bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakter og spiltips runde 24: Intens mesterskabskamp og et bundhold i krise
Optakt, Gladbach

I det hektiske mesterskabsræs mellem Borussia Dortmund og de forsvarende tyske mestre fra Bayern München er der dyrebare point på spil hver weekend, hvilket også gælder i denne runnde. I de sidste par mange sæsoner har Bundesligaen været garant for både spænding i kampen om europæiske placeringer og i overlevelseskampen, og i år er heller ingen undtagelse.

 

Optakt: Augsburg – Borussia Dortmund: Er Dortmund tilbage på sporet?

Spillested: WWK-Arena, Augsburg
Dommer: Stieler
Kamptidspunkt: Fredag 20:30
TV: Stream kampen Augsburg – Dortmund direkte

Augsburg led sidste lørdag et grimt nederlag på udebane til Freiburg, da Manuel Baums drenge blev klasket med 5-1.

Med kun seks point og én enkelt sejr i de sidste 14 runder må man næsten formode, at Augsburg-træner Manuel Baums trænersæde begynder at blive en smule varmt.

Et hold, der ellers fik en fornuftig sæsonstart, ligner pt. et hold i frit fald. ”Die Fuggerstädter” burde have en trup med en kvalitet, der er højere end den, de viser lige for tiden, og spørgsmålet er, hvordan den sportslige ledelse forholder sig til den truende nedrykningsstreg, holdet nærmer sig med hastige skridt.

Aftenens opgave mod Bundesligaens tophold bliver for Augsburg bestemt ikke lettere af, at topscorer Alfred Finnbogason og forsvarsprofilen Gouweleeuw sidder ude med skader, mens Reece Oxford heller ikke er disponibel pga. karantæne.

Efter en række af pointtab kom Borussia Dortmund tilbage på sejrssporet i sidste runde, da de fik en vital sejr på 3-2 hjemme over det ellers formstærke Bayer Leverkusen-hold.

Marco Reus er i gang med sin nok bedste sæson nogensinde, men på det seneste er han igen blevet ramt af de skadesproblemer, der i al for høj grad har præget hans karriere.

Dortmunds ”Pechvogel” er i løbet af ugen vendt tilbage til træning, men Lucien Favre giver dog ingen garanti for, at Reus er kampklar til fredag aften. Favre er determineret på ikke at træffe en forhastet beslutning i forhold til Reus, og i onsdags meldte BVB-træner ud, at han holder alle kort åbne i forhold til, hvornår Reus er klar til at spille. Dortmund-anføreren skulle dog være med i truppen til fredag aften.

Det er afgørende for Dortmunds titelforhåbninger, at Marco Reus kommer tilbage. Den lårskade Reus har for tiden ser umiddelbart ikke ud til at være lige så slem som nogle af de andre skader, han har haft. Alligevel er det afgørende ikke at forhaste comebacket, for ellers kan hans situation blive forværret.

Den polske talisman Lukas Piszczek er skadesramt, mens der er lidt tvivl om, hvorvidt Marco Reus er klar til at være med fra start. Vi skal dog nok uanset hvad regne med, at han er med på bænken.

Bud på startopstillinger:

Augsburg:Kobel; Danso, Khedira, Stayfilidis; Schmid, Koo, Baier, Max; Ji; Gregoritsch, Cordova
Borussia Dortmund: Bürki; Hakimi, Akanji, Zagadou, Diallo; Witsel, Delaney; Sancho, Reus, Guerreiro; Götze

Dom og spiltips:
Det er et udehold, der er pisket til tre point i aften, og det ligner da på papiret også en oplagt sejr til gæsterne. Et Dortmund-hold med en frisk sejr i bagagen fra sidste weekend mod Leverkusen mod et Augsburg-hold, der lige for tiden ikke rigtig laver andet end at tabe fodboldkampe. Det virker altså som om, at Borussia Dortmund får tre point i aften, og et bud på et resultat kunne være 2-0.
Spil på kampen Augsburg – Dortmund.

Optakt: Eintracht Frankfurt – TSG Hoffenheim: 6-pointskamp om top-4-placering

Spillested: Commerzbank-Arena, Frankfurt
Dommer: Gräfe
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: Stream kampen Eintracht Frankfurt – TSG Hoffenheim direkte

”Die Adlern” præsterede en overbevisende sejr ude over Hannover 96 i sidste weekend med cifrene 0-3.

Her for tiden har Adi Hütters drenge et hårdt program. Der er vigtige point på spil hver weekend i Bundesligaen, og samtidig kæmper de også med, hvor det er sjovt, i Europa League.

På torsdag står Eintracht Frankfurt over for den hidtil største opgave i Europa League denne sæson. Indtil videre har de mere eller mindre kørt al modstand over, men det bliver næppe så let, når de på torsdag spiller hjemme på Commerzbank-Arena mod det italienske storhold Inter.

Det bliver spændende at se, hvad Eintracht kan gøre ved Inter. Med det holdet har leveret i turneringen denne sæson, er der umiddelbart lagt op til en rimelig spændende duel, selvom Inter må regnes som favoritter.

Eintracht Frankfurt lider ikke af videre markante fravær op til eftermiddagens kamp.

Julian Nagelsmann spillede med sit Hoffenheim-hold 1-1 mod sin kommende arbejdsgiver RB Leipzig på sin kommende hjemmebane.

Resultatet mod Leipzig blev til sæsonens tiende pointdeling, og Hoffenheim er dermed Bundesligaens remiskonger.

Det vidner selvfølgelig om, at ”die Kraichgauer” er svære at slå, men det vidner måske også om, at de har for svært ved at vinde deres kampe. Kampen om top-4 er hård, og for mange pointdelinger kan godt komme til at koste dem.

