Pelé til Hannover, Maradona til HSV, Ronaldinho til Dortmund, Kylian Mbappé til Leipzig, Harry Kane til Union Berlin og Luis Suárez til Werder Bremen. Vi ser nærmere på nogle af de handler, der var lige oppe over, men som desværre ikke blev til noget. Her kommer anden del.
Samuel Eto’o til Schalke
Mallorca og Schalke tørnede sammen i Champions League i 2001, og her scorede Samuel Eto’o en enkelt gang. På det tidspunkt havde Schalke en varm Ebbe Sand oppe foran, men Rudi Assauer noterede sig alligevel navnet Eto’o. To år senere opstod muligheden for at købe ham s, men han var for dyr, og i stedet valgte Schalke at satse på Victor Agali.
Angel Di Maria til 1. FC Köln
Christoph Dum har fortalt i sin biografi, hvordan han i begyndelsen af 2007 håbede på at kunne lokke den hurtige kantspiller Ángel Di Maria til Köln. Gedebukkene var dog kun i 2. Bundesliga på det tidspunkt, og det var ikke interessant for Di Maria, der senere skiftede til Benfica.
Pelé til Hannover 96
Den tidligere Hannover-spiller Friedel Schicks har siden fortalt, hvordan det i 1964 var planen, at selveste Pelé skulle have været hans afløser. Den brasilianske regering forhindrede dog et skifte til udlandet for Pelé, og dermed kom verdens bedste fodboldspiller altså ikke til Nordtyskland.
Xavi Hernández til Bayern München
Inden han blev omdrejningspunktet på et af historiens bedste fodboldhold var Xavi på vej ud ad døren i Barcelona, da det ikke kørte for ham under Rijkaard til sidst. Jürgen Klinsmann kunne dog godt bruge ham i Bayern, men da Pep Guardiola kom til nedlagde han veto mod et skifte, og det er de nok galde for i Barcelona.
Andrei Shevchenko til FC Köln
i 1995, inden Shevchenko for alvor begyndte at bombe for Dynamo Kiev, havde FC Köln muligheden for at hente ukraineren til klubben. Han skulle endda have været billig at skrive under med, men der var internt i klubben ikke tiltro til, at den senere Ballon d’Or vinder havde kvaliteterne til at gøre sig gældende i Bundesligaen. Ak ja.
Pedri til Gladbach
Vinderen af Golden Boy prisen i 2021 og Barcelonas store fremtidshåb var nær landet i Gladbach. Sportschef i Gladbach, Max Eberl, har bekræftet historien og fortalt om, hvordan klubben havde scootet ham intensivt, og man var klar til at leje ham for to sæsoner tilbage i sommeren 2020. Den idé var catalanerne dog i sidste ende ikke med på, og i stedet udviklede Pedri sig hurtigt til en profil hos Barcelona.
Davor Suker til Werder Bremen
Han nåede at komme til Bundesligaen og 1860 München i slutningen af sin karriere. Men de tyske fans kunne meget vel have set Davor Suker på sit allerhøjeste. For i 1995, et år inden han lobbede bolden over Peter Schmeichel ved EM i England, var Werder Bremen tæt på at hente Davor Suker
James Rodriguez til Dortmund
Colombianeren fik sit store internationale gennembrud ved VM 2014, men allerede i 2013 var Dortmund interesseret i offensivspilleren som en potentiel afløser for Mario Götze. 45 millioner euro kunne de dog ikke betale, og så valgte de den lidt billigere løsning, Henrikh Mkhitaryan, mens også Christian Eriksen blev valgt fra.
Kylian Mbappé til RB Leipzig
Østtyskerne har alle dage været gode til at spotte talenter og hente dem tidligt. I 2015 var de endda tæt på at lave noget af et scoop, da Rangnick egentlig havde forhandlet alt på plads med Kylian Mbappé. Den unge franskmænd var klar, men da de ikke helt vidste, hvem der skulle være træner i den efterfølgende sæson, blev handlen ikke til noget.
Pavel Nedved til Duisburg
Beviset på, at det kan være godt at få afsluttet sine handler tidligt. Duisburg og Sparta pag var i begyndelsen af sommeren 1996 enige om en aftale med Pavel Nedved, men da han stprlede på et tjekkisk hold, der spillede sig hele vejen til finalen ved EM, så kom større hold på banen, og derfor røg han til Lazio, inden han senere blev kåret som Europas bedste fodboldspiller i Juventus. Året efter købte Duisburg i øvrigt Stig Tøfting. Sikke en midtbane det kunne være blevet.
Michel Platini til Saarbrücken
”For tynd. Han er ikke en for os!” FC Saarbrückens træner Sloboadan Cendic, var ikke imponeret over det han så fra den spinkle franskmand i forbindelse med en prøvetræning i 1976, så ham der Michel Platini var nok ikke noget for dem. Han tog fejl. Platini udviklede sig til at blive en af historiens bedste spilere og vandt Ballon d’Or i 1983,1984 og 1985.
Læs også: FC Saarbrücken og deres forrykte historie
Thiago Silva – Bayer Leverkusen
Brasilianeren havde allerede været i Porto og Dynamo Moskva uden at imponere, men Leverkusen så alligevel et lys i forsvarsspilleren tilbage i 2006. De kunne dog ikke blive enige med Fluminense om en handel, og senere blev det så Milan, hvor han skulle få sit store gennembrud.
Læs også: Hvordan blandt andre Maradona, Harry Kane, Luis Suárez og Ronaldinho kunne være endt i Bundesligaen