bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > 1. FC Köln > Guide: Fodboldrejse til 1. FC Köln

Guide: Fodboldrejse til 1. FC Köln

Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga, tysk mester

Sådan får du billetter til 1. FC. Köln

1 FC. Köln spiller sine kampe på RheinEnergieStadion, hvor der er plads til 50.000 tilskuere. Stadionet blev bygget forud for VM i 2006, hvor det lage græs til i alt fem kampe, og til trods for at Köln sjældent lever op til fansenes tårnhøje forventninger, så er der udsolgt til stort set alle kampe. Afhængigt af modstander, tribune og stå- eller siddepladser kan du få billetter til Bundesliga-fodbold i Köln for mellem €9,5 og €65. En bratwurst får du for €3, mens en halv liters øl koster €4.

Officielt billetsalg: Du kan enten købe billetter online på www.fc-koeln.de eller ringe på telefon +49 22126011222. Der er også mulighed for at købe billetter ved billetboderne på stadion.

Transport til Köln og RheinEnergieStadion

Det tager cirka otte timer i bil, så det er en lang tur, hvis du kører ud og hjem samme dag. Til gengæld er bilen klart at foretrække, hvis du gør turen til en forlænget weekend, da der er masser af andet fodbold, du let kan komme rundt til i området.

Med tog tager det cirka ni timer, og ellers kan du også flyve fra både Billund og Kastrup. I sær fra Kastrup er det muligt at finde forholdsvist billige afgange, hvis du er ude i god tid.

På kampdagen

Köln er en af de absolut bedste fodboldbyer i Tyskland. Byens indbyggere elsker ganske enkelt fodbold, og det smitter af på gadebilledet på en kampdag. Som de siger i det tyske: Spieltag ist Feiertag.

Overalt vil du se folk i fodboldtrøjer, og et af de bedste steder at starte dagen er på Kölsch-Bar på Lindenstrasse, hvor du naturligvis får serveret den lokale Kölsch vom Fass. Hvis du sidder og føler dig lidt flov over dit folkeskoletysk kommer til kort, så fortvivl ikke. Köln er kendt for deres særprægede dialekt, der ligesom øllen bærer navnet Kölsch. Og ellers har vi selvfølgelig samlet en liste med de væsentligste tyske fodboldudtryk.

Hvis du har læst nogle af vores andre rejseguides, så kender du rutinen. Begiv dig mod stadion i god tid for at være sikker på at opleve stemningen. Især klubsangen ”Mer stoon zu dir, FC Kölle” umiddelbart inden kampen er et must at få med.

Tips til seværdigheder, restauranter og barer

Med placering i regionen Nordrhein-Westfalen er der masser af mulighed for at se fodbold i og omkring Köln. Schalke, Dortmund, Leverkusen, Gladbach og Frankfurt ligger alle inden for en times kørsel, akkurat som det er tilfældet med klubber som Bochum, Duisburg og Fortuna Düsseldorf.

Nordrhein-Westfalen hører ikke til den smukkeste region i Tyskland, men Köln er undtagelsen. Rhinen løber gennem byen og gør havneområdet til et hyggeligt sted at hænge ud eller få et par øl på en af de mange beværtninger inden kampen. Faktisk er Köln den by i Tyskland med flest beværtninger per m2., hvor særligt den hjemmebryggede Kölsch er en øl, du bør stifte bekendtskab med.

Mest berømt er selvfølgelig Kölner Dom. Den 87 meter høje kirke er en spektakulær bygning, hvor du godt kan få et par timer til at gå, og så er det Tysklands mest besøgte seværdighed.

Om aftenen kan du lægge vejen forbi Odonien. En tidligere losseplads, der nu er blevet en slags fristad, hvor der altid er et væld af unge mennesker, der dyrker kunsten og musikken under åben himmel.

Som så mange andre tyske byer, er klubben også kendt for sit julemarked, og så skal vi selvfølgelig også nævne byens karneval, der finder sted i februar måned.

Når det kommer til at stille sulten, kan vi selvfølgelig ikke komme uden om Lukas Podolskis to kebabrestauranter, der vel nærmest er et must.

Foto: fc.de

You may also like
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
Borussia Dortmund, mål, 100 bedste mål, Karl-Heinz Riedle, Kælenavne
Tyske kælenavne: Fra Kugelblitz og Pannen-Olli til Titan og Tante Kähte
DDR, Die Wende
FDGB-Pokalfinalen 1990 – Mellem Murens fald og Die Wende
Optakt, højdepunkter, FC Köln, Bayern München
Optakt: FC Köln – Bayern München: Kriseramte Köln får besøg af vanvittige Kane