HSV er i gang med oprustningen til den kommende sæson og har gang i en større udrensning. Nødvendigt for klubben, der ikke kan kikse endnu en oprykning, hvis ikke de vil forsvinde ud i glemslen.
Det virker absurd at skrive ovenstående overskrift, for den kan med stor sandsynlighed stå som en profetisk forudsigelse om endnu en smertelig sæson, der lover meget, men holder uendeligt lidt.
Når jeg alligevel i dette indlæg gør mig overvejelser om, hvorvidt HSV muligvis har lært lidt af den forgangne, katastrofale sæson, så er det fordi, die Rothosen virker til at gøre en række rigtige ting i denne forsæson, som de undlod at gøre i den seneste sæson.
For det første fyrede de tidligt den sportslige ledelse, og andet kunne næppe heller forventes efter den kiksede oprykning til Bundesligaen. Her har den sportslige ledelse en stor del af ansvaret, såvel træner som sportsdirektør. På begge pladser er der kommet nye og erfarne kræfter til. Specielt ansættelsen af Dieter Hecking som ny træner for HSV ser jeg som et tegn på, at klubben stadig virker tiltrækkende på trænernavne af en vis kaliber.
Muligvis er dette sidste skud i bøssen for at tiltrække en kapacitet på trænersædet, men de skal i hvert fald have ros for, at det er lykkedes i dette tilfælde. Dieter Hecking er måske ikke det mest sexede navn i fodboldeuropa, men han kan sit håndværk. Man må håbe, at den sportslige ledelse også formår at give ham tid til sit projekt, og ikke går i panik og udløser katapultsædet i september, som det før er set.
En anden fornuftig ting, som den sportslige ledelse i HSV har valgt at gøre er at satse på et andet klientel af spillere. Nød lærer som bekendt falleret storklub at spinde, og det har man gjort i HSV. Jonas Boldt er kommet ind som mandne med det sportlige ansvar, og han virker til at have en klar og forventningsafstemt filosofi om, hvor i hvordan HSV kommer tilbage på sporet. En række dyre spillere er ude af klubben, og ind i stedet er kommet en række mindre prominente navne. Men det stærke ved disse navne er, at de fleste af dem kender 2. Bundesliga og ved, hvad der kræves for at spille i denne række. Så det kan godt være at savnet af Pierre-Michel Lassoga, Lewis Holtby og så videre ikke bliver så stort.
I for mange år har de mest prominente navne på HSV’s hold ikke været de bedste. Forhåbentligt skaber denne udrensning en ny identitet og en ny energi ind på det nordtyske mandskab.
Sidst men så absolut ikke mindst, så har de i HSV endelig valgt at skrue ned for selvfedmen. De har valgt at pille det famøse stadionur ned. Uret viste i mange år den tid, hvor HSV uafbrudt havde været repræsenteret i den bedste tyske række. Til trods for at uret altså stoppede med at virke efter den oprindelige hensigt, da de rykkede ned i forrige sæson, så valgte de altså at beholde uret.
Det kan virke mærkværdigt, at noget så simpelt som fjernelsen af et stadiour skal kunne have positiv indflydelse på spillet, men der er ingen tvivl om, at referencen til uret de sidste mange år har hæmmet HSV på mage områder.
Nu er det dog planen, at det bliver pillet ned. Dermed er fortiden, også i Hamborg, fortid og de kan nu begynde at se fremad, i stedet for at hvile på en historisk bedrift, der ikke i sig selv er synderlig prangende. Hvorfor være 54 år i den bedste række, når de i de seneste ti år mest af alt har mindet om en tysk udgave af AGF?
Nu kan de kommende generationer af HSV-spillere koncentrere sig om nuet, uden et massivt pres fra fortidens bedrifter hvilende på deres skuldre.
Alt i alt ser det ud til, at ledelsen i den nordtyske katastrofeklub efterhånden har opdaget, at tingene ikke automatisk kommer til en, hvis bare man rækker hånden ud. At der skal være hårdt arbejde både på og udenfor banen, hvis der igen skal være håb om topfodbold på Volksparkstadion.
Det kræver dog, at dette turnaround ikke er kommet for sent. At de hentede spillere også kan præstere og levere på banen. At Hecking ved, hvad han laver, og at han som nævnt får tiden til at skaffe resultaterne.
Ellers kan jeg frygte, at der kan gå mange år, førend de helt store klubber kommer forbi Volksparkstadion på mere end bare flygtige pokalbesøg. Sporene skræmme fra andre Bundesligaklubber, der forsvandt ud i mørket, som eksempelvis 1860 München og 1. FC Kaiserslautern. Yderligere en sæson hvor oprykningen kikser kan få samme fatale konsekvenser for HSV, der er kendt for at have en notorisk dårlig økonomi.
Spørgsmålet er, om HSV fortsat vil kunne satse på en oprykning, hvis det ikke skulle lykkes i denne sæson? Der har jeg mine tvivl, så for mig er denne sæson faktisk vind eller forsvind for HSV.
Så som HSV-tilhænger må man så sandelig håbe, at ledelsen har lært sin lektie.
