I vores nye portrætserie interviewer vi danskere om deres kærlighed til tysk fodbold. Erik Jakobsen er stor fan af Bayern München og fortæller her, hvor stor en indflydelse Champions League nederlaget i 1999 har haft på ham. Yderligere åbner han op om sin frygt for, at “Die Rekordmeister” ville kollapse. Frygten har dog betydet, at den store succes i dag gør livet som Bayern München-fan værd at leve.
Bayern München kunne i denne sæson fejre deres ottende mesterskab i træk. De regnes for at være blandt verdens bedste klubber, og Erik Jakobsen er også stærk tilfreds med livet som Bayern-fan. Han har fulgt klubben i over 40 år, og han fik øjnene op for de røde farver takket være Karl-Heinz Rummenigge.
”Det hele begyndte med Rummenigge. Jeg så en kamp med Rummenigge, og han kunne jo alt på en fodboldbane. Lige meget, hvad han gjorde, så kunne han score og lægge op til mål. Jeg skulle altid efterligne ham ude i haven og til fodboldtræning. Jeg er jo opvokset med Sportslørdag, hvor jeg så engelsk- og tysk fodbold. Måden som Bayern München spillede fodbold på fangede min interesse. Det var elegant, og de var teknisk gode både i forsvaret og i angrebet. Det var lige meget, hvilken spiller de satte på banen, så var han ligeså god som den anden. Jeg synes, at det var fascinerende at se på hele vejen igennem.”
Erik Jakobsen elsker alt ved Bayern München, og især den store succes klubben har haft de sidste mange år. 22 titler har Bayern vundet det seneste årti, og det bidrager til, at hans kærlighed vokser og vokser.
”Jeg elsker at se dem vinde, og at de er på det plan, som de er på. Det er noget af det ypperste, som man kan komme i nærheden af. Det gør at min kærlighed blot bliver større og større for hvert år der går. Succesen og de spillere, som de kan tiltrække, gør det til en succesoplevelse, hver gang jeg tænder fjernsynet for at se dem spille.”
Nu skal det ikke lyde som om, at Erik Jakobsen kun holder med Bayern München grundet den store succes. Han pointerer selv, at hvis klubben ikke havde været en magtfaktor, ville han stadig bære klubbens farver med stolthed. Udover Bayer München holder Erik Jakobsen med Liverpool, og det har just heller ikke været en dans på roser de sidste 30 år.
Men Bayern München er altså en storklub, og det kan de blandt andet takke Uli Hoeneß for. Den tidligere spiller, manager og præsident for klubben har siden 1970 haft en stor andel i, at Bayern München er blandt verdens største fodboldklubber. Han er da også en af de personer, som Erik Jakobsen vil tale om.
”Uli Hoeneß er den mest magtfulde mand i Tyskland efter Franz Beckenbauer, hvad angår fodbold. Han betyder så meget for den her klub. Det har han gjort både som spiller, manager og senere præsident. Han har været helt fantastisk, og jeg synes han var et sympatisk menneske. Jeg ved godt, at han blev taget for skattesvindel, men jeg synes, han var utrolig sympatisk, og er det stadigvæk. Han har gjort, at der er ingen over klubben, og at spillerne holder fødderne på jorden, selvom det til tider har været et galehus.”
”Han har skældt ud, når der skulle skældes ud. Jeg kan huske en episode i 90´erne, hvor der opstod ballade i spillerbussen, da Mario Basler og en anden ikke gad forlade bussen. Der var Hoeneß simpelthen inde og skære igennem og pointere, at der ikke var nogen over klubben. Der vidste jeg, at klubben var i trygge hænder, og man aldrig ville tabe tilliden til dem.”
Kærligheden til Brian Laudrup
Igennem tiden har der også været flere danskere at finde på Säbener Strasse. Erik Jakobsens forhold til klubben blev endnu større, da Bayern München præsenterede danske Søren Lerby som ny spiller i 1983. Lerby blev en vigtig mand på et Bayern-hold, som Erik Jakobsen glædeligt husker tilbage på. Holdet bestod af blandt andre Klaus Augenthaler, Lothar Matthäus og Roland Wohlfarth, og står stadig som et af Erik Jakobsens yndlings Bayern-mandskaber.
Selvom det var stort, at Søren Lerby repræsenterede Bayern München i denne periode, var det dog købet af en anden dansker, der virkelig fik Erik Jakobsens hjerte til at banke for klubben. I 1990 kom Brian Laudrup nemlig til Bayern.
