Det er tæt på, at man kan kalde den kommende sæson i 2. Bundesliga for Elefanternes Kirkegård.
En stor samling af traditionsklubber skal i den kommende sæson dyste om de to eller tre billetter til det forjættede land. Og lige som i hovedparten af de forgangne sæsoner er der lagt op til et tæt og jævnbyrdigt opgør om, hvem der skal rykke op i Bundesligaen.
Fredag aften prikker nedrykkerne fra Stuttgart og Hannover hul på den nye sæson i et opgør, der dufter rigtigt meget af Bundesliga. Men efter store skuffelser i den forgangne sæson må de begge for anden gang på tre sæsoner tage en runde i skyggen af de allerbedste.
På forhånd er der kun én ting, der er helt givet inden sæsonen går i gang. Det er, at Hamburger SVkommer til at spille én af sine to bedste sæsoner i den næstbedste række. I egen selvforståelse burde storklubben fra hansestaden slet ikke rende rundt i selskab med kedelige grå mus som Sandhausen, Heidenheim eller Regensburg. Men det kan de takke sig selv for, efter de i sidste sæson smed en ellers nogenlunde sikker oprykning væk ved kun at hente seks point i de sidste ni kampe. Og det endda i en afslutning, hvor stort set ingen af de øvrige tophold viste den store interesse i at rykke op med mange overraskende pointtab.
Nu prøver de endnu en gang en nystart, der blandt andet indebærer en omstrukturering af hele setuppet omkring hjemmekampene på Volksparkstadion. Det er slut med det ellers legendariske stadionur, lige som stadionspeakeren Lotto King Karl heller ikke længere skal agere forsanger for hyldestsangen “Hamburg Meine Perle”, som ellers har været en fast bestanddel af hjemmekampene siden 2005.
Men også i truppen og på bænken er der igen dekreteret en nystart. Efter endnu en trænerudskiftning, så selv klubmæcen Klaus-Michael Kühne må have mistet overblikket, er det nu rutinerede Dieter Hecking, der skal forsøge at styre HSV tilbage til den liga, de ser sig selv som en del af. Også i truppen er der luget ud. Det unge angrebshåb, Jan Fiete-Arp, er sendt til Bayern München, og de har også skilt sig af med dyre offensive navne som Lewis Holtby og Pierre-Michel Lasogga, lige som den japanske anfører Gotuku Sakai ser ud til at være fortid. Flere fangrupperinger har gjort ham til syndebuk for den mislykkede oprykning.
I stedet er der kommet en del unge spillere ind, og det er ung trup der skal læne sig op af rutinerede kræfter som Aaron Hunt og Kyraikos Papadopoulos samt den nye angriber Lukas Hinterseer, der skal sikre en af de to toppladser.
Det kan dog blive ganske vanskeligt, når det skal ske i konkurrence med nedrykkerne fra Stuttgart, Hannoverog Nürnberg, der formentlig får selskab i toppen af St. Paulisammen med de senere års sub-toppere som VfL Bochum, Heidenheim og muligvis også Dynamo Dresden. Stuttgart skal komme sig oven på den chokerende nedrykning, mens Hannover også samler stumperne oven på nedrykningen med den dyreste trup i klubens historie. Der er skiftet pænt ud i begge trupper, men der er stadig rutinerede kræfter tilbage begge steder. Mario Gomez tager endnu en sæson i Stuttgart, der dog har solgt målmand Ron-Robert Zieler til Hannover. Hannover har samtidig støvet træner Mirko Slomka af, og han får comeback til fodbolden efter mere end to års fravær siden en fyring i Karlsruhe i foråret 2017.
I Hannover har man dog stadig en stor ubekendt i form af ledelsen. Mæcen og storsponsor Martin Kind har gennem flere år forsøgt at overtage klubben gennem en undtagelse i 50+1-reglen, der siger, at en investor kan købe en aktiemajoritet, hvis man har været involveret i klubben gennem mere end 20 år. Det er store dele af fangrupperingerne voldsomt utilfredse med, og på en generalforsamling i foråret var alle i den fem mand store bestyrelse modstandere af Martin Kinds planer. Det er også denne uro, der har gjort det svært for Hannover at agere i de senere år, og som har ført til stemningsboykot i flere omgange til hjemmekampene.
