I en ny portrætserie vil Bulibold interviewe en række danskere om deres kærlighed til tysk fodbold. Sammen med den enkelte fan vil vi gå tilbage i historien for at finde de øjeblikke, der har gjort dem forelsket i en tysk klub. I første afsnit har vi fokus på Borussia Mönchengladbach, som har vist Kurt Kristensen, at succes og fiasko er tæt forbundet, når man holder med ”Die Fohlen”.
Der var engang, hvor det var danske profiler, der fik bolden til at rulle i Bundesligaen. Hos Borussia Mönchengladbach spillede Ulrik le Fevre, Henning Jensen og Allan Simonsen, og det danske islæt betød også meget for Kurt Kristensen. Han er i dag 52 år, og har siden 70’erne fulgt Gladbach, og kærligheden til klubben kom netop grundet danskerne.
”Jeg har været interesseret i fodbold, lige siden jeg kunne gå. Jeg kommer fra Ærø, og vi havde de her tre tyske kanaler, hvor vi så fodbold hver lørdag. I starten af 70’erne havde Gladbach et godt hold samt flere danskere, så det var meget dem, som vi fulgte. Jeg kunne identificere mig med de danskere, der var på holdet, og kærligheden til den klub er aldrig blevet rusten”.
Det var især Allan Simonsen, der var grunden til, at Kurt Kristensens kærlighed til Gladbach begyndte at blomstre. Simonsen spillede for klubben mellem 1972 og 1979, og formåede at vinde tyske- og europæiske titler samt en Ballon d´Or i sin tid hos Gladbach. For Kurt Kristensen har der dog også været et had til Simonsen, efter at danskeren skiftede til FC Barcelona.
”Det var tungt, da Allan Simonsen forlod os. Der røg et eller andet fra vores hold dengang, og det blev aldrig helt det samme. Det påvirkede mig meget, at han stoppede. Det var tæt på, at jeg begyndte at græde. Han var symbolet på klubben, og jeg tænkte, at det var pengene, der trak i ham. ”Lorte-Allan”. Jeg blev sgu sur på ham. Førhen kunne han ikke gøre noget forkert, men i FC Barcelona var han ingenting for mig. Min kærlighed til ham kom dog tilbage, og jeg synes han er en af de største”.
”Når man snakker om de største danske fodboldspillere, så føler jeg, at Allan Simonsen er gået lidt i glemmebogen. For mig står Simonsen stadigvæk som den største, vi har haft i Danmark. Det han lavede i Gladbach var helt exceptionelt. Når man tager hans statur i mente, hele hans vej til toppen og den her liga, så skal han regnes som den bedste. Han var helt fantastisk. Hans teknik, blik for spillet og hans farlighed. Gladbach var ingenting uden Allan Simonsen, og hans betydning for holdet var tydelig”.
Kærligheden til Allan Simonsen var stor. Da Bulibold spørger Kurt Kristensen om, hvorvidt han stadig ville have været Gladbach-fan, hvis Simonsen ikke var skiftet til klubben i 70’erne, begynder han faktisk at tvivle.
”Det er fandme et godt spørgsmål. Det er jo en helt utænkelig situation at tænke på, men det ville jeg nærmest tro. Jeg identificerede mig enormt meget med klubben og kunne godt lide måden, som de spillede fodbold på. Det var dog meget Allan Simonsen, der fik mig til at holde med klubben, men jeg tror, at jeg ville havde været faldet for dem alligevel”.
Storklubben som ingen kender
Sidste gang Borussia Mönchengladbach vandt Bundesligaen var i 1977, og siden har klubben blot vundet DFB-Pokal i 1995 og 2. Bundesliga i 2008. Det er altså lang tid siden, at Kurt Kristensen har kunne fejre noget med sin klub. Gladbach har ikke længere et image som storhold, og det har desværre en negativ betydning for klubben i dag.
”Jeg er skolelærer, og når jeg fortæller mine elever, at jeg er Gladbach-fan, så spørger de bare ”Hvem er det?”. De kender slet ikke klubben, fordi det er så mange år siden, at vi har vundet noget. Det handler meget om image, og jeg tror også, at mange spillere forlader klubben, da det ikke længere er en storklub”.
