bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: 1. FC Union Berlin – FC Bayern München

Optakt: 1. FC Union Berlin – FC Bayern München

Union Berlin, optakt, udebanefans, sæsonkort

Kampfakta:

Spillested: Stadion An Der Alten Försterei, Berlin
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
TV: TV3 Sport

 

Holdnyt:

FC Union Berlin:

Urs Fischers hold måtte i sidste runde se sig slået med 3-1 til bysbørnene fra Hertha BSC i Berlinerderbydet. De fik faktisk en hæderlig start på kampen, men et tidligt rødt kort blev dyrt for Union, der indkasserede de to afgørende scoringer i slutfasen.

Union Berlin har indtil videre været den helt store overraskelse i denne sæson og efter ti kampe indtager de sjettepladsen. Det er imponerende, men med til historien skal også høre, at de ikke har mødt mange af topholdene endnu. Lørdag aften møder de Bayern München, og inden længe følger kampe mod Dortmund, Leverkusen og Leipzig.

Det er nok også en af forklaringerne på, hvorfor de lige nu ligger så højt oppe. Uanset hvad er det ret imponerende, og det er vigtigt, at de får hentet så mange point som muligt, mens de har momentum, for vi har tidligere set, at hold, der får en god start, dykker i form i løbet af sæsonen.

Lige nu er Union Berlin rimelig hårdt ramt på de offensive positioner, hvor Max Kruse, Joel Pohjanpalo og Anthony Ujah alle sidder ude med skader. Til lørdagens aftenkamp sidder Nico Schlotterbeck også ude med en skade, mens Robert Andrich sidder ude med karantæne efter det røde kort, han pådrog sig i Berliner-derbyet.

 

FC Bayern München:

I seneste weekend spillede Bayern 3-3 mod Leipzig i et underholdende topbrag, hvor stillingen skiftede frem og tilbage, og hvor der var mere fokus på angreb end forsvar. Dermed forsvarede Bayern førstepladsen i Bundesligaen.

Opgøret mod Leipzig viser, at selvom Bayern nærmest aldrig har været stærkere, end de er nu, så er der stadig andre hold i ligaen, der kan byde dem op til dans. Når det er sagt, er det svært at se, hvordan Leipzig eller nogle af de andre hold skulle kunne vippe Bayern af tronen over en hel sæson.

Bayern-fans kan glæde sig over, at Alphonso Davies er klar til at spille igen. Den unge canadier, der tog hele fodboldverden med storm i seneste sæson, har længe været ude med en skade, men han gjorde comeback i Champions League onsdag i kampen mod Lokomotiv Moskva, som Bayern München i øvrigt vandt med 2-0.

I den kamp blev Robert Lewandowski sparet, da han plejede en mindre skade, men Bundesligaens topscorer er meldt klar til kampen på Stadion An Der Alten Försterei. Joshua Kimmich er under genoptræning, men kommer ikke til at spille mod Union Berlin, og det samme gælder for Javi Martinez, der også sidder ude med en skade. Corentin Tolisso er tvivlsom til opgøret

 

Bud på startopstillinger:

Union Berlin: Karius; Friedrich, Knoche, Ryerson; Trimmel, Prömel, Griesbeck, Lenz; Ingvartsen, Bülter; Awoniyi
Bayern München: Neuer – Pavard, J. Boateng, Alaba, Hernandez – Goretzka – T. Müller, Musiala – Gnabry, Coman – Lewandowski

 

Dom:

Vi tror, Bayern tager den på rutinen og vinder 0-2 ude mod Union Berlin, der kommer til at lide under de mange skader, som de særligt har i offensiven.

Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25