bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesligaens mest værdifulde spillere

Transfermarkt.de har traditionen tro vurderet værdien af samtlige spillere i Bundesligaen, og for første gang siden 2004 er der ikke en Bayern-spiller blandt de to mest værdifulde. Jadon Sancho og Kai Havertz er de store vindere.

Måske det kan virke omsonst at prissætte samtlige spillere i Bundesligaen, men derfor går tyskerne nu alligevel meget op i Transfermarkt og deres halvårlige opdateringer. Og den nyeste liste over potentiel markedsværdi er netop udkommet, og der er flere interessante ting at fokusere på.

Øverst på listen ligger Jadon Sancho, der som den første spiller nogensinde i Bundesligaens historie ryger op på 100 millioner euro. Bag ham følger Leverkusens Kai Havertz med en værdi på 90 millioner euro som den dyreste tysker nogensinde til at have spillet i ligaen. Den sammen værdi som Leroy Sané.

Også de danske spillere er blevet værdsat, og her har to af dem sneget sig med i top 50. Det drejer sig om RB Leipzigs Yussuf Poulsen, der er nummer 29 med en værdi på 35 millioner euro, mens Thomas Delaney ligger nummer 46 med en pris på 27 millioner euro.

De procentmæssige største tabere kommer fra Bayern München, hvor Jerome Boateng efter en sæson uden meget spilletid er røget ned på 20 millioner euro, ligesom James Rodriguez – som Bayern netop har offentliggjort, at de ikke vil købe fri fra Real Madrid –  er dalet fra 65 millioner euro til 50 millioner euro.

Gladbachs Alassane Plea og Thorgan Hazard har også tabt værdi efter et dårligt forår, mens tvillingerne Lars og Sven Bender ikke blot deler klub men også formkurve, da de er gået fra en værdi på 15 millioner euro til 9 millioner euro.

Selvom Bayern München altså ikke har nogen spillere i top to for første gang nogensinde, så er det værd at nævne, at halvdelen af top 10 udgøres af spillere fra de sydtyske mestre. En top 10 der også tæller Christian Pulisic og Luka Jovic, der skifter til henholdsvis Chelsea og Real Madrid.

Du kan se samtlige spillere og deres værdi hos Transfermarkt

Top 10 over mest værdifulde spillere i BundesligaenQuiz: De dyreste spillere i Bundesligaens historie

You may also like
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst
Danskere, Bundesligaen,
Sådan går det de danske spillere i Bundesligaen – oktober 2022
Sådan gik det danskerne i Bundesligaen 2021/22
Sådan går det danskerne i Bundesligaen – april 2022