tyske mesterskab i 1967 og var blandt andet det første tyske hold, der stillede med en trøjesponsor da man lavede en aftale med Jägermeister. Da man for første gang i klubbens historie rykkede ned i sæsonen 1973-74 var der derfor ingen, der rigtigt rynkede på næsen.
Siden skulle det dog gå ned af bakke på dramatisk vis. I 1984-85 rykkede man atter ud af Bundesligaen og allerede i 1987 gik turen videre til den tredjebedste række. Her optrådte man i rollen som elevator-darling mellem de to næstøverste ligaer indtil man i 2008 kom så langt udover afgrunden, at det nærmede sig et komplet kollaps. Midt i en økonomisk krise afværgede førsteholdet kun med nød og næppe den katastrofale nedrykning til den fjerdebedste række med en målscore på sølle tre mål mere end de endelige nedrykkere fra Magdeburg.
Der skulle ske noget og en modig beslutning blev taget. Man hev klubmanden Torsten Lieberknecht frem i førersædet og gav ham frie tøjler. Det desperate skulle dog vise sig at være det rigtige. Med Lieberknecht vendte tingene endelig og trænerfænomenet er i dag ”den vigtigste mand i Braunschweig” fortæller den lokale sportsjournalist Christian Brahmann til bulibold.dk.
– Alle i Braunschweig er euforiske i de her dage, siger Brahmann, der til dagligt dækker Eintracht Braunschweig tæt for Braunschweiger Zeitung.
– Hele byen fejrer at man endelig er tilbage efter 28 år. Det er noget ganske spektakulært.
Spektakulært er i denne sammenhæng næsten en underdrivelse. På blot fem år(!) har Lieberknecht ført klubben igennem tabellerne med et attraktivt og modigt fodboldprojekt, og man er nu pludselig Erstligist for første gang i næsten tre årtier.
Bonde-tikitaka og stramme støvler
Lieberknechts fodbold kan måske bedst betegnes som en form for bonde-tikitaka. Den blot 40-årige træner vil gerne spille attraktiv, fremadrettet fodbold, men har været snu nok til at indse at han har begrænsede midler til rådighed. Han har derfor spædet opskriften til med en portion bundsolid overlevelsesinstinkt. Når man havde det svært mod modstanderne i 2. Bundesligaen, fandt Lieberknecht lynhurtigt ud af at fjerne foden fra speederen og i stedet spille iskoldt på omstillinger og dødbolde – en taktik som gjorde hans mandskab til en skræmmende og effektiv pointsluger. Også selvom støvlerne af og til skulle snøres stramt og pointene ofte blev hentet ét af gangen. På spillersiden holdt han sig også i skindet når det var nødvendigt. Braunschweig er noget så sexet som en traditionsklub med et ikkeeksisterende transferbudget, så man har været nødt til at holde fast i de betroede kræfter og blot krydre truppen med talenter fra rivaler og klubbens egne rækker.
– Bærende spillere som Deniz Dogan og Dennis Kruppke har derfor været med stort set hele vejen, forklarer Brahmann.
– Resten er unge, billige talenter som man enten har rykket op fra egen udvikling eller hentet for en slik hos konkurrenterne.
Lieberknecht skal holde tungen lige munden, hvis klubbens målsætning om overlevelse skal nås. Topscorer Domi Kumbela nettede 19 gange sidste sæson, men er skadet og misser derfor de første uger. Meget af benzinen på Eintrachts bål skal derfor uundgåeligt komme fra folk som Biakcic, Henn, Perthel og Vranic, der alle er spillere, som om få dage træder ind på en af verdens største fodboldscener med et minimum af erfaring.
Udenfor banen er fundamentet dog ved at blive støbt til noget mere end en vagabondtilværelse i toppen af tysk fodbold. Efter et forlænget ophold i Tysklands fodboldskærsild er Braunschweig atter ved at finde økonomisk helle, ikke mindst takket være en større sponsoraftale med SEAT. Samtidig er Eintracht-Stadion blevet renoveret. Allerede i 3. Ligaen kunne man mønstre flere tilskuere end mange 2. Bundesligahold, og sidste sæson holdt man et snit på 25,000 som den 24. største klub i Tyskland. Interessen for fodbold på første klasse i byen, der er på størrelse med Århus, er enorm.
Først fejring, så erfaring
– Derbyet mod Hannover 96 bliver et af sæsonens højdepunkter, siger Brahmann og drømmer sig tilbage til tider, der synes rigtig langt borte, men som nu igen lurer lige om hjørnet.
– Det er et af de hotteste derbyer i Tyskland, og det kan ikke beskrives hvordan det føles igen at få chancen for at se den kamp.
– Det bliver en stor sæson, uanset hvad. Mange eksperter siger at Braunschweig vil lide samme skæbne som [Greuther] Fürth og rykke direkte ned igen, simpelthen fordi man ikke har erfaringen. Men lige nu er det lige meget – hele byen fejrer blot at vi er tilbage.
Genkomsten til Bundesligaen er Lieberknechts og Eintracht Braunschweigs svendestykke, og allerede en lille triumf i sig selv. Med oprykningen og generhvervelsen af topklubsprædikatet har man opnået lang mere end hvad mange havde turde tro for blot få år siden. Bundesligaen var målet, men ikke enden. Hvad der venter forude er næste anstrengelse for et traditionsrigt hold, der med en bemærkelsesværdig solstrålehistorie for længst har sejret af helvede til.