”Jeg var helt oppe og køre. Det var jo fantastisk, at vi kunne få en spiller som ham. I mine øjne var han blandt verdens bedste spillere på det tidspunkt. Jeg havde forhåbninger om, at Brian Laudrup kunne føre Bayern München endnu højere op, da der jo havde været en tørke i Europa. Jeg havde håbet om, at han kunne føre dem længere i europæisk fodbold.”
Tiden i Bayern München blev ikke som forventet for hverken Bayern, Brian Laudrup eller Erik Jakobsen. I Bayer Uerdingen havde Laudrup været blandt de bedste spillere overhovedet i Bundesliga, men han formåede aldrig at holde det samme niveau i en længere periode i Bayern-trøjen. Laudrup blev også ramt af skader og forskellige magtkampe med folk i ledelsen, og det endte med et skifte væk fra Bayern München.
”Det var ærgerligt, at han skiftede fra Bayern München. Det var deromkring, at Bayern fik en nedtur, så jeg havde gerne set ham blive på holdet. Jeg havde gerne set ham blive lidt længere i klubben, inden han skiftede til Fiorentina. Han havde det ikke let i Bayern, og jeg tror ikke, at han kunne leve op til forventningerne dernede. Han spillede jo godt i Bayer Uerdingen, men kunne ikke klare forventningspresset i Bayern.”
Når fodbold får tårerne frem
Livet har dog ikke altid været nemt som Bayern München-fan, og heller ikke for Erik Jakobsen. Da snakken falder på Champions League-finalen i 1999, får han nærmest en klump i halsen. Det er ikke sjovt for ham at mindes finalen, hvor Bayern München smed sejren i overtiden mod Manchester United.
”Vi havde et bedre hold end United dengang, så jeg var sikker på, at vi ville vinde. Jeg ved godt, at vi startede skidt i turneringen med at tabe i Parken til Brøndby, men vi var et bedre hold end United. En af grundene til, at det gik galt var, at de pillede Lothar Matthäus ud af kampen. Han var banens bedste spiller, så det var helt forkert at skifte ham ud. Han havde erfaringen og kunne løbe solen sort, og vi manglede i den grad rutine i slutningen af kampen, og det endte med at blive dyrt.”
Finalen startede ellers lovende for Bayern München, som allerede kom foran efter seks minutter på mål af Mario Basler. De havde flere store chancer undervejs i kampen, men lærte på den hårde måde, at hvis man ikke straffer modstanderen, så straffer de dig. Og i kampens overtid påbegyndte Manchester United et af de største comebacks nogensinde. Et stort øjeblik i fodboldhistorien, men et mareridt for Erik Jakobsen.
”Da Sheringham scorede tænkte jeg, at vi skulle i forlænget spilletid. Det havde jeg sgu ikke lige kalkuleret med. Og da der så går yderligere et minut, og de scorede igen, der sad jeg bare tarveligt i sofaen. Min daværende kæreste vidste godt, at der ikke var nogen, som skulle sige noget til mig i det næste lange stykke tid.”
”Jeg har tit tænkt på, hvorfor pokker man stopper med at dække op, fordi de står jo som forstenet. At de ikke kan score på deres store chancer i løbet af kampen, er jeg også fortvivlet over. Det tænker jeg stadigvæk tit igennem, for hvad kunne man havde gjort anderledes?”
Erik Jakobsen oplevede en hver fodboldfans mareridt den aften i 1999. Han var igennem hele følelsesregistret, og det påvirker ham også den dag i dag, når han tænker tilbage på nederlaget til Manchester United.
”Det var næsten ligesom at miste sit livs kærlighed. Det var sådan en følelse jeg havde, og som stadig kommer igen, når jeg ser klip fra kampen på YouTube. I de første 90 minutter var det hele positivt, men de sidste fem minutter var det negative følelser med tårer ned af kinderne. Hvis jeg ser kampen i dag, kan jeg stadig få tårer i øjnene. Jeg sad helt forstenet i sofaen, og jeg brugte en lille uges tid på at komme ovenpå igen.”
Frygten for at fejle igen
Lidt atypisk for en Bayern München-fan, men finale-nederlaget fulgte Erik Jakobsen i mange år, hvor frygten for at smide det hele på gulvet, gang på gang vendte tilbage i hans tanker. Han tænker, at den frygt også har siddet i baghovedet på spillere og ledere i Bayern München, da de trådte på banen til en ny Champions League-finale i 2001, hvor Bayern ikke fik den bedste start.
