Sammen med Football Travel kan vi hos Bulibold nu tilbyde rabat på billetter til Bundesligaen i resten af 2025.
Inden længe går vi mod de koldere måneder, dagene bliver kortere, og vejret lidt mere trist. Men så er det jo godt at have noget at se frem til. Som for eksempel en tur ned at se fodbold i Bundesligaen.
Hvad enten du er erfaren Bundesliga tilskuer, eller du drømmer om at opleve en kamp for første gang, så kan du godt glæde dig. For ingen andre lande kan matche Tyskland, når det kommer til fankultur og stemning på lægterne på de næsten altid udsolgte stadioner, der år efter år sætter nye tilskuerrekorder.
Har du altid drømt om at opleve den gule mur i Dortmund med 25.000 tilskuere på Europas største ståtribune? Besøge imponerende Allianz-Arena i München og se Bayern München rolle sig ud? Eller hvad med at se St. Pauli på ikoniske Millerntor eller opleve Eintracht Frankfurts inkarnerede fans? Ja, så er der nu rigtig gode nyheder.

Sammen med Football Travel kan vi hos Bulibold nemlig tilbyde 5 % rabat på billetter til Bundesligaen i resten af 2025.
Koden du skal bruge for at få rabat på billetter til Bundesligaen er: BULIBOLD-2025
Du indtaster bare koden, når du bestiller din fodboldrejse hos Football Travel, og så bliver rabatten automatisk tilføjet.
Oplev Bayern mod Dortmund live på stadion
Det tyske ligaforbund DFL har fastlagt spilletidspunkter helt frem til slutningen af november i både 1. og 2. Bundesliga. Så hvis du gerne vil se Bayern mod Dortmund, eller Köln mod HSV, så er det nu, du skal i gang med at planlægge din næste fodboldrejse til Tyskland.
Vi har i vores store rejsesektion komplette guides til langt de fleste klubber i både 1. og 2. Bundesliga. Her finder du information om, hvad du kan kombinere din næste fodboldrejse med.