Modsat Eintracht Frankfurt mangler Hoffenheim et par vigtige spillere til eftermiddagens kamp. Tjekkiske Pavel Kaderabek er ude med karantæne pga. for mange gule kort. Benjamin Hübner, Kevin Vogt, Geiger og Rupp er også ude, men derimod pga. skader.

Bud på startopstillinger:

Eintracht Frankfurt: Trapp; Abraham, Hasebe, Hinteregger; da Costa, Rode, de Guzman, Kostic; Jovic; Rebic, Haller
Hoffenheim: Baumann; Bicakcic, Posch, Adams; Brenet, Grillitsch, Schulz; Demirbay, Kramaric; Belfodil, Joelinton

Dom og spiltips:
Dagens to duellanter har tilsammen spillet 46 Bundesliga-kampe i denne sæson, og i de kampe har de to hold sammenlagt spillet uafgjort 17 gange. Fire ud af holdenes seneste syv møder er endt med pointdeling, og med omstændighederne til dagens kamp, er det vel ikke utopi at tro på en pointdeling. Vi satser på 2-2. Spil på kampen Eintracht Frankfurt – Hoffenheim.

Foto: GHT


Optakt: Borussia Mönchengladbach – FC Bayern München: Et muligt bump på vejen for sydtyskerne?

Spillested: Borussia-Park, Mönchengladbach
Dommer: Zwayer
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
TV: Stream kampen Gladbach – Bayern München direkte

I sidste runde blev ”die Fohlen” slået af træner Dieter Heckings tidligere arbejdsgiver, da et gæstende Wolfsburg-mandskab vandt med 3-0 i Mönchengladbach.

Et Gladbach-mandskab, der ellers har været fuldstændig suveræne på hjemmebane, har nu tabt deres seneste to opgør på BORUSSIA-PARK med en sammenlagt 6-0. I de senere år har Gladbach dog ofte kunne være en skrækmodstander for Bayern, og sydtyskerne har tit svært ved at spille imod dem. Senest de to mødtes endte det da også med en overbevisende og noget overraskende 3-0 sejr til Gladbach.

Vil du opleve den forrygende stemning til Gladbachs kampe, så tag med på den ultimative fodboldtur i påsken, hvor vi også skal se fodbold fra de næstbedste rækker i Tyskland

Dieter Hecking har hverken Ibrahim Traore eller Doucoure med til dagens kamp.

Bayern havde i sidste weekend større problemer med at vinde deres hjemmekamp mod Hertha BSC, end de havde regnet med. Det lykkedes dem dog at hive en 1-0-sejr hjem på et sjældent mål fra Javi Martínez.

I løbet af de seneste uger har Bayern haft succes med at indhente en pæn del af Dortmunds forspring, og håbet om et syvende mesterskab på stribe er i den grad vækket til livs på Säbener Straβe.

I dagens kamp skal Bayern sørge for at fortsætte sejrsstimen, hvilket som sagt ikke nødvendigvis bliver nemt. Niko Kovacs drenge er dog lige så stille begyndt at finde melodien, og så ved vi, at de kan blive farlige.

Kingsley Coman, der lige for tiden spiller rigtig fint, kommer ikke i spil lørdag aften pga. skade. Det samme gælder for Franck Ribery, Arjen Robben og langtidsskadede Corentin Tolisso.

Bud på startopstillinger:
Gladbach: Sommer; Lang, Ginter, Elvedi, Wendt; Neuhaus, Kramer, Hofmann; Hazard, Stindl, Plea,
Bayern München: Neuer; Kimmich, Süle, Boateng, Alaba; Martinez, Thiago; Müller, James, Gnabry; Lewandowski

Dom og spiltips:
Selvom Bayern anses som favoritter til sådan en her kamp, så er det altså en mere jævnbyrdig kamp end som så. Vi ved, at Gladbach har en god historik mod Bayern, hvilket specielt gælder på hjemmebane. Vi tror på en derfor måske lidt overraskende sejr til Gladbach på 2-1.
Spil på kampen Gladbach – Bayern München.    

 

Foto: Henrik Toudal Offersen

Optakt: Hamburger SV – Greuther Fürth

Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Dommer:
Kamptidspunkt: Mandag 20:30

Udover opgørene fra Tysklands bedste række spilles der mandag aften også et interessant opgør i Hamburg. Det er ikke gået som smurt for ”die Rothosen” i ”Rückrunden” indtil videre. I søndags tabte de 2-1 til Jahn Regensburg, og i onsdags røg de ned på 2.-pladsen i rækken, da Köln slog Erzegebirge Aue. HSV begynder derfor lige så stille at blive ramt af presset fra holdene i toppen af tabellen, selvom det dog ud fra tabellen fortsat ser fornuftigt ud for Hannes Wolfs rekrutter.

En hjemmekamp mod et midterhold, der hverken er i nærheden af op- eller nedrykning, burde være den perfekte anledning for et HSV-mandskab til at komme tilbage på sporet.

Orel Mangala og Vasilije Janjicic modtog i den omtalte kamp mod Jahn Regensburg begge udvisninger, og de er derfor begge spæret til mandagens kamp. Gideon Jung, Papadopoulos, Jairo Samperio og Aaron Hunt er skadesramte.

Dom og spiltips:

På trods af, at HSV mangler et par vigtige spillere, så er de favoritter til at snuppe de tre point, hvilket de også er pisket til. Vi tipper en 2-0-sejr til hjemmeholdet.

Spil på kampen HSV – Greuther Fürth.    

 

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt Bundes Manager runde 10: Har du penge, så kan du få – dem fra Bayern som du peger på
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme