bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > HSV ansætter Dieter Hecking som ny træner

HSV ansætter Dieter Hecking som ny træner

Efter fyringen af Hannes Wolf, har HSV nu fundet den mand, der skal forsøge at få dem tilbage i Bundesligaen igen, og valget er faldet på den tidligere Gladbach-træner Dieter Hecking.

Det blev endnu en skuffende sæson for HSV, da den forventede oprykning til Bundesligaen glippede. En skuffelse der endte med at koste Hannes Wolf jobbet.

På rygteplan har flere prominente navne, så som Bruno Labbadia og Alexander Zorniger, været sat i forbindelse med det ledige trænersæde, men valget er altså faldet på 54-årige Dieter Hecking, der kommer til efter to et halvt år i Gladbach, hvor han i denne sæson førte die Fohlen til en 5. plads. Dieter Hecking var Ralf Beckers foretrukne valg, men da samme Becker i sidste uge blev fyret som sportsdirekør, var der tvivl om, hvorvidt den nye sportsdirektør Jonas Boldt også så Hecking som klubbens nye træner

Inden perioden i Gladbach var Dieter Hecking i Wolfsburg, som han førte til pokaltriumf og andenplads i ligaen i 2015, ligesom han også har været ansat i Nürnberg og Aachen. I alt har Hecking 419 Bundesliga samt 136 2. Bundesliga kampe under bæltet som træner, og hans fremmeste opgave bliver nu at føre HSV tilbage i Bundesligaen.

Kontrakten er på mellem et til tre år alt afhængig af resultaterne. Hvis HSV rykker op i næste sæson forlænges kontrakten yderligere med et enkelt år, og skulle HSV dernæst overleve i Bundesligaen forlænges kontrakten igen med et år.

Et forsøg fra HSV’s side på at undgå tidligere situationer, hvor de har betalt løn op til flere trænere af gangen.

Læs mere: HSV – Redemption, Relegation eller Ragnarok

 

 

 

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 5. runde i 2. Bundesliga: Fuld fart frem for Fortuna!
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen