bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – Borussia Dortmund: Det sidste Revierderby for en stund?

Optakt: Schalke 04 – Borussia Dortmund: Det sidste Revierderby for en stund?

Revierderby, optakt, Schalke 04, Borussia Dortmund

Lørdag aften løber det 106. Revierderby af stablen, og det bliver et opgør, hvor Dortmund er storfavoritter mod et Schalke-mandskab, der meget vel have kurs mod en nedrykning. Det gælder derfor om at nyde dette Revierderby, hvor vi garanterer mål og dårligt forsvarsspil.

 

Kampfakta

Spillested: Veltins-Arena, Gelsenkirchen
Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 18.30
Tv: TV3 SPORT

 


Holdnyt:

Schalke

Schalke har kun hentet en enkelt sejr i denne Bundesligasæson, men senest fik de dog et enkelt point, da de i en nulløsning delte med Union Berlin. Die Knappen er derfor stadig isoleret i bunden med bare 9 point efter 21 spillerunder, og de har hele ni point op til den rigtige side af stregen.

De blå fra Ruhr flirter altså for alvor med en nedrykning til 2. Bundesligaen, og derfor kan det gå hen og blive det sidste Revier-derby- i hvert fald for en stund, hvis ikke Die Knappen får reddet sig. Og hvis vi skal være ærlige, så er der ikke meget, der tyder på, at det sker.

Spillet har ikke været godt nok, de har ikke været stabile nok – og defensiven har været tæt på en katastrofe. Hele 52 mål har de lukket ind i 21 kampe, hvilket giver et gennemsnit på 2,4 mål imod pr. kamp, og så er det svært at få point i fodboldkampe.

Men nu er det tid til Revierderby, og her kan Schalke spille fuldstændig uden pres eller forventninger. Det skal Die Knappen udnytte, for de har før overrasket mod Dortmund, i kampe hvor de ikke var levent de store chancer. Særligt i 2019, da de forpurrede Dortmunds guldhåb med en meriterende 4-2-sejr på udebane.

Læs også: Revierderby – Når man elsker at hade hinanden

Christian Gross har dog grund til søvnløse nætter, da han må se bort fra en stor håndfuld spillere til Revierderbyet på Veltins-Arena.

Nyindkøbte Klaas-Jan Huntelaar er skadet præcis som Ludewig, Rønnow, Sané og Skrzybski er det, mens Mark Uth er tvivlsom til opgøret.

 

Dortmund

Erling Braut Haaland!

Mere er der faktisk ikke at sige til Dortmuds præstation i midtugen ude mod Sevilla i den første af to 1/8-finaler i Champions League. For nordmanden spillede endnu en gang en hovedrolle, da Dortmund vandt 3-2 mod spanierne.

BVB fik ellers ikke nogen drømmestart på opgøret, hvor de kom bagud 1-0 efter fem minutter, men de kom dog tilbage takket være to scoringer og en assist fra Haaland, inden Sevilla fik reduceret før slutfløjt.

3-2 er et ganske fornuftigt udgangspunkt for Dortmund inden returopgøret, og samtidigt var det et utrolig vigtigt signal for die Schwarzgelben at sende til omverdenen.

Edin Terzic har nemlig langt fra fået nogen drømmestart på jobbet som midlertidig træner i Dortmund, hvor BVB i den seneste runde delte i porten med Hoffenheim. Dortmund er også placeret på en skuffende 6. plads i ligaen, og BVB er reelt set helt ude af titelkapløbet med hele 16 point op til Bayern.

Der skal ske noget nyt, og fra næste sæson skal Marco Rose lever det nye i Dortmund, da det i denne uge blev offentlig kendt, at han overtager klubben efter sæsonen. Rose forbliver dog træner i Gladbach i resten af sæsonen, hvilket til har skabt stor frustration hos enkelte Gladbach-fans, der ikke er tilfredse med ”lejesoldaten” Rose.

Hvis vi tager et kig på tabellen, så kan der ikke være nogen tvivl om, hvem der er favorit til at snuppe de tre point i Revierderby nummer 106 – også selvom det går meget op og ned for BVB, der endnu ikke vundet i Bundesliga-sammenhæng i februar måned.

Til gengæld kan Dortmund-fansene glæde sig over, at de besejrede Schalke med 3-0, da de to mandskaber mødtes i Hinrunden. I det opgør kom Akanji, Haaland og Mats Hummels på tavlen, og generelt har BVB haft krammet på Die Knappen det seneste år.

I de to seneste Revier-derbyer er der nemlig en samlet målscorer på 7-0 i Dortmunds favør.

Edin Terzic må undvære Marcel Schmelzer, mens heller ikke Axel Witsel bliver klar til opgøret, mens Roman Bürki er tvivlsom. Til gengæld forventes det, at Thomas Delaney vender tilbage til startopstillingen efter han ikke var med i Sevilla, da hans kone gik i fødsel.

 

Karantæner:

Schalke: Ingen
Dortmund:

 

Bud på startopstillinger:

Schalke: Fährmann – Becker, Mustafi, Nastasic, Kolasinac (c) – Stambouli, S. Serdar – William, Bentaleb, Harit – Hoppe
Dortmund: Bürki – Meunier, Akanji, Hummels, Guerreiro – Delaney – Bellingham, Reus (c)- T. Hazard, Sancho – Haaland

 

Vidste du, at..:

Erling Haaland alene har scoret lige så mange mål som hele Schalkes hold i denne sæson? 15 scoringer har Haaland lavet i indeværende sæson, og det samme har Die Knappen.

 

Dom:

Dortmund er storfavoritter, og vi tror også, at de faktisk kører Schalke over. Selvom Schalke har fået tilført både Kolasinac og Mustafi, så har de ikke hjulpet endnu, og overfor Haaland, Reus, Hazard og Sancho får de i den grad kam til deres hår. 3-0 til BVB.

Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
BVB, Borussia Dortmund, Sébastien Haller, Nuri Sahin
Nuri Sahin – Mesterspiller i mesterlære
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 5. runde i 2. Bundesliga: Fuld fart frem for Fortuna!