”De kom hurtigt bagud 1-0, men vi fik muligheden for at udligne på straffespark. Om det var nerverne fra nederlaget i 1999, og at de var bange for at tabe igen, ved jeg ikke, men Mehmet Scholl brændte i hvert fald. Stefan Effenberg viste heldigvis stort mod, og scorede til 1-1 senere i kampen.”
”I løbet af kampen blev jeg nervøs for, at vi ville ende i samme hul igen. Da vi skulle ud i straffespark, voksede den nervøsitet, fordi den kunne gå begge veje i en straffesparkskonkurrence. Vi måtte ikke gentage det samme som ved finalen i 1999. Det måtte vi simpelthen ikke. Jeg sad helt ude på kanten af sofaen, og jeg gik også en del rundt i stuen under de afgørende spark.”
Forløsningen kom dog, da Oliver Kahn reddede det afgørende straffespark, og sikrede Bayern München Champions League-titlen. Et stort øjeblik for alle personer, der havde været en del af nedturen to år forinden, også for Erik Jakobsen.
”Jeg fløj op af sofaen, og jeg var ikke til at være i nærheden af de næste mange timer. Jeg blev lykkelig, da det virkelig var en revanche fra 99-nederlaget. Det er noget, som gør en glad, da man har arbejdet hen imod det en hel sæson. Det var sjovt at tage på arbejde dagen efter og vide, at ens hold havde vundet Champions League. Sejren var vigtig, og det var stort. Jeg blev ramt af glædesfølelser, og det viser, at det ikke har været forgæves, at man holder med ens hold.”
Se højdepunkter fra Champions League finalen mellem Bayern München og Valencia
Ingen når os til sokkeholderne
De sidste 10 år har Bayern München været i en klasse for sig selv i Tyskland, hvor flere mener, at der er ved at opstå en unfair situation i Bundesligaen. Erik Jakobsen har det helt fint med magtforholdet i tysk fodbold og mener, at det på sigt kan gavne det tyske landshold og de enkelte spillere. Han indrømmer da også, at det varmer hans hjerte, når Bayern ”støvsuger” alle konkurrenternes profiler.
”Bayern München er ikke en storslået klub, men en storklub. De gør selvfølgelig alt for at vinde, men de gør det på en sympatisk måde. Det kan godt være, at de har ”støvsuget” de andre klubber for talenter, men de har også bare været gode til at viderebringe de talenter til nye højder. Jeg synes da, at det er synd for de andre klubber, men vi skal også tænke på, at de klubber måske ikke har det helt store at tilbyde spillerne. Ved at komme til en storklub kan de spille med i Europa og komme tættere på landsholdet. Bayern München gør spillerne bedre rustet til topfodbold.”
”De støvsuger alt, hvad de kan komme i nærheden af. Kan du få en målmand fra Schalke for næsen af en konkurrent, så gør de det bare. Kan du få en Leon Goretzka fra Schalke, så henter vi ham bare. De har bare lidt flere muskler at spille med nogle gange, og det er skønt at vide, at vi kan hente, hvem vi vil.”
Det er måske ikke alle fans af tysk fodbold, der deler Erik Jakobsens holdning, men det rører ham ikke. Han synes kun det er sjovt, når andre kritiserer hans klub, fordi så må Bayern München jo gøre det rigtige. Bayern München har haft mange konkurrenter igennem de sidste 40 år, men det er sjældent, at de har kunne følge med Bayern i længere perioder. Erik Jakobsen refererer selv til 80´erne og 90´erne, hvor han havde bange anelser for Bayern Münchens plads i toppen. Det har han dog ikke længere, og han har en klar holdning til, hvorfor Bayern München er Tysklands bedste klub.
”Vi er den bedste klub i Tyskland, fordi vi vinder alt. Der er ingen, som kan nå os til sokkeholderne, og dem, der har prøvet, har kun været oppe og snuse til os. De har aldrig kunne holde ved. Dortmund har vundet nogle mesterskaber i træk, men de bliver ved med at halte efter os. Det kan bare ikke lade sig gøre at følge med os. Det betyder enormt meget for mig, da det viser, at det er det rigtige som Bayern München gør.”
Dette var anden del i Bulibolds nye portrætserie om danskernes kærlighed til tysk fodbold. I næste uge vil vi have et fokus på kultklubben, St. Pauli. En anderledes klub, som på alle måder skiller sig ud fra andre fodboldklubber i Tyskland. Dette har medført, at klubben også er elsket i Danmark.
Tidligere portræt: Når succes og fiasko går hånd i hånd – Livet som Gladbach-fan.
Foto: www.fcbayern.de
