I dette afsnit vil vi se nærmere på kultklubben St. Pauli. Det er ikke en klub, som har haft den store succes på banen, men alligevel har klubben fans fra hele verden, og en af dem er Søren Ohlsen. Han fortæller, at fodbold handler om meget mere end tre point i St. Pauli, da der også er et stort fokus på kampen mod homofobi og racisme. Det har haft en stor betydning for Søren Ohlsens forhold til klubben, som begyndte takket være en målmand på damecykel.
Søren Ohlsen er kæmpe fan af St. Pauli. Han følger klubben tæt og har tit taget turen ned til det berømte Millerntor-Stadion i Hamborg. Det var dog ikke kærlighed ved første blik, der førte Søren Ohlsen og St. Pauli sammen. Hans første holdning til klubben var, at det var en ”mærkelig lorte bundklub med grimme brune trøjer”. Det var i stedet de danske spillere, der gjorde ham interesseret i tysk fodbold.
”Til at begynde med var det de danske spillere, da jeg er lige akkurat gammel nok til, at kunne huske Allan Simonsen i storhedstiden. Det var mest spillerne fremfor klubberne, som jeg fulgte, ellers havde jeg nok været Gladbach-fan i dag”.
Da Søren Ohlsen var bosiddende i Sønderjylland, fulgte han tysk fodbold tæt igennem hele sin barndom. Men da han blev 18 år, fik han et andet syn på holdet med ”de grimme brune trøjer”, og det kan han i dag takke Volker Ippig for.
”Engang i start-firserne, hvor jeg så et afsnit af Das Aktuelle Sportstudio, der havde de en reportage om Volker Ippig, der var målmand for St. Pauli på det tidspunkt. Han var en del af Hafenstraße miljøet, og han cyklede altid til træning på en gammel damecykel, og det var jo fedt. Det var jo i en tid, hvor mange fodboldfans var højreorienteret, og St. Pauli valgte stille og roligt at gå den anden vej, da de fik dødningehovedet”.
”Jeg var tilpas Rasmus modsat nok til, at gerne ville holde med de små klubber. Jeg synes, klubben var fed, da den netop var anderledes. Jeg kunne bedre identificere mig med dem end andre klubber. At de ikke havde den store succes på banen, betød ikke det store for mig dengang”.
Søren Ohlsen gik imod ”flokken”, da mange danskere i stedet kastede deres kærlighed på storklubber som Bayern München og HSV. St. Pauli udviklede sig til at blive en form for oprørsklub, og det har siden da tiltrukket mange andre fans til klubben.
”Mange valgte at holde med HSV eller Bayern München dengang, så det var også for at gå den anden vej og ikke være som alle andre. I dag er det jo trendy at holde med St. Pauli. De er jo en af de tyske klubber, som tjener flest penge på merchandise, og de er jo helt oppe på Bundesliga niveau. Dengang, hvor jeg blev fan, var det en oprørstid, hvor der var mange, der var imod alt etableret”.
Kampen mod racisme og homofobi
St. Pauli er ikke en klub, der har haft massiv succes på banen. Det er mere uden for kridtstregerne, at flere ser klubben som en af de største. St. Pauli går meget op i klubbens værdier, hvor alle slags mennesker er velkomne. Det gælder både, når det handler om seksualitet og race, og det er vigtige elementer, som præger klubben. På Millerntor-Stadion står der skrevet ”Kein mensch ist illegal”, og det elsker Søren Ohlsen ved St. Pauli.
”De har nogle stærke værdier, hvor de har fokus på flere ting. Først kommer socialt arbejde, politisk arbejde og så kommer fodbold. Jeg ved godt, at de er nødt til at bøje deres værdier, så de kan overleve. De balancerer på et knivsæg, hvor de stadig forsøger at gå imod moderne fodbold”.
”Klubbens værdier gennemsyrer alt, hvad de foretager sig. Vi havde eksempelvis en tyrkisk spiller, som var lidt for begejstret for Erdogan (Tyrkiets præsident, red). Kontrakten blev opsagt med det samme, fordi Erdogan jo ikke er det mest demokratiske menneske i verden. Det ville St. Pauli ikke kædes sammen med, selvom spilleren var dygtig”.
“Gegen Gewalt, Gegen Rechts, Gegen Rassismus” bliver der sagt nede i St. Pauli, da det er vigtige mærkesager for dem. Denne kamp bliver også taget op af klubbens fans, der også kæmper for disse værdier. Det fandt Søren Ohlsen ud af, da St. Pauli tog imod Dynamo Dresden i en vigtig kamp om point og politisk standpunkt tilbage i 2017.
”Min største oplevelse var, da min kone og jeg skulle ned og se en kamp mod Dynamo Dresden. Rent fanmæssigt er de St. Paulis direkte modsætning, da de har haft mange nynazister og højreorienteret folk i deres gruppering. Der var en fed stemning på stadion, da fansene jo ikke kan lide hinanden. Det år lå St. Pauli igen med røven i vandskorpen. De fik dog vendt deres sæson, da de vandt kampen 2-0, og siden da reddede livet i 2. Bundesliga”.
