bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesligaen fastsætter spilletidspunkter for runde 5-11
Fans, spilletidspunkter, kampprogram, optakt, 2. Bundesliga

Er du en af dem, der har planlagt en fodboldtur til Tyskland i efteråret, så er der godt nyt. For nu har DFL nemlig fastlagt spilletidspunkter for runde 5-11 i Bundesligaen. Også i 2. Bundesliga er spilletidspunkterne for runde 7-13 endegyldigt på plads.

De næste par måneder byder på flere store kampe i Tysklands bedste række. Allerede i runde 5 bliver vi forkælet med Rheindebyet mellem 1. FC Köln og Gladbach, der er programsat til søndag den 11. oktober klokken 15:30, mens den helt store tyske kamp finder sted tre uger senere.

Her møder Bayern München nemlig Borussia Dortmund i rundens Topspiel lørdag den 31. oktober på Allianz Arena i München. En kamp mellem sidste års nummer 1 og 2.

Derudover er det værd at nævne søndag den 22. november klokken 17:30 som en dag, man skal sætte X i kalenderen. For her kan du godt tænde bilen eller tage toget og suse ned for at se det bedste fra det nordtyske, når Werder Bremen og HSV mødes i det første Nordderby i sæsonen.

Se kampprogrammet for runde 5-11 i 1. Bundesliga

2. Bundesliga programsat til slutningen af november

Også i verdens bedste næstbedste liga er der kommet endegyldige spilletidspunkter helt frem til runde 13.

Nürnberg og Wolfsburg mødes i en interessant topkamp lørdag den 10 oktober klokken 20:30, ligesom Wolfsburg skal en tur til Berlin for at møde Hertha i runde 11. Det er ligeledes lørdag klokken 20.30, og det er to kampe, der kan få stor indflydelse på, hvem der ender med at rykke op.

Ellers så er det nu, du har chancen for at opleve et af de vildeste derbyer. Det sker, når Eintracht Braunschweig og Hannover 96 mødes søndag den 13. oktober klokken 13:30. Det er et af Tysklands mest hadske derbyer med tråde til Middelalderen, som du kan læse mere om herunder.

Se kampprogrammet for runde 7-13 i 2. Bundesliga

You may also like
Dortmunds fans, spilletidspunkter, optakt
Så mange sæsonkort sælger Bundesligaklubberne: Revierklubberne i top
21. runde i 2. Bundesliga
Sæsonoptakt 2. Bundesliga 2026/27: Nordtyske oprykkere
HSV, Spilletidspunkter, optakt
Bundesligaen sætter igen ny tilskuerrekord
Optakt, Borussia Dortmund, fodboldrejse, spilletidspunkter, sæsonkort, spillerunder
Spilletidspunkter for runde 1-4 i Bundesligaen fastlagt