1. FC Saarbrücken fra den fjerdebedste række skabte store overskrifter, da de spillede sig i DFB-Pokal semifinalen efter en sejr over Fortuna Düsseldorf. Den store kamp mod Bayer Leverkusen i semifinalen blev dog udskudt, da udbruddet af COVID-19 lagde hele Europa ned. De blå-sorte fra Saarbrücken stod over for en svær opgave, men historien har vist, at de tidligere har drillet de helt store fodboldgiganter i Europa. Dette er den specielle historie om, hvordan 1. FC Saarbrücken slog mægtige Real Madrid på udebane og var tæt på at kvalificere sig til VM i 1954 som selvstændig nation. Kort sagt, dette er fortællingen om, hvordan 1. FC Saarbrücken blev det mest interessante hold i Europa.
Fanget i en politisk magtkamp
Vores tilbageblik begynder i tiden efter 2. Verdenskrig. 1. FC Saarbrücken hørte til i den tyske stat Saarland, men efter krigen bliver staten adskilt fra Tyskland, og bliver i stedet en selvstændig stat med egen forfatning samt økonomiske forpligtelse til Frankrig. Da Saarland ikke længere er en del af Tyskland, får 1. FC Saarbrücken derfor ikke lov til at spille i det tyske ligasystem.
Fra 1948 betød adskillelsen også at 1. FC Saarbrücken ikke længere måtte spille venskabskampe mod tyske hold, og de stod derfor over for store problemer. De skulle nu spille i Ehrenliga i Saarland, der bedst kunne betegnes som en amatørliga uden nogen form for kvalitet. Hverken ud fra et sportsligt- eller økonomisk perspektiv.
Til klubbens held havde den franske klub Angoulême økonomiske problemer, og de endte med ikke at kunne stille med et hold i den anden bedste række i Frankrig. Ledelsen i 1. FC Saarbrücken sendte en anmodning til det franske fodboldforbund om, at de gerne ville overtage Angoulêmes plads. En anmodning som kun blev accepteret, hvis 1. FC Saarbrücken spillede som et uofficielt hold, der ikke kunne få point eller vinde rækken. Et krav som klubben gik med til.
”FC Sarrebruck aus der französischen Liga”
1. FC Saarbrücken, som gik under navnet FC Sarrebruck i Frankrig, havde stor succes i deres nye tilværelse, hvor de i 37 kampe spillede sig til 26 sejre, syv uafgjort og kun fire nederlag. Dette ville have sikret dem førstepladsen, hvis de var en officiel deltager i rækken. 1. FC Saarbrücken var suveræne, og de havde eksempelvis syv spillere blandt de 10 mest scorende i rækken. Deres farlige angriber Herbert Binkert scorede hele 41 mål, og endte på en delt førsteplads på topscorerlisten.
Efter den store succes ansøgte 1. FC Saarbrücken om at blive et officielt hold i rækken. Det var der dog flere franske klubber som ikke ønskede. En af de største modstandere var RC Strasbourg, der havde et anstrengt forhold til tyske klubber, efter de selv var blevet tvunget til at spille i Tyskland under 2. Verdenskrig.
Andre franske klubber mente, at folket fra Saarland aldrig ville føle sig franske, og derfor ikke skulle være en del af rækken. Modstanden mod 1. FC Saarbrücken var for stor, og klubbens anmodning blev afvist af det franske fodboldforbund.
Med ingen mulighed for hverken at spille i det franske eller tyske ligasystem, blev 1. FC Saarbrücken nødt til at finde på et alternativ, som kunne sikre klubben bedre modstandere og større indkomst i forhold til den svage amatørliga i Saarland.
De valgte at skabe venskabsturneringen Internationaler Saarland Pokal, hvor de spillede 14 kampe mod hold fra hele Europa. Det blev blandt andet til sejre over danske Køge BK, belgiske Standard Liège og en finalesejr over franske Stade Rennais. Turneringen blev en stor succes, og flere klubber rundt i Europa ønskede nu at møde 1. FC Saarbrücken.
