Der er ofte blevet set ned på Bundesliga-spillere på grund af deres begejstring for langt nakkehår og overskæg. Vi har taget et kig på nogle af de mest markante former for Bundesligahår gennem tiderne.
Mike Werner
Man skal være lidt mere end en afficionado for at kende Hansa Rostock-spilleren, hvis man nævner, at han spillede 100 kampe i 2. Bundesliga, fire kampe i DFB Pokal, suppleret med to Bundesliga-kampe.
Men finder man et billede af en ung Mike Werner fra midten af 1990’erne, kan nærmest enhver med passion for tysk fodbold i slutningen af forrige årtusind med det samme få en aha-oplevelse.
Et panini-foto op til sæsonen 1995-96 har gjort Mike Werner til en kultspiller i Bundesligaen på højde med Gerd Müller, Toni Schumacher, Michael Ballack, Marco Reus og masser af andre navne.
Men i modsætning til de andre spillere er det ikke for de sportslige præstationer, han i dag er kendt. I stedet blev fotoet vejen til den kultstatus, han har haft i mere end 25 år. Kort pandehår, strittende afbleget hår på toppen af issen, nakkehår til et godt stykke ned over skulderen og antydningen af et tyndt, lyst overskæg suppleret med en lille, gylden ørering i højre øre gjorde ham særdeles genkendelig blandt de mange små fotos af sæsonens spillere.
Mike Werner var dengang 24 år, havde en middelmådig karriere hos de sidste DDR-mestre og var vokset op i Spremberg i den sydøstlige krog af arbejder- og bondestaten. Det var netop opvæksten i de snærende rammer bag jerntæppet, der fik ham og mange andre til at skeje ud med hårmoden efter murens fald i 1989.
Han har i et tidligere interview med NDR fortalt, at han på ingen måde fortrød sit Bundesligahår i 1990’erne, hvor han syntes, det var helt i orden at skille sig lidt ud i forhold til andre spillere.
Mike Werner kunne have fået flere end de to Bundesliga-kampe, det endte med at blive. Han var en bærende kraft i midterforsvaret i de tre sæsoner, Hansa Rostock fra 1992-95 spillede i 2. Bundesliga, hvor han spillede i alt 100 kampe. Han var ude af de første to kampe, da Hansa i 1995 vendte tilbage til Bundesligaen, men det blev til mindre end en halvleg i klubbens tredje kamp i sæsonen, inden Mike Werner ødelagde knæet så voldsomt, at han måtte indstille karrieren.
(29') Fun-Fact am Rande: Der Schiedsrichter der heutigen Partie trägt die Mike-Werner-Gedenkfrisur. #vokuhila #SVBFCH 0:1 pic.twitter.com/pQeYZ6H5Pm
— F.C. Hansa Rostock (@HansaRostock) June 26, 2018
Walter Laubinger
En anden spiller, der aldrig slog igennem i Bundesligaen, men som er blevet kendt ansigt gennem sit Bundesligahår, er Walter Laubinger. 12 kampe for HSV i slutningen af 1980’erne er ikke at prale af.
Men Laubinger kunne lige som sin lidt yngre kollega, Mike Werner, bære en Vokuhila (tysk slang og forkortelse af Vorne Kurz, hinten lang) med stil. Som en anden italiensk playboy med solbrændt hud, kulsort hår og guldhalskæde charmerede han sig ind i hukommelsen hos yndere af Bundesligaen med hang til charlatan-udseende.
Walter Laubinger: Besitzer einer Gärtnerei in Hamburg-Farmsen, Garten- und Landschaftsbau #hsv #zauberer pic.twitter.com/DyJdYqd2iV
— Wo sind sie jetzt? (@exprofis) March 6, 2014
Rudi Völler
Når man taler om Vokuhila, Oberlippenbart, Bundesligahår og lidt for smarte guldhalskæder, så har der været langt mere prominente navne, der også mestrede denne disciplin. Rudi Völler var den nok mest kendte og markante bærer af det særlige look.
Allerede fra hans første profi-dage i Kickers Offenbach og 1860 München var den unge Rudolf fra Hanau ved Frankfurt kendt for sit puddelhunde-agtige hår med små, tætsiddende krøller, der var vokset langt i nakken. Overskægget havde han endnu ikke anlagt sig, da han debuterede for Kickers Offenbach inden han rundede de 20 år.
