bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen: Bayern mod Dortmund lørdag aften
Spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen

Det tyske ligaforbund DFL har nu fastlagt spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen. Der er også spilletidspunkter for runde 8-14 i 2. Bundesliga.

Hvis du gerne vil benytte efteråret på at se fodbold fra en af de to bedste tyske rækker, så er det nu, du skal i gang med at planlægge din næste store fodboldrejse til Tyskland. DFL har netop offentliggjort spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen, ligesom der er spilletidspunkter for runde 8-14 i 2. Bundesliga.

I Bundesligaen er det især værd at notere, at Bayern München mod Borussia Dortmund i runde 7 som ventet er blevet udvalgt til Rundens Topspiel. Kampen finder derfor sted lørdag den 18. oktober klokken 18:30 på Allianz Arena.

Det er den kamp, som i de senere år er blevet markedsført som “Der Klassiker”, selvom det navn virker en smule fejlagtigt, som du kan læse mere om her

Sådan får du billetter til Bayerns Münchens kampe

To uger senere, søndag den 1. november, er der oprykkerduel i Köln, når 1. FC Köln hjemme møder Hamburger SV. Derudover er runde 10 lidt af en derbyrunde, da Gladbach møder Köln lørdag 18.30, mens Frankfurt dagen efter klokken 19:30 tager imod Bo Henriksens Mainz 05.

Se spilletidspunkter for runde 6-12 i Bundesligaen her

Derby i Niedersachsen

Hos de næstbedste i 2. Bundesliga, indledte de sæsonen et par uger tidligere, så derfor er det nu fastlagt spilletidspunkter helt frem til runde 14.

Søndag den 26. oktober klokken 13:30, er det med at holde på hat og briller, når et af tysk fodbolds mest intense og historiske derbyer finder sted, når Hannover 96 hjemme møder Eintracht Braunschweig i et Niedersachsen-derby, der er forbudt for børn

Se spilletidspunkter for runde 6-12 i 2. Bundesligaen her

De næste kampe i både 1. og 2. Bundesliga forventes offentliggjort i slutningen af uge 45, når der er blevet trukket lod til næste runde i DFB Pokal.

You may also like
Schalke 04, sæsonoptakt
Optakt til 32. runde i 2. Bundesliga. Rykker Schalke op?
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 31. runde i 2. Bundesliga: To nedrykninger?
Dynamo Dresden, Rudolf-Harbig-Stadion
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga – skandale i Dresden
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til 28. runde i 2. Bundesliga: Topkamp i Hannover