Kampene mod giganterne
Efterfølgende indledte 1. FC Saarbrücken en form for verdensturné, og de begyndte at spille venskabskampe mod storklubber rundt i hele verden. I Argentina spillede klubben eksempelvis 2-2 mod Newell’s Old Boys, og i England lykkedes det dem at spille 1-1 mod Liverpool. På deres besøg til Spanien vandt 1. FC Saarbrücken 4-0 over Athletic Bilbao, som et par sæsoner efter blev spansk mester.
Turen rundt i Spanien førte også klubben til Madrid, hvor de skulle møde Real Madrid på Nueve Estadio Chamartín. 1. FC Saarbrücken var stærkt undertippet mod mægtige Real Madrid, men tilskuerne på Nueve Estadio Chamartín blev overrasket. Real Madrid blev kørt rundt af 1. FC Saarbrücken, som vandt hele 4-0 foran 75.000 tilskuere. Real Madrid havde ikke tabt en hjemmebanekamp i 12 år, men et hold fra den lille stat Saarland blev deres overmand. Herbert Binkert var også med, og husker kampen som noget helt specielt:
”Efter vores 4-0 sejr i Madrid, blev vi tiljublet af Madrids fans. Det var en utrolig oplevelse, som var helt uvirkelig for os” har han siden udtalt om den store bedrift.
Efter sejren i Madrid beskrev den daværende FIFA-præsident Jules Rimet 1. FC Saarbrücken som ”Det mest interessant hold i hele Europa”.
Det europæiske eventyr mod AC Milan
1. FC Saarbrücken havde store succes i denne periode, men det var kun venskabskampe som de spillede. Spillerne savnede at spille om point, og i 1951 fik klubben en glædelig nyhed. Her valgte det tyske fodboldforbund at invitere klubber fra Saarland tilbage i deres ligasystem.
I deres første sæson tilbage i vante rammer vandt 1. FC Saarbrücken Oberliga Sydvest og kvalificerede sig til det tyske mesterskab. Her nåede de hele vejen til finalen, hvor de dog tabte til VfB Stuttgart. Selvom 1. FC Saarbrücken var blevet en del af det tyske ligasystem, var Saarland stadig et selvstyre med egen forfatning. Dette betød at klubben blev inviteret med til den første udgave af Mesterholdenes Europa Cup i 1955/1956 som repræsentant fra Saarland.
I første runde stod 1. FC Saarbrücken over for AC Milan, som var blandt verdens bedste hold på det tidspunkt. Italienerne anså dem som en nem modstander, og blot et skridt på vejen mod den europæiske titel. Efter blot fem minutter gik der et chok gennem San Siro, da Peter Krieger gjorde det til 1-0 til 1. FC Saarbrücken. Stillingen holdt dog ikke længe, og da begge hold gik til pause, førte favoritterne fra Milano med 3-2.
Det er uvist, hvad træner Hans Tauchert har sagt til sine spillere i pausen, men 1. FC Saarbrücken kom ud til 2. halvleg som forvandlet. Dette kom især til udtryk i to gyldne minutter, hvor de vendte kampen fra 2-3 til 4-3. AC Milan havde undervurderet gæsterne, og kunne intet stille op mod de blå-sorte fra Saarbrücken, der spillede deres livs kamp. Da dommeren fløjtede kampen af, havde spillerne fra 1. FC Saarbrücken skabt en stor sensation, som spredte sig til resten af Europa.
I returopgøret på Ludwigsparkstadion i Saarbrücken oplevede Herbert Binkert et helt andet AC Milan hold, som kom med en anden indstilling:
”AC Milan lavede ikke den fejl igen at undervurdere os, og de lagde et voldsomt pres på os. Selvom vi spillede rigtig flot fodbold i den periode, så må jeg indrømme, at AC Milan var stærkere end os i returopgøret”.
Returopgøret endte 4-1 til AC Milan, og 1. FC Saarbrücken var nu ikke længere repræsenteret i Europa. Det hurtige exit betød dog ikke det store for klubben, da de ikke havde regnet med at nå langt i turneringen. Deres store mål var at vise sig frem på den europæiske scene, og det lykkedes i den grad.
På vej mod VM 1954
Grundet Saarlands politiske status havde staten også sit eget landshold i denne periode. I 1950 blev Saarland indlemmet hos FIFA, og var derfor en del af kvalifikationen til VM i 1954. Her var de i gruppe med Norge og de senere verdensmestre fra Vesttyskland.
Der kan argumenteres for, at det faktisk var 1. FC Saarbrücken som spillede kvalifikationen, da Saarlands landshold nærmest kun bestod af deres spillere. Saarlands første kamp i kvalifikationen var udekampen mod Norge i 1953.
Efter en dårlig start, hvor Norge havde bragt sig foran 2-0 efter 15 minutter, viste spillere som Werbert Otto, Waldemar Philippi og Herbert Binkert deres store kvalitet. De vendte kampen fra 0-2 til 3-2, og sikrede Saarland en stor sejr i kvalifikationen til VM. En måned senere fik Vesttyskland kun 1-1 mod Norge på selv samme bane, og viste hvor stor en bedrift Saarlands sejr var.
Saarland kvalificerede sig ikke til VM, da de tabte begge kampe til Vesttyskland. De endte dog på en andenplads i puljen, efter at have spillet 0-0 i den anden kamp mod Norge. Vesttyskland var gået fortjent videre som vinder af gruppen, og det var de specielt glade for i Saarland.
Forholdet til Vesttyskland
Kampene mod Vesttyskland var præget af meget politik, og selvom Saarland tabte begge kampe, gjorde det dem ikke noget. Flere af spillerne anså sig selv som tyskere, og ville hellere have Vesttyskland til VM fremfor sig selv:
”Jeg var ikke rigtig utilfreds efter de to nederlag til dem (Vesttyskland, red). Jeg følte mig som en tysker, og jeg ønskede ikke at stå i vejen for det hold, som jeg selv havde ønsket at spille for, siden jeg var helt lille” har Saarlands midtbaneprofilKurt Clemens siden fortalt.
Spillernes tilhørsforhold kom også til udtryk under VM finalen mellem Ungarn og Vesttyskland i 1954. Herbert Binkert har fortalt, at spillerne faktisk var nede og støtte Vesttyskland, og at de var med til at fejre ”Miraklet i Bern” sammen med de vesttyske spillere.
Efter en folkeafstemning fik den politiske konflikt sin afslutning, og Saarland blev igen en del af Vesttyskland i 1957. Da staten ikke længere var selvstændigt, stoppede Saarlands medlemskab hos FIFA også. Flere spillere hos 1. FC Saarbrücken havde nok håbet, at genforeningen kom nogle år tidligere. Dette skyldes at Vesttysklands træner Sepp Herberger havde ønsket at udtage spillere fra Saarland til sin VM-trup. På den måde kunne spillere som Herbert Binkert, Kurt Clemens og Werbert Otto havde været med på det historiske landshold, som vandt VM i 1954.
Undertippet mod Bayern München
Da Bundesligaen blev oprettet i 1963, var 1. FC Saarbrücken med i det fine selskab, men glæden varede kort. Siden sjettespillerunde lå klubben sidst, og de formåede ikke at ændre deres position. 1. FC Saarbrücken rykkede ned i anden bedste række, og der skulle gå hele syv år, før klubben igen fik lov til at vende tilbage til Bundesligaen.
I 1976 vandt klubben 2. Bundesliga Syd, hvor deres unge spiller Felix Magath havde en stor andel i oprykningen. 1. FC Saarbrücken var nu vendt tilbage til den bedste række, men fik endnu en hård sæson.
Inden deres kamp i 30. spillerunde mod Bayern München havde 1. FC Saarbrücken brug for en sejr, hvis de skulle have en chance for overlevelse. På modstanderholdet var Sepp Maier, Franz Beckenbauer og Gerd Müller, og 1. FC Saarbrücken havde ikke længere spillere som Herbert Binkert og Werbert Otto på holdet. En ny spiller valgte dog at skrive sig ind i historiebøgerne.
Roland Stegmayer var holdets unge angriber, som var stærkt medvirkende til en af de mest overraskende sejre den sæson. Efter 21 minutter scorede Stegmayer til 1-0, og gav 1. FC Saarbrücken en god start. Han var dog først lige startet, og føringen blev kun større. Efter 75 minutter førte 1. FC Saarbrücken med hele 4-1, hvor Roland Stegmayer havde scoret alle fire mål, og fået Sepp Maier til at virke som en middelmådig målmand.