”Gladbach er en speciel klub. Jeg er imponeret over, hvad den klub har bragt af spillere igennem tiden, som vi desværre ikke selv har kunne holde på. De er blevet vanvittige store stjerner i Tyskland og udlandet. Vi har været en kæmpe talentfabrik, og jeg bliver pissed over, hver gang en spiller forsvinder fra klubben. Ter Stegen til FC Barcelona for eksempel. Det har sgu været sindssygt ærgerligt”.
”I sidste instans handler det om økonomi, men jeg håber, at den nuværende klub kan holde på profilerne. Jeg håber, at tilføjelsen af Marco Rose (Klubbens manager, red) kan vise spillerne, at vi rent faktisk kan nå noget med klubben. Altså hvorfor skal Andreas Christensen rende rundt over i Chelsea, når han kunne spille her hver gang? Det handler om penge, og det er jeg ked af”.
Gladbach har mistet mange dygtige spillere gennem årene. Granit Xhaka, Marco Reus, Marc-Andre ter Stegen og Dante. Listen er desværre lang og viser, at klubben ikke kan holde på sine bedste spillere, da de søger europæisk fodbold, titler og bedre økonomi.
Fra himlen til helvede
For Kurt Kristensen har et af de største øjeblikke som Gladbach-fan været Mesterholdenes-finale i 1977. Her mødte tyskerne Liverpool på det Olympiske Stadion i Rom. Besynderligt nok er det udvalgte øjeblik en kamp, hvor Gladbach tabte 3-1, men alligevel har opgøret en stor betydning for Kurt Kristensen.
”Det største øjeblik, som samtidig blev den største skuffelse, var da de stod i Mesterholdenes-finale imod Liverpool. Det var det største for mig, da spillerne løb ind på banen, men det var ærgerligt, at de ikke kunne vinde finalen. Det lyder dumt, da jeg faktisk intet har med dem at gøre, men jeg var stolt over holdet. Jeg var stolt over, at den her klub var kommet dertil. Den her lille klub kunne nu drille de helt store.”
”Det var forfærdeligt, da kampen blev fløjtet af. Jeg husker det som om, at det var i går, at Allan Simonsen modtog bolden og knaldende den op i hjørnet. Det mål førte til et stort antiklimaks for mig, da vi tabte kampen. Det var hårdt. Jeg vil sige, at nederlaget havde en betydning for den periode, som kom efterfølgende”
”Jeg blev ramt af en tomhedsfornemmelse, og jeg oplevede det også her i denne sæson, da vi lå nummer et og havde slået Bayern. Der var ingen grænser for glæden, og jeg fløj på arbejdet hele den uge. Jeg svævede på en lyserød sky, men så blev vi ramt af et lille formdyk og mistede det hele.”
Kurt Kristensen er godt selv klar over, at man som Gladbach-fan ikke skal forvente det helt store. De har før haft hele verden i sin hule hånd, men tabt det hele på gulvet og forladt festen uden nogen form for succes.
”Det påvirker mig meget, når de taber. Der er den her eufori, når de vinder, og så kommer det tragiske, når de smider det hele. Man håber hvert år, at vi får succes, men gang på gang går det den anden vej. Vi er også klar over, at der er noget tragikomisk over vores klub og historie. Vi har altid troen på det, fordi troen dør ikke, men det bliver altid hårdt til sidst”.
Kurt Kristensen har oplevet nogle gevaldige rutsjebaneture med Gladbach, som viser, hvor tæt forbundet succes og fiasko er i klubben. Han fortæller selv om dengang, hvor Gladbach skulle slutte med en målscore på over 10 mål bedre end FC Köln i 1978 for at blive tyske mestre. De vandt deres kamp mod Dortmund med 12-0, og igen troede fansene på en triumf. Alligevel vandt de ikke mesterskabet, da FC Köln slog St. Pauli 5-0. En anden episode handler om en europæisk aften, der kan få enhver fodboldfan til at give op på livet.
Kollapset i Madrid
I 3. runde af UEFA-Cuppen i 1985 tørnede Gladbach og Real Madrid sammen. ”Kongeklubben” fra Madrid var storfavoritter, men Gladbach leverede et stort resultat i det første af to opgør. ”Die Fohlen” chokerede alle og slog Real Madrid med hele 5-1, og Kurt Kristensen var helt oppe og køre den novemberaften i 1985.
