bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Borussia Dortmund > Guide: Fodboldrejse til Borussia Dortmund

Guide: Fodboldrejse til Borussia Dortmund

Borussia Dortmund, optakt

Sådan får du billetter til Borussia Dortmund

De seneste års succes har, også uden for Tysklands grænser, gjort klubbens kampe særdeles eftertragtede, så selvom Dortmund har Europas højeste tilskuertal, er det ikke altid ligetil at få fingrene i en af de 81.359 billetter. Skal du være sikker på at få tilbudt billetter, bør du derfor overveje at investere i et medlemskab, som sikrer dig forkøbsret.

Klubbens fans og den velkendte Gelbe Wand holder til på Südtribünen – Europas største endetribune, hvor mere end 25.000 tilskuere holder til. Afhængigt af modstander, tribune og stå- eller siddepladser kan du komme til fodbold i Dortmund for mellem €10,90 – 54,40.
Billetter til kampene sættes som regel til salg en måned i forvejen

Officielt billetsalg: www.bvb.de eller på telefon +49 (0)1805309000

Du kan få billetter til alle Borussia Dortmunds kampe, hvis du køber gennem Football Travel. På den måde er du også med til at støtte Bulibold.

Transport:

Dortmund ligger ikke længere væk, end du kan køre dertil i bil. Da der er gode tog forbindelser i hele Nordrhein Westfalen, behøver du ikke nødvendigvis en bil dernede, og du kan derfor også tage flyet. Dortmund har sin egen lufthavn, men de fleste afgange er til Düsseldorf, hvorfra du med et tog har en lille times tid til Dortmund centrum.

Hvis du tager bilen, kan du enten parkere ved stadion, men en bedre idé er at efterlade bilen ved parkeringspladsen ved Dortmund Universitet, der ligger et par kilometer derfra. Det koster to euro, men til gengæld er der shuttlebusser, der kører i pendulfart til stadion.

Det er forholdsvist let at komme rundt i Dortmund og omegn med offentlig transport og til en fornuftig pris. På kampdage fungerer din fodboldbillet desuden som billet til al offentlig transport, og vil du spare endnu flere penge kommer her et tip til de lokale.

Dortmund er en studieby, og alle studerende har det de kalder en ”semesterticket”, der giver dem gratis adgang til al offentlig transport i hele regionen. På hverdage efter klokken 19 samt hele lørdag og søndag, må en person med en semesterticket tage en anden person gratis med. Så det er blot at finde et par unge mennesker i toget, der skal samme vej og høre om du ikke må sidde med dem. Fra 2021/22 sæsonen af, har Dortmund desuden arrangeret det sådan, at din indgangsbillet til hjemmekampe gælder som billet til al offentlig transport i hele Tyskland på kampdagen

Det er også muligt at tage bussen fra Danmark til fodbold i Tyskland. Det kan du gøre her med afgang fra København, Aarhus, Odense og Vejle:

På kampdagen

Dortmund ynder at omtale sig selv som Fussballhaupstadt, og selvom beskrivelsen er selvopfunden, er der noget om snakken. Få byer lever fodbold, som indbyggerne i Dortmund. På kampdage er alt derfor sort-gult, og uanset hvilken bar, du lægger vejen forbi, så er der stemning fra morgenstunden af.

Vi er især glade for Zur Sonne, hvor en del af de lokale, der holder til på Südtribünen, kommer. Stedet byder også på en masse af de lokale øl, der stadig brygges i området.
Den bedste bar finder du dog lige ved siden af stadion på Strobels Allé. Strobels Bierbar er flere timer i forvejen fuldstændig proppet, men på en varm sommerdag findes der intet bedre sted at varme op til kampen.

Som alle andre stadion gælder de same grundlæggende regler i Dortmund. Husk kontanter og kom i god tid. Skal du have mad og drikke, skal du erhverve dig et Stadion Deckel, som du kan købe på stadion. En slags betalingkort, du kan fylde penge på og betale med i diverse boder. Spillerne løber cirka på banen 45 min kampen begynder, og derfra står den på et væld af ritualer, der slutter med You’ll never walk alone.

Tips til seværdigheder:

Du ved det sikkert allerede, men Dortmund er ikke den smukkeste by. Klubbens farver er sort og gul efter kul og øl, og det beskriver vel meget godt byen og hele området. Der er stadig en del stålværker rundt omkring, men lidt kulturelt har byen trods alt også at byde ind med så som Die Dreifaltigkeitskirche, der lægger tæt ved Borsig Platz, hvor klubben blev grundlagt i 1909. Kirken har et samarbejde med klubben og BVB-merchandise hænger derfor side om side med Jesus. To gange om året er der endda deciderede Dortmund gudstjenester, og på en søndag hvor byen ikke byder på så meget andet, er det bestemt et besøg værd.

Hvis vejret arter sig kan du også lægge vejen forbi Westfalenpark og Florian Turm. Mange lokale tager på weekend udflugter hertil, og fra det store tårn får du den bedste udsigt udover byen og ikke mindst stadion.

Ellers skal du selvfølgelig en tur forbi Fodboldmuseet ved banegården, der åbnede i november 2015. Dortmund og Gelsenkirchen duellerede om retten til at huse museet, der indeholder alle de største klenodier fra tysk fodbold.

Når sulten skal stilles er der flere fine steder at vælge imellem. Skal du have en tysk nationalret, så er ND currywurst et godt bud. Det er stadionspeaker og Dortmund legende Nobert Dickel, der ejer stedet. Hvis du i stedet søger en lidt mere kulinarisk oplevelse, så er Vapiano en fin restaurant. Der er altid travlt, og er du heldig vil du måske kunne nyde et måltid i selskab med nogle af spillerne. I sær de yngre kommer tit på den italienske restaurant.

Skal du ud om aftenen anbefaler vi U-View. Bygningen, der tidligere fungerede som bryggeri er en del af byens skyline, kan ses fra det meste af byen, og udover diskotek er det også et mediehus.

Har du lyst til mere fodbold, er der adskillige klubber i både 1. og 2. Bundesliga inden for overskuelig afstand. Heriblandt 1. FC Köln, Borrussia Mönchengladbach, Fortuna Düsseldorf, Duisburg, Bochum, Paderborn, Leverkusen og Schalke.

Du kan se meget mere om den specielle fankultur, der hersker i Dortmund i denne video

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land
BVB, Borussia Dortmund, Sébastien Haller, Nuri Sahin
Nuri Sahin – Mesterspiller i mesterlære
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25