bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Tv-stationerne kan redde tyske klubber fra konkurs
Meisterschale, Bundesliga, Bundesligasæson, Bundesligaen, sæsonen 2022/23, video

DFL bekræfter, at de forhandler med tv-udbyderne om en løsning, så de økonomisk pressede klubber inden længe kan få del i de tv-penge, der kan forhindre, at flere klubber går konkurs.

Corona-krisen kradser på økonomien overalt i verden, og Tyskland er bestemt ingen undtagelse. For nyligt kom det frem, at 13 klubber i 1. og 2. Bundesliga ligefrem var truet på deres eksistens, fordi den lille runde ligger stille, men nu er der måske håb forude. I hvert fald tyder meget på, at en ny tv-aftale er på trapperne, som kan hjælpe de fleste klubber i Bundesligaen og 2. Bundesligaen.

DFL har bekræftet, at de i øjeblikket forhandler sammen med tv-giganten Sky, der er en af de tv-stationer, der har TV-rettighederne til at vise Bundesliga og 2. Bundesliga. Endnu er der ingen officiel aftale på plads, men ifølge BILD er det blot et spørgsmål om tid, da de overordnede rammer for aftalen er på plads.

Sky er den største tv-udbyder i Tyskland og sender sende 266 liga-kampe live i de to bedste tyske rækker, for hvad de betaler klubberne op mod 900 millioner euro – fordelt i fire rater henover sæsonen.

Det er i øjeblikket den sidste rate, som man diskuterer. For der mangler endnu 225 millioner euro, som skal udbetales. De skulle oprindeligt have været betalt den 10. april, men da Bundesligaen ligger stille, og ingen ved hvornår ligaen genoptages, hvis den genoptages, har Sky naturligvis ikke betalt for et produkt, som de ikke har fået.

Nu tyder meget så på, at Sky er gået med til at betale lidt mindre, end det altså først var aftalt, men så vil pengene til gengæld komme med det samme. Og det er godt nyt for klubberne, hvor enkelte er i overhængende fare for at gå konkurs, hvis ikke de får pengene inden den 10. maj.

Eksempelvis er en klub som Schalke 04 i stor økonomisk nød, og flere medier skriver, at de forholdsvis akut skal skaffe op i mod 16 millioner euro, hvis ikke de skal gå konkurs. Konkurrenterne fra Dortmund har allerede tilkendegivet, at de er klar med økonomisk støtte, men det er efterhånden kun en udbetaling af tv-pengene, der kan redde holdet fra Gelsenkirchen fra konkurs.

Udover SKY står ARD og ZDF tilsyneladende også klar til at betale deres rate, som er på omkring 40 millioner euro, mens det er lidt mere tvivlsomt om streamingstjenesten DZN, der står for at fredagskampe og mandagskampene, er i stand til at betale deres sidste rate på 20 millioner euro, da de er hårdt presset rent økonomisk, da stort set alt sport ligger stille.

You may also like
1. FC Kaiserslautern, Relegation, 2. Bundesliga 2022/23
Optakt til runde 31 i 2. Bundesliga: Gummiben hos HSV
Bundes Manager runde 16, forår 2025
Optakt til Bundes Manager runde 16: Slutspurten er gået i gang
Union Berlin, Fans, ståpladser
Bundesligaen sætter igen ny tilskuerrekord – over 10 millioner solgte billetter
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt