Mange Manchester United-fans rynkede en smule på næsen, da det kom frem, at Ralf Rangnick ser ud til at overtage for The Devils i en kortere periode. En mere navnkundig liste af kandidater såsom Mauricio Pochettino, Ernesto Valverde eller Lucien Favre har været oppe og vende, men på kort sigt ser det ud til at blive 63-årige Ralf Rangnick. Men hvem er manden, som i tysk fodbold er kendt som fodboldprofessoren?
Som de fleste fodboldtrænere, indledte Ralf Rangnick sin karriere som fodboldspiller. Den karriere er dog i bedste fald et komma i historien om ham, da han gradvist stoppede med at spille i 25-års alderen, og helt da han var 30 år gammel. Hvor talentet på banen ikke rakte længere end SSV Ulm 1846 på Oberliga-niveau, var hovedet lang foran og den tidligere midtbanespiller fik hurtigt smag for trænergerningen, selvom han også blev uddannet som skolelærer.
Efter at havde opbygget anciennitet i flere mindre klubber og Stuttgarts ungdomssystem, sikrede Rangnick den føromnævnte klub Ulm 1846 oprykning til 2. Bundesliga. For første gang fik tyskerne for alvor øjnene op for den dygtige træner, da han deltog i et sportsshow i bedste sendetid på ZDF. I midten af studiet var der placeret en klassisk taktiktavle og ved siden af det stod der en mand, der tydeligvis ikke var født i et jakkesæt, men i de næste fem minutter præsenterede Ralf Rangnick i bedste skolelærerstil om die Viererkette og grundprincipperne for den spillestil, som skulle definere tysk fodbold i det kommende årtusinde: Gegenpressing. Straks blev kælenavnet ’Fodboldprofessoren’ skabt, og det har hængt ved lige siden.
Præstationerne i Ulm sikrede ham cheftrænerjobbet i Stuttgart omkring årtusindskiftet. Opholdet gav hår på brystet og mod på mere, og selvom Rangnick måtte indkassere en fyreseddel efter to sæsoner i spidsen (og en sejr i den aparte UEFA Intertoto Cup), var han hurtigt tilbage i trænersædet for Hannover 96.
Ralf Rangnick tilbragte tre år på Niedersachenstadion og sikrede oprykning til Bundesligaen for die Roten, efter 13 år i 2. Bundesliga. I de følgende sæsoner slog Rangnick sine kvaliteter fast, da han cementerede Hannover i det bedste tyske selskab, men efter en dårlig 2003-04-sæson tog klubben konsekvensen og fyrede ham, da klubben lå på 15. pladsen i marts måned. Han skulle dog ikke gå mange måneder uden job, da Schalke 04 stod klar med en kontrakt, efter Jupp Heynckes forlod klubben kort inde i sæsonen. Ralf Rangnick havde selv budt sig til som assistentræner for Jürgen Klinsmann på det tyske landshold, men efter at se sig slået af en vis Joachim Löw, gik turen mod kulminebyen.
Dette var Rangnicks første store ansættelse i en klub med massive forventninger, men med et stærkt Schalke-hold bestående af navne som Ebbe Sand, Gerald Asamoah, Aílton og Hamit Altintop, sikrede die Knappen sig en 2. plads i ligaen og sølvmedaljerne i DFB-Pokal. De kongeblå var tilbage i Champions League for første gang siden 2001, og det var samtidigt Rangnicks første styrkeprøve i europæisk regi. Sæsonen begyndte udmærket, men gik hurtigt ned ad bakke og i en klub, hvor tålmodighed er en by i Rusland, får man ikke lang snor, hvilket resulterede i endnu en fyreseddel i december måned.
Ralf Rangnick og den totale stil
Historien om Ralf Rangnick kan for mange virke paradoksal. Hvis manden virkelig er så god en træner, hvorfor står han også navn til relativt mange fyringer? Forklaringerne kan være forskellige, men generelt må det forklares ud fra, hvem Rangnick er, og hvad han kræver af de personer, som han omgås med. Først og fremmest kræver Gegenpress-spillestilen, at alle elleve mand udfører den ekstraordinære fysiske præstation, som systemet kræver. Hvis ikke, fremstår aggressiviteten unødvendig og skadelig. Derudover har Rangnick aldrig tvivlet på fundamentet for spillestilen, som kræver det ypperste af hans spillere, fysisk såvel som mentalt. En metodisk, kategorisk og stringent fremgangsmåde, hvor at trænerens ord er lov. Lig dertil, at Rangnick forventer stor kontrol i sine klubber: Træning, taktik, klubkultur, indkøbspolitik, økonomi, og med sin kompromisløse form, kan man måske bedre forstå, hvorfor samarbejdet ikke altid har været gnidningsfrit.
Det er dog fuldstændig uomtvisteligt, at fodboldprofessoren har inspireret nogle af de mest succesfulde trænere i det seneste årti (Joachim Löw, Jürgen Klopp, Thomas Tuchel og Julian Nagelsmann for blot at nævne nogle), der alle har søgt inspiration i de taktiske forskrifter. Thomas Tuchel har endda tilskrevet Ralf Rangnick en stor del af æren for, at han blev træner. En ung Tuchel arbejdede på en bar, inden Rangnick ringede og spurgte sin tidligere spiller fra Ulm, om han ikke have lyst til at begynde at træne i Stuttgart.
Tiden efter Schalke blev en brydningstid for Rangnick. Hans spillestil og et brændende ønske om at styre mest muligt i hans klubber var ikke altid en mulighed, hvortil effekten af hans langsigtede arbejde ikke fik muligheden for at skinne igennem. Dette ændrede sig dog, da Rangnick trådte to skridt tilbage og blev cheftræner for TSG Hoffenheim i 2006, som på dette tidspunkt befandt sig i Regionalligaen i det tyske ligasystem. At en toptræner skifter fra Champions League og ned til tredjebedste niveau er ikke hverdagskost, men med til historien er det væsentligt at nævne, at milliardæren og klubejer Dietmar Hopp havde givet klubben en gedigen finansiel indsprøjtning, der skabte muligheden for Rangnicks totale styring med likvide midler. På blot to sæsoner gik Hoffenheim fra en semiprofessionel tilværelse til at befinde sig i Bundesligaen og startede klubbens første sæson i Bundesligaen med bulder og brag, inden farten gik en smule af komettilværelsen og sæsonen sluttede med en 7. plads i 2008-09-sæsonen.
Hoffenheim spillede fantastisk fodbold anført af profiler som Demba Ba, Luiz Gustavo og Vedad Ibisevic, og Ralf Rangnick havde atter slået hans navn fast med syvtommersøm. Den efterfølgende sæson cementerede de deres status som et stabilt midterhold, samtidig med at klubben nåede kvartfinalen i DFB-Pokal. Det skulle dog blive Rangnicks sidste for Hoffenheim, da han i januar 2011 sagde sin stilling op. Begrundelse? Utilfredshed med salget af profilen Luiz Gustavo til konkurrenterne fra Bayern München. Kompromisløshed over alt andet.
Da Rangnick brændte ud
6. april 2011. Kvartfinalen i Champions League mellem Inter og Schalke er ikke mange sekunder gammel, før en 25-årig Manuel Neuer sender bolden langt op ad banen med en flyvende hollænder, for blot at pille bolden ud af netmaskerne få sekunder senere, da Dejan Stankovic sender et drøn af et halvliggende vristspark i den modsatte retning. 80.000 italienere bryder ud i vild jubel, men halvfems minutter senere er smilene forvandlet sig til bekymrede miner. Lystavlen viser de umiskendelige cifre 2-5, efter blandt andet at legenden Raúl Gonzalez og en purung Joel Matip har sikret sejren for de kongeblå. På trænerbænken sidder Ralf Rangnick og ser ganske tilfreds ud.
For blot en måned siden var han tiltrådt jobbet i Schalke 04 for anden gang, og nu er klubben på vej i sin første Champions League-semifinale nogensinde. Endestationen ender paradoksalt nok med at blive Manchester United, men Rangnicks stjernestatus i tysk fodbold bliver er ubestridt, da han en måned senere kan løfte DFB-Pokalen i vejret efter en sikker sejr på 5-0 mod Duisburg. Schalke-fansene synger lovprisende sange om den energiske træner og er sikker på, at fodboldprofessoren skal hjælpe klubben mod det sidste skridt mod det tyske mesterskab, som har været af hænde i over 60 år. Rangnicks spillestil er dog ikke kun krævende for sine spillere, og kort inde i 2011-12-sæsonen må han træde tilbage som manager efter blot seks måneder i spidsen grundet udmattelse og i mangel på den fornødne energi, som han selv mener er en forudsætning, for at kunne lykkedes.
Efter et års pause fra topfodbold, vendte Rangnick dog igen tilbage til rampelyset, denne gang som dobbelt sportsdirektør for RB Leipzig og RB Salzburg. Ligesom i Hoffenheim, skulle Rangnick stå i spidsen for et nyt projekt med en voldsom kapital i ryggen, hvor han fik det overordnede ansvar for sammenhængen mellem RB-klubberne. Den nyopstartede klub med energidrikkoncernen i ryggen havde store ambitioner og var på alle måder et godt match med et stærkt økonomisk setup, men med manglende know-how i fodboldverdenen. De fleste kender historien om RB Leipzig og koncernens succes i europæisk fodbold, og den fodboldmæssige del af dette kan i høj grad tilskrives Ralf Rangnick. I perioden 2012-2016 bevægede Leipzig sig fra Regionalliga Nord til Bundesligaen og chokerede de fleste, da de sluttede som nummer 2 i deres første Bundesligasæson nogensinde. Rangnick havde yderligere to et-årige perioder i klubben som cheftræner mellem (2015-2016 og 2018-2019) med henholdsvis oprykning og 3. plads, men han har primært beskæftiget sig med de store linjer i RB-koncernen i de senere år, senest som ansvarlig for sport og udvikling i et globalt perspektiv for Red Bull GmbH.
Rangnick forlod klubben i 2020 med stor ære for klubbens udvikling siden dens skabelse og var for første gang kommet i mål de store visioner og ambitioner, som præger al hans gerning. Siden hen tog Rangnick en længere pause fra fodbolden, og selvom Schalke 04 spøgte i kulissen for tredje gang i karrieren, faldt valget på en mere tilbagetrækkende tilværelse som ansvarlig for sport og udvikling i russiske Lokomotiv Moskva.
Hvad kan Ralf Rangnick udrette i Manchester United
Tror man rygterne, er det dog et spørgsmål om tid, før at Manchester United køber Rangnick fri af hans tre-årige kontrakt og dermed pakker kufferterne og sætter kurs mod Manchester. Men hvad kan United-fansene så forvente?
Hvis the Reds går og håber på et quick-fix i form af Rangnick, kan det gå i begge retninger. Han skulle blot bruge en måned i Schalke, før han sikrede dem en sejr i pokalturneringen og en semifinale i Champions League, samtidig med at han er bekendt med at arbejde med store stjerner og store økonomiske midler i Hoffenheim og Leipzig. Omvendt ønsker Rangnick gennemgribende indflydelse og stor kontrol i de klubber, som han sætter sig i spidsen for. Ralf Rangnick vil ikke blot være træner, men også leder, indkøbschef, sportsdirektør, kulturdanner og meget mere.
Disse roller er ikke taget for givet i en historisk storklub som Manchester United, hvor arbejdspresset og opmærksomheden er langt større, end hvad han hidtil har prøvet før. Hans styrings- og spillestil kan ikke implementeres over natten og kræver et stort engagement fra spillere og stab, samt tålmodighed – sidstnævnte kan blive en skærpende omstændighed for samarbejdets frugtbarhed.