”Det var det største øjeblik, da der jo kun er to andre klubber, som St. Pauli hader mere end Dynamo Dresden. Det er Hansa Rostock og selvfølgelig HSV. De kan ikke lide Dresden og slet ikke deres fans, og da der var lagt op til en sejr, eksploderede hele stadion ved slutfløjtet. Det havde været en stor politisk kamp på lægterne, og en kamp om vigtige point på banen. Selvom Dresden-fansene forsøgte at vise sig frem, havde de ikke chance mod St. Paulis fans. De bombarderede Dresden-fansene med slagsange og banner, hvor de kaldte dem fascister”.
Fanget i moderne fodbold
Kampen mod racisme og homofobi har sin pris i moderne fodbold. Især i en klub, der ikke har den store succes på banen, som ellers ville havde skaffet klubben vigtig kapital. En ting er at stå inden for sine værdier, en anden er at drive en professionel fodboldklub. Det kan til tider blive et problem, og det har da også præget fanmiljøet hos St. Pauli.
Da det amerikanske tøjfirma Under Armour blev trøjesponsor for klubben, skabte det en del ballade blandt fansene, da der lige pludselig var et større fokus på den økonomiske del af fodbolden. Vi har tidligere her på Bulibold skrevet om St. Paulis kommercielle hovedbrud, og hvorvidt klubben er ved at blive en ”moderne fodboldklub”. Det er også noget, Søren Ohlsen har forholdt sig til.
”Det er nødvendigt at ”bøje nogle søm her og der” for, at klubben får opmærksomhed om deres værdier. Jeg synes ikke, at de går imod deres værdier, når de får Under Armour som trøjesponsor, fordi de laver jo stadig de samme ting i lokalområdet. De gør stadig et kæmpe arbejde for at tage kampen op mod homofobi for eksempel”.
”De kan få deres budskab bredere ud i befolkningen ved hjælp af sponsorerne. Selvfølgelig går de over stregen nogle gange, men de bliver jo også nødt til at tjene nogle penge. Ellers bliver det bare en filantropisk forening, som sidder med de helt rigtige værdier, men ingen opmærksomhed får. Og det giver jo ikke mening for mig”.
Søren Ohlsen gør det også klart, at han ikke er fan af det kommercielles store betydning for fodbolden i dag, hvor fans bare bliver kunder i butikken. St. Pauli-fansenes had til moderne fodbold er nærmest lige så stort som hadet til rivalerne fra HSV. Økonomien fra de kommercielle aftaler er dog vigtig for, at St. Pauli stadig kan være en del af de øverste ligaer i Tyskland. Og det er nødvendigt for klubbens budskab.
”Jeg kan godt følge fansene, fordi det er jo, et eller andet sted, at sælge lidt ud. Men hvis vi skal have sparket homofobi og racisme ud af fodbold, er det vigtigt at have en fodboldklub som St. Pauli. Det er derfor vigtigt, at klubben bliver omtalt i aviserne, fordi ellers er der jo ingen, som opdager budskabet”.
Forholdet til HSV
Selvom St. Pauli har et stort fokus på deres værdier, er de trods alt stadig en fodboldklub. Der bliver kæmpet om vigtige point på grønsværen weekend efter weekend, og i den seneste sæson bød det blandt andet på to opgør mod klubbens helt store rival.
St. Pauli befinder sig i storbyen Hamborg, hvor de er ”lillebror” til HSV, der tidligere har haft stor succes. Blandt St. Paulis fans er hadet til rivalerne ikke til at misforstå, men hos Søren Ohlsen er det ikke ligefrem store følelser, der blusser op, når man omtaler HSV.
”Det havde for letkøbt af mig, hvis jeg skulle begynde at hade HSV, fordi jeg er ikke en del af området dernede. Jeg kan dog godt sætte mig ind i, hvordan fansene har det med ”storebror” i byen. Jeg hader dem ikke, og det er da fedt, at de blev i 2. Bundesliga, så vi kan få to kampe imod dem igen i næste sæson”.
HSV dummede sig endnu en gang og missede oprykningen til Bundesligaen i denne sæson. Det skabte glæde blandt St. Paulis tilhængere, som i forrige sæson slog HSV i begge indbyrdes opgør. Selvom det kun var seks point, har det alligevel en stor betydning at kalde sig ” Bymestre” for Søren Ohlsen.
”Det er jo sjovt, fordi St. Pauli vandt begge kampe i denne sæson, og enhver kan jo se, at de seks point kostede HSV oprykningen til Bundesligaen. Yderligere kan St. Pauli også kalde sig ”Bymestre”, og det er helt vildt fedt. Det betyder meget, fordi vi ved jo godt, at St. Pauli aldrig kommer til at vinde noget”.