Lidt længere nede i feltet er Greuther Fürth, Holstein Kiel, Darmstadt og Bielefeld formentlig for gode til at rykke ned og for dårlige til at rykke op. Greuther Fürth havde en turbulent sidste sæson, hvor de efter den første tredjedel spillede med om oprykningen, men efter en række elendige resultater op mod vinterpausen dumpede længere og længere ned i rækken og til sidst skulle kæmpe om overlevelsen.
Darmstadt er efter de vanvittige år, hvor de gik fra sportslig nedrykning til Regionalliga til Bundesliga på tre år, så småt ved at finde fodfæste i 2. Bundesliga. Godt nok blev klubhelten Dirk Schuster, der sikrede klubben den sensationelle oprykning i 2015, fyret i februar, og til den nye sæson skal den relativt uprøvede Dimitrios Grammozis holde styr på tropperne. Men truppen ser ud til at kunne klare sig gennem sæsonen.
Endelig er Erzgebirge Aue og Jahn Regensburg klubber, der enten kan placere sig i det sikrede midterfelt eller dumpe ned i en tæt nedrykningskamp. Aue er ved at være et etableret hold i rækken, men lever af enten at kunne leje eller hente spillere gratis, da økonomien ikke er til de store armbevægelser. Jahn Regensburg skal i gang med sin tredje sæson blandt de næstbedste, hvor holdet har gjort det forbavsende godt i de første to sæsoner.
Længe så det i sidste sæson ud til, at Sandhausen ville rykke ud af 2. Bundesliga. Men en heftig slutspurt sikrede dem lidt overraskende endnu en sæson blandt de næstbedste. Selv om den tidligere FCK’er Rurik Gislason tager endnu en tørn i klubben, er midler og opbakningen til Sandhausen formentlig ikke nok til endnu en gang at sikre sig en sæson blandt de næstbedste.
De tre oprykkere, Osnabrück, Karlsruheog Wehen Wiesbaden står også over for en svær sæson. Alle tre har været med i det næstfineste selskab før, men umiddelbart virker det til, at de to førstnævnte står bedst rustet til mødet med de stærkere modstandere i den kommende sæson. Osnabrück spillede en flot sæson i den tredjebedste række og det stod hurtigt klart, at de lilla fra Niedersachsen ville snuppe en oprykning.
Karlsruhe er endnu en gang ved at lægge de økonomiske grundsten til en mere stabil tilværelse som andet end et elevatorhold mellem næstbedste og tredjebedste række. Blandt andet er det slidte Wildpark-Stadion ved at blive ombygget, og det skal blive spændende at se, om den tidligere Superliga-bomber Marvin Pourie er lige så målfarlig som han var i sidste sæson, hvor han blev topscorer i 3. Liga.
Wehen Wiesbaden er der til gengæld ikke den store tiltro til. Truppen ser svag ud, og interessen for landsbyklubben, der for 12 år siden rykkede ind til Hessens delstatshovedstad, er minimal.
Det bliver dog igen en interessant sæson i den tyske 2. Bundesliga. Jævnbyrdigheden mellem de 18 klubber er stor, og det er efterhånden mange år siden, at et hold er gået suverænt gennem rækken. Derfor er det også særdeles interessant at vende øjnene væk fra den store scene i tysk fodbold for at holde øje med, hvad der sker blandt de næstbedste. Uforudsigeligheden her er langt større end i Bundesligaen, hvor spændingen gennem flere år mest har handlet om, hvor stort et forspring Bayern München kan vinde et mesterskab med.
Om ikke andet, så får 2. Bundesliga et forspring på tre uger i forhold til Bundesligaen til at skabe interesse for sig selv. Første forsøg bliver med en særdeles attraktiv åbningskamp mellem Stuttgart og Hannover fredag aften.
Se kampprogrammet for 2. Bundesliga og planlæg din næste fodboldrejse
