bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Boganmeldelse: Lutz Pfannenstiel – The unstoppable keeper

Boganmeldelse: Lutz Pfannenstiel – The unstoppable keeper

I sidste sæson gjorde Fortuna Düsseldorf et rigtigt kup på ledelsesplan. De hentede Lutz Pfannenstiel ind som sportsdirektør, efter han i flere år havde været scout hos TSG Hoffenheim. Med sin internationale erfaring og sitstore netværk var den tidligere målmand med til at sikre Fortuna en god 10. plads.

Lutz Pfannenstiel er dermed for alvor kommet tilbage i mediernes søgelys, efter det ellers lidt er gået i glemmebogen, at han var en fodbold-nomade par excellence i sine aktive år. I løbet af karrieren nåede han at spille for 25 hold på alle seks verdensdele med flere mærkværdige episoder undervejs.

For ti år siden udgav han så en erindringsbog om sit liv som fodbold-globetrotter: „Unhaltbar Meine Abenteuer als Welttorhüter“ (Rowohlt forlaget). Bogen blev en best- og longseller. Siden 2014 findes der også en engelsk oversættelse: „The Unstoppable Keeper(Vision Sports Publishing).

Allerede da Lutz Pfannenstiel var dreng, stod det helt klart: Der var kun en karrieremulighed for ham, og det var at blive professionel fodboldspiller. Ved hver eneste lejlighed spillede han fodbold og hvert minut tænkte han på fodbold.

Snart blev han udtaget til „Bayernauswahl“ og senere også til U17-landsholdet, sammen med bl.a. Markus Babbel og Markus Münch. Som 20-årig kom han til prøvetræning hos Bayern München, hvor han trænede side om side med en ung målmand, der lige var skiftet til Bayern München fra Karlsruher SC en vis Oliver Kahn.

Prøvetræningen gik godt, men Lutz Pfannenstiel fik kun et tilbud for amatørholdet. Det ville alligevel have været et rigtig godt udgangspunkt for en karriere i tysk profifodbold, men Lutz skulle vælge en anden vej. Præcis som han skulle gørte det så mange andre gange over de næste mange år. Han ville have en professionel kontrakt med det samme og underskrev så i Malaysia, hos Penang FA. Det skulle være den første station på en lang fodboldrejse, som førte ham verden rundt og bød på en masse ekstreme oplevelser på godog ondt.

Han spillede minus 20 grader i Finland, hvor han også blev mester, og til gennemtrængende vuvuzela-sound i SydafrikaSingapore blev han kåret til årets bedste målmand og røg så i fængsel i 101 dage for angivelig matchfixing. Og så nåede han da også lige at kidnappe en pingvin i sin tid i New Zealand.

I en kamp for Bradford (England) kom han så alvorligt til skade, at han blev erklæret for klinisk død. Hans hjerte stoppede i tre minutter, og der skulle flere genoplivningsforsøg til, før det lykkedes at hente ham tilbage. Når Lutz Pfannenstiel ser en kamp i Bradford i dag, hilser stadionspeakeren ham stadig med „manden, som lod sit liv tre gange for Bradford.

Ukraine, Albanien, Armenien, Norge, Canada, New Zealand og Namibia er nogle af de andre lande, hvor Pfannenstiel tjente sine penge som målmand. I 200underskrev han hos Clube Atlético Hermann Aichinger i Brasilien, og han blev dermed den første fodboldspiller nogensinde, der havde spillet i alle seks FIFAkonføderationer: AFC (Asien), UEFA (Europa), CAF (Afrika), OFC (Oceanien), CONCACAF (Nordamerika) og CONMEBOL (Sydamerika).

En enestående rekord og en enestående fodbold-fortælling. Pfannenstiels autobiografiskefodbold-roadtrip er et hæsblæsende fodboldeventyr. Og det er et rigtig godbud på en alsidig og underholdende sommerlæsning, der vil forkorte ventetiden på den nye Bundesligasæson.

You may also like
Borussia Dortmund, mål, 100 bedste mål, Karl-Heinz Riedle, Kælenavne
Tyske kælenavne: Fra Kugelblitz og Pannen-Olli til Titan og Tante Kähte
DDR, Die Wende
FDGB-Pokalfinalen 1990 – Mellem Murens fald og Die Wende
Das Wunder vom Wildpark – Det glemte storhold fra Karlsruhe
Bundesliga, Bundesligatrøjerne
Historien bag de tyske klubnavne – Borussia, SV og eV. Hvad betyder forkortelserne?