”Kampen var helt forrygende. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at vi overhovedet kunne stille noget op imod Real Madrid. De var i en liga for sig, og vi var jo underdogs. Gladbach spillede noget af det bedste, som de nogensinde havde gjort. De burde klart havde gået videre efter de to kampe. Efter den første kamp kunne jeg jo gå på vandet, da vi var mere eller mindre usårlige. Der ligger også noget i, at det var den ”kongelige”, som blev slået. Det havde betydning for mig”.
Returopgøret på Santiago Bernabéu udviklede sig til en af klubbens mest triste aftener, da Gladbach endte med at smide det gode udgangspunkt over styr. Hele 4-0 vandt Real Madrid og gik videre sammenlagt på grund af udebanemål. Ingen havde regnet med, at Gladbach ville komme i så store problemer på Bernabéu.
”Jeg mente ikke, at resultatet på nogen måde var i fare, fordi der var så meget forskel på de to hold igennem hele kampen på hjemmebane. Det her kunne simpelthen ikke vendes, det kunne ikke lade sig gøre. Det udviklede sig så til dyb nedtur, og da vi kommer bagud 2-0, var jeg i tvivl om, hvad der var sket med vores hold. Havde de allerede givet op?”.
”Gladbach lignede et hold, som så kampen an. En stor modsætning til når de spillede på hjemmebane, hvor de plejede at være holdet, der styrede kampen. De blev taget fuldstændig på sengen. Der er noget, som kunne tyde på, at de blev påvirket af stemningen på Bernabéu. Jeg forstår det dog ikke alligevel”.
Selvom Gladbach ikke satte en eneste fod rigtig i returopgøret, var de alligevel tæt på at klare skærene. Helt frem til det 88. minut stod de til at gå videre sammenlagt, men Real Madrids Santillana lukkede kampen med sin scoring til 4-0, og der fik Kurt Kristensen nok.
”Jeg slukkede fjernsynet, da jeg kunne ikke se mere. På det tidspunkt sad jeg bare og måbede. Jeg havde hele tiden troen på, at vi nok skulle klare den, da Real Madrid stadigvæk manglede et mål. Det var en helt igennem sort aften, som virkelig var uforståelig”.
Vi kommer igen
I næsten 50 år har Kurt Kristensen fulgt ”Die Fohlen”, og det har både budt på op- og nedture. Alligevel er der glæde i stemmen, hver gang han fortæller om sin store kærlighed for Gladbach. Det er ikke kun de gode tider med Allan Simonsen, der har gjort, at han er tæt knyttet til klubben. Alt hvad Gladbach står for, har haft en stor betydning for Kurt Kristensen.
”Jeg har altid kunnet lide arbejderklubber. Jeg har altid betragtet fodbold som en arbejder-sport, og derfor har jeg haft en svaghed for de klubber, der har det DNA. Jeg har identificeret mig med de folk, som har haft det hårdt. Jeg har kunne se det i Gladbachs spil, og måden de arbejder på, og det har jeg altid være imponeret over. Det har haft en betydning for mig, at min klub kommer fra den baggrund, og jeg oplever også, at Gladbach ikke har nogle fine fornemmelser. Det er en klub, hvor alle hilser på alle”.
Kurt Kristensen indrømmer over for Bulibold, at hans liv havde været meget nemmere, hvis han blot var fan af Bayern München. Han synes dog, at der er noget smukt ved tragedien. Han beundrer Gladbach, som rejser sig, hver gang klubben har ramt bunden. Uden at tøve fortæller han, at det er en stor klub, der nok skal vende tilbage til toppen af tysk fodbold.
”Gladbach er en klub, der har en fantastisk historie. Det er en klub, som er tro mod sit eget ophav og er socialt engageret i området. Det er en storklub, der nok skal komme frem. Klubben har betydet meget for mig, da den har givet mig en identifikation. Den har vist mig et fællesskab, hvor når det gik godt, så jublede vi sammen. Og når det gik dårligt, så græd vi alle sammen. Det har gjort, at jeg er blevet en del af denne fodboldklub og de værdier, som klubben afspejler. Det er en stor klub, der har en flot historie, og forhåbentlig kommer den igen. Vi er på vej”.
Dette var første del i Bulibolds nye portrætserie om danskernes kærlighed til tysk fodbold. I løbet af august vil der udkomme flere portrætter af forskellige danskere, der elsker forskellige tyske klubber. I næste uge vil vi rette fokusset mod en dansk Bayern München-fan, som stadigvæk får tårer i øjnene, når han tænker tilbage på Bayern Münchens nederlag i Champions League i 1999.
