bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: Kauft Bayern die Liga kaputt, nordtysk krise og stor danskergennemgang
Marcel Sabitzer, Bayern München

Vi er klar med en ny podcast, hvor vi tager fat på de største temaer i Bundesligaen, 2. Bundesliga og det tyske landshold. 

Julian Nagelsmann, Dayot Upamecano og Marcel Sabitzer. Bayern München har denne sommer været på rov i RB Leipzig, og efter de satte vicemestrene til vægs med 4-1 i seneste runde rejser spørgsmålet sig igen i det tyske. Kauft Bayern die Liga kaputt? For hvem skal stoppe de suveræne sydtyskere på vejen mod deres tiende mesterskab, og hvad betyder det for Bundesligaen, at et hold er de øvrige så overlegne.

Borussia Dortmund kunne være et bud på en udfordrer efter en pointmæssig fornuftig start under Marco Rose, men hvor der er Haaland oppe foran, er der hul bagude, og BVB har allerede lukket ni mål ind i de første fire runder. Det er same old story, for de sort-gule, der siden sidst har sagt farvel til Thomas Delaney, så panelet, der som altid består af Arnela Muminovic og Nicolai Lisberg, ser lidt nærmere på, hvad for et aftryk den danske landsholdsspiller nåede at sætte i Bundesligaen.

Generelt er det tid til at gennemgå flere af de danske profiler syd for grænsen, hvor der også sættes fokus på Jacob Bruun Larsens flotte start, Robert Skov og Yussuf Poulsens manglende minutter, Marcus Ingvartsens skifte til Bo Svensson, ligesom der bydes velkommen til seneste nye dansker. Erling Haalands danske bror, Oliver Christensen, der er kommet til fra OB.

Læs også: Sådan går det de danske spillere i Bundesligaen 

Vi vender også det tyske landshold under den nye landstræner Hansi Flick, og så ser vi frem mod rundens helst store kamp, der denne gang finder sted i 2. Bundesliga. For lørdag 20:30 er der for første gang siden 2018, og for første gang nogensinde i 2. Bundesliga, Nordderby, når Werder Bremen møder Hamburger SV. Hvilket af de to hold er kommet bedst fra start, er der krise i nordtysk fodbold, og hvad kan vi egentlig konkludere efter de første seks runder i 2. Bundesliga?

Foto: www.fcbayern.com

You may also like
Optakt, stadionguide, fodboldrejse
Optakt: Bayer 04 Leverkusen – FC Bayern München
RB Leipzig, Tilskuere, optakt
Fodbold i DDR: Historiske og historieløse Leipzig
Optakt, Bayern München, øl på stadion
Bayern München forventer fuldt hus og serverer øl på stadion
Optakt, Højdepunkter, FC Augsburg, Dortmund
Højdepunkter: Borussia Dortmund – Augsburg 2-1