Revierderbyet finder sted lørdag, når Schalke 04 og Borussia Dortmund mødes på Veltins Arena. Selvom de to hold ligger henholdsvis i toppen og bunden, er de begge inde i krise, og derfor kan duellen mellem Amine Harit og Thomas Delaney få en stor betydning for resten af sæsonen.
Hvad kan Schalke 04 overhovedet gøre, når rivalerne fra Borussia Dortmund kommer på besøg på Veltins Arena? Det må være det store spørgsmål inden lørdagens derby, men Gelsenkirchen-klubben kan overraske i et opgør, hvor de er underdogs.
Her kan det blive afgørende, at hjemmeholdets Amine Harit har tur i den, så han kan servere bolde op til Matthew Hoppe helt oppe i front. Marokkaneren står noteret for 16 Bundesliga-kampe i denne sæson.
Meget af Schalkes offensive spil går gennem Harit, og her har han vist et godt blik for sine medspillere. Det er derfor afgørende, at ‘blikket’ fungerer lørdag, så hjemmeholdet kan komme på tavlen. Harit er Schalkes assist-’konge’, da han fem gange har haft andensidst fod på bolden.
Amine Harit er også glad for at drible, og det har han faktisk også haft fin succes med i denne sæson. Her har han også været Schalkes bedste, da han 50 ud af 80 gange har sendt sin direkte modspiller ud efter bratwurst.
Disse elementer af Harits spil skal være i top på lørdag, da han skal forsøge at komme forbi Dortmunds defensive midtbane.
Thomas Delaney, der torsdag blev far til en nyfødt dreng, er nemlig tilbage i Dortmunds trup til lokalopgøret. I denne sæson er det blevet til 12 kampe i Bundesligaen for danskeren, som har vist sig at være en vigtig brik på gæsternes midtbane.
I de kampe, som Delaney har taget del i, er han den Dortmund-spiller, der har haft størst succes med vundne tacklinger. Her står danskeren noteret for 2,4 per kamp, hvilket er bedre end Emre Cans 1,9 per kamp på andenpladsen. I alt har Delaney vundet 29 tacklinger fordelt over hele Bundesliga-sæsonen.
Læs også: Optakt: Schalke 04 – Borussia Dortmund: Det sidste Revierderby for en stund
Danskeren har været stærk i sine dueller på jorden, men også i luftspillet kommer danskeren til at have helt styr på sin direkte modspiller. Her har Delaney vundet hele 23 ud af 31 luftdueller, som må siges at være bedre end Harits tre ud af 15. Så her vil danskeren kunne pakke marokkaneren fuldstændig sammen.
Hvis Thomas Delaney får lagt låg på Amine Harit, kan det svække Schalkes mulighed for point. Schalkes offensive es kan nemlig blive en trussel, hvis han får brugt sin fart, og det kan blive et problem for Delaney.
Amine Harits topfart er blevet målt til at være 32,6 km/t i denne sæson, hvor han 365 gange har været i en sprint. Det er lidt noget andet hos danskeren, hvis topfart er blevet målt til 31,92 km/t, og 108 gange har Delaney været tvunget ud i en sprint.
Schalke 04 mod Borussia Dortmund mødes på lørdag, og i Revierderbiet er der altid garant for drama. I lørdagens opgør er det en dansker, der skal lukke helt ned for hjemmeholdets offensiv. Thomas Delaney har været stærk i duelspillet, hvor han har været en svær mand at komme forbi.
Det bliver dog alligevel noget, som Amine Harit skal forsøge på. Marokkaneren har været blandt Schalkes farligste, og selvom det umiddelbart ikke er et succeskriterie, kan han blive afgørende, hvis han formår at ramme sit topniveau.
Ugens duel.
Statistik i Bundesligaen 2020/2021:
Amine Harit:
Kampe: 16.
Mål: 1.
Assists: 5.
Succesfulde driblinger: 50 ud af 82 driblinger
Thomas Delaney:
Kampe: 12.
Clean sheet: 6.
Bolderobringer: 15 (1.3 per. kamp).
Tacklinger vundet: 29 uu af 40 tacklinger
Få spiltips til Revierderbyet hos SpilXperten