”Hver eneste gang at vi vinder over HSV, ryger dødningehovedflaget op i flagstangen herhjemme i villakvarteret. Det har altid været en succes, bortset fra dengang, hvor vi vandt over dem i vinters. Her knækkede snoren til flagstangen, så flaget endte med at hænge oppe i tre dage. Det var der nogen, som ikke var så begejstret for herhjemme i Danmark”.
Bundesliga er ingen nødvendighed
St. Pauli endte på en 14. plads i den forgangne sæson i 2. Bundesliga. Det er et helt årti siden, at klubben har været at finde i landets bedste række, og før det skal man helt tilbage til 2001/2002 sæsonen. Der har altså været lang vej til toppen i Tyskland, men det er absolut ikke et krav for Søren Ohlsen, at St. Pauli skal spille Bundesliga. Når de har været med deroppe, har det bare handlet om at nyde opholdet for ham.
”Når man er St. Pauli-fan, er man lykkelig for hver eneste point. Hvis der kommer en oprykning, er det da også fedt. Man ved jo, at det aldrig går godt, men fuck det. Der skal festes, og vi skal have nogle øl. Vi nyder det, mens vi kan, fordi det varer ikke længe. Man har ikke så mange forventninger inden en Bundesliga-sæson. Hver gang man scorer et mål og får et point eller tre, er det en kæmpe gevinst. Når du rykker ned, så gik det jo som forventet. Det er ikke den store katastrofe”.
Resultaterne betyder uden tvivl en del for St. Pauli-fansene, men det betyder ikke alt for dem. Hvis de skulle vælge mellem stor succes og blive en del af tysk topfodbold, eller holde fast i sine værdier og traditioner, er der kun et rigtigt svar ifølge Søren Ohlsen.
”Jeg vil hellere have, at vi holder fast i klubbens værdier end, at vi lige pludseligt sælger ud og får succes rent resultatmæssigt. At vi for eksempel laver en Hoffenheim, hvor der kommer en mand med en masse penge og får klubben til at spille europæisk hver sæson, er noget, som jeg ville blive rigtig ked af. Kærligheden til klubben ville blegne. Det er der ingen tvivl om, da alt det som jeg faldt for hos St. Pauli, ikke ville være der længere”.
”Jeg ville ikke skifte klub, men jeg ville ikke kunne nyde den succes, der ville komme i det tilfælde. Det klubber som Hoffenheim og RB Leipzig har gjort, er jo ikke juridisk forkert, men moralsk forkert. Det er tragisk for fodbolden. St. Pauli må ikke sælge ud af de værdier, som klubben står for. Det er vigtigere for mig end en tur i Bundesligaen”.
Den mest specielle klub i verden
St. Pauli vil altid stå som en af de mest specielle klubber i Tyskland, ja i hele verden nærmest. Der kan argumenteres for, at klubben er en enlige svale i moderne fodbold, da holdninger vægtes højere end resultater og økonomi. Man vinder alt udover titler ifølge Søren Ohlsen.
I forhold til de andre klubber som vi har portrætteret i denne serie, er det ikke de store resultater, som St. Pauli kan prale med. De har tidligere vundet 2. Bundesliga-Nord i 1977 og den lokale pokalturnering, Hamburger-Pokalen, syv gange. De har endda været helt nede i Regionalliga-Nord i flere sæsoner, inden St. Pauli i dag er blevet en fast bestanddel af 2. Bundesliga.
En af klubbens største resultater var, da de slog Bayern München i 2002 i Bundesligaen. Selvom det kun var tre point, blev sejren fejret som en pokaltriumf. Der blev endda produceret trøjer, hvorpå der stod ”Weltpokalsiegerbesieger”, da Bayern München netop havde vundet VM for klubhold. St. Pauli er bare en stor modsætning til andre fodboldklubber i dagens landskab, og det er Søren Ohlsen glad for.
”Jeg tror, at fodboldfans bliver trætte af Heineken-sponsoreret Champions League hver tirsdag og onsdag, og de kommer til at føle, at fodbolden har flyttet sig for meget fra det, som de blev forelsket i. Her vil St. Pauli altid være den sidste klub, som måske ikke får de bedste resultater, men som altid vil stå inde for klubbens værdier. Klubben har nogle ting, som de tror på, og de er ikke til salg. St. Pauli er derfor den mest specielle klub i hele verden, og det er helt fint for mig”.
Dette var tredje del i Bulibolds portrætserie om danskernes kærlighed til tysk fodbold. I næste uge vil det foreløbig sidste afsnit blive udgivet, hvor vi har taget en snak med en Karlsruher-fan. Han fortæller blandt andet, hvor stor en betydning nederlaget i UEFA-Cuppen til danske Brøndby IF havde for klubben og ham selv.
Tidligere portræt: Når succes og fiasko går hånd i hånd – Livet som Gladbach-fan.
Tidligere portræt: Bayern München – Som at miste sit livs kærlighed.