Fansene på Ludwigsparkstadion fik tankerne tilbage på de historiske resultater mod AC Milan og Real Madrid, men spillerne var ikke færdige med skabe glæde på lægterne. De scorede yderligere to mål, og kampen sluttede 6-1. Udover at resultatet skabte stor eufori blandt spillere og fans, sendte sejren også 1. FC Saarbrücken over nedrykningsstregen, og de endte med at overleve i Bundesligaen for første gang i klubbens historie.
Den værste modstander til dato
1. FC Saarbrücken har aldrig været en fast bestanddel af Bundesligaen. Efter redningen i sæsonen 1976/1977 spillede klubben kun tre sæsoner yderligere i Bundesligaen frem til 1993, som var deres senest tørn i den bedste tyske række. I stedet har de kæmpet i de lavere rækker og med store økonomiske problemer. Siden slutningen af halvfjerdserne har 1. FC Saarbrücken flere gange været tæt på konkurs.
En af de gange var efter nedrykningen i 1993 fra Bundesligaen, hvor klubben havde en gæld på 3.5 millioner DM. Hvis klubben skulle undgå konkurs, skulle 1. FC Saarbrücken have succes på banen og lægterne. Ledelsen mente at sportslig succes på sigt ville mindske gælden, men dette skete ikke. I 1995 tabte 1. FC Saarbrücken til den økonomiske modstander, og det fik store konsekvenser for klubben. De havde visioner om at spille sig tilbage i Bundesligaen, men grundet deres dårlige økonomi, valgte DFB at fratage klubbens licens til at spille i 2. Bundesliga, og tvangsnedrykke dem til tredjebedste række.
Ved årtusindskiftet lykkedes det klubben at få styr på økonomien og spillet på banen. Med Klaus Toppmöller ved roret, formåede de at vende tilbage til 2. Bundesliga for første gang siden tvangsnedrykningen i 1995. Toppmöller skiftede efterfølgende til Bayer Leverkusen og fik stor succes, hvor 1. FC Saarbrücken i stedet gik ind i en kaotisk periode.
Klubben kunne ikke holde sig i 2. Bundesliga, og i løbet af årtiet rykkede de helt ned i femtebedste række. I denne periode udviklede 1. FC Saarbrücken sig til et galehus, hvor de 14 gange udskiftede træneren med en ny, og havde store problemer med spillet på banen.
Tilbagevendelsen af sensationsholdet
Det lykkedes for 1. FC Saarbrücken at få vendt den blå-sorte skude, og efter to oprykninger i træk vendte de tilbage til 3. Liga i 2010, hvor klubben spillede fire sæsoner. Siden da har de spillet i Regionalliga Sydvest, og været tæt på oprykningen til 3. Liga flere gange. I nuværende sæson er 1. FC Saarbrücken dog i gang med noget stort.
I deres række ligger de på førstepladsen med seks point ned til SV Elversberg, og er godt på vej tilbage i 3. Liga. 1. FC Saarbrücken har de seneste måneder igen fået betegnelsen sensationsholdet, og ligesom i 1950’erne, hvor store hold havde problemer imod dem, har dette også være tilfældet i denne sæsons DFB-Pokal.
Da Daniel Batz reddede det afgørende straffespark fra Mathias Zanka Jørgensen i DFB-Pokal kvartfinalen, skrev de blå-sorte fra Saarbrücken endnu en gang historie, da det var første gang et hold fra fjerdebedste række havde spillet sig frem til semifinalen.
Her skal 1. FC Saarbrücken spille mod Bayer Leverkusen, som er den stærkeste modstander de har mødt længe:
”Chancerne er tæt på nul for at gå videre, men vi vil forsøge at gøre det umulige endnu en gang” udtalte sportsdirektør Marcus Mann efter lodtrækningen.
Kampen mod Bayer Leverkusen er udsat på ubestemt tid grundet COVID-19, og tiden må vise, hvor vidt 1. FC Saarbrücken endnu en gang kan skabe en sensation. Én ting er i hvert fald sikkert. Hvis 1. FC Saarbrücken formår at spille sig i en DFB-Pokal finale, vil de igen være det mest interessante hold i Europa.
foto: www.fc-saarbruecken.de
