bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Nürnberg > Rundens hold i Bundesligaen – runde 29: Rekord-Sancho,

Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens hold. Buli-holdet er vores bud på spillere, der på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjener en plads på rundens hold i Bundesligaen.

Weekenden blev runden, hvor Dortmund og især Thomas Delaney rejste sig igen efter sidste uges knusende nederlag på 0-5 til Bayern. Hjemme på Signal Iduna Park blev Mainz besejret med 2-1, og her spillede særligt den danske midtbanespiller en fortrinlig kamp, hvor han var her, der og alle vegne.

Og så kan man heller ikke runde den kamp uden at nævne stjernefrøet Jadon Sancho, der stod for begge af hjemmeholdets scoringer. Det ene efter oplæg fra netop Thomas Delaney, der havde taget et godt løb ind i feltet.

Igen i denne uge kan vi heller ikke komme udenom Thiago, der for anden uge i træk er at finde på rundens hold. Det samme er tilfældet med Joshua Kimmich, der også spillede en sublim kamp for Bayern, der vandt 4-1 over Fortuna Düsseldorf, der dog havde reddet sig inden søndagens kamp. I samme opgør stod Kingsley Coman for to scoringer og lod dermed fødderne tale efter en batalje på træningsbanen, hvor han og holdkammerat Robert Lewandowski var oppe at slås.

Kevin Kampl var en af rundens helt store oplevelser, da Leipzig-midtbanespilleren var overalt på banen i sejren over Wolfsburg. Kampl bidrog med en enkelt scoring i opgøret, som RB Leipzig vandt med 2-0. Runde 29 blev også runden, hvor Gladbach kom tilbage på sejrsporet med en 1-0-sejr ude mod Hannover. Yann Sommer var en sikker sidste skanse i netop den kamp, og han var en vigtig brik i sejren, da Hannover havde flere fornuftige muligheder for at hente tiltrængte point i bundstriden. Han får lige akkurat pladsen foran Roman Bürki, der ellers leverede mirakler på stregen for Dortmund.

You may also like
Status om danske spillere i Bundesligaen
Sådan går det danskerne i Bundesligaen – 1 – 2019/20
Thomas Delaney og Jürgen Klopp nomineret til årets tyske fodboldcitat
Borussia Dortmund
Sæsonoptakt: Borussia Dortmund – Mission mesterskab
Danskerstatus – Sæsonen der gik