I tiden hos de lyseblå i München kom der et langt, tyndt overskæg til, som med årene blev lidt kortere og lidt bredere i takt med, at karrieren udviklede sig i Werder Bremen, AS Roma og Marseille, inden karrieren gik på hæld med let grånende hår i Bayer Leverkusen i midten af 1990’erne.
Gråt er håret i dag, overskægget er erstattet af daggamle skægstubbe, og krøllerne blevet mindre. Men Rudi Völler er stadig særdeles markant og letgenkendelig rundt omkring i det tyske fodboldlandskab, selv om han er gået på selvvalgt pension efter mange år som sportschef i Bayer Leverkusen.
1990 World Cup winner & runner-up in 1986 and then 2002 as head coach – Happy 55th Birthday, Rudi #Völler! #dfbteam pic.twitter.com/ydUzb0yck1
— Germany (@DFB_Team_EN) April 13, 2015
Dietmar Beiersdorfer
Dietmar Beiersdorfer er en af de få spillere, der har taget en transfer mellem de to nordtyske ærkerivaler, HSV og Werder Bremen. Den ganske dygtige forsvarsspiller var i periferien af landsholdet, men fik kun en enkelt landskamp, inden han blev en til tider ganske succesfuld manager i HSV.
Men kendere husker ham også for at være en særdeles stilsikker ikon for moden i slutningen af 1980’erne. Langt nakkehår, guldhalskæde og skægstubbe var også i høj kurs hos Beiersdorfer, og havde det ikke været for Mike Werners ekstreme fortolkning af Vokuhilaen, kunne Beiersdorfer også have været en klar kandidat til titlen som den absolutte kultspiller ud fra udseendet.
Dietmar BEIERSDORFER – Hamburger SV pic.twitter.com/ikLUM7SXiR
— Old School Panini (@OldSchoolPanini) May 7, 2014
Joachim Löw
Ikke alle har dog haft det lange nakkehår. Herbert Heydenreich, Joachim Löw, Fritz Walter, Martin Kree, Ali Daei, Ralf Zumdick har alle været kendte for deres veltrimmede hårpragt på overlæben. Herbert Heydenreich var heller ikke den store spiller i sin tid i blandt andet 1. FC Nürnberg, men lige som med Mike Werner var det panini-billeder, der har gjort ham legendarisk for eftertiden.
I Freiburg rendte der i 1980’erne en ganske habil angriber rundt. Det var hovedsageligt i 2. Bundesliga, han slog sine folder og var så målfarlig, at han i mange år var klubbens rekord-topscorer. Gennem tre omgange i SC Freiburg om gennem 1980’erne var Löw både kendt for sit for datiden moderigtige overskæg, men målfarligheden med i alt 81 mål betød, at han helt frem til januar 2020 var klubbens bedste målscorer nogensinde, ind til Nils Petersen snuppede rekorden fra ham.
Men det var først i 2006, hvor han var assistenttræner for Jürgen Klinsmann og siden i 15 år som Bundestrainer med en VM-titel i 2014 som det absolutte højdepunkt i karrieren, at Löw for alvor slog sit navn fast.
Farvel til Bundesligahår
Selv i Tyskland kan Vokuhila, Bundesligahår og Oberlippenbart gå af mode, og det gjorde det også i slutningen af 1990’erne. Håret blev med tiden kortere og skægstubbene forsvandt fra det meste af ansigtet i takt med, at internationaliseringen af Bundesligaen tog fat.
Én spiller holdt dog stædigt fast i overskægget, og det var iranske Ali Daei. Ud over at være en af de første spillere fra sit land i tysk fodbold, var han også en ivrig forsvarer af overlæbehårpragten, der altid har været stor mode i hans hjemland.
Ali Daeis flotte overskæg var så markant og skilte så meget ud, at han i en periode blev kaldt for Bundesligaens sidste overskæg i de år, han huserede i først Arminia Bielefeld, Bayern München og til sidst Hertha Berlin.
Og så må man ikke glemme en bulibold-liebling. Walter Frosch. Manden, der engang sagde nej til en plads på det vesttyske B-landshold med ordene “en Frosch spiller kun på A-holdet eller verdensholdet”, var forud for sin tid, da han allerede i 1970’erne brillerede med sit flotte, lange hår og et imponerende overskæg, der mere end skjulte selve overlæben.
Det er umuligt at få alle med legendarisk hårpragt på hoved og overlæbe i denne oversigt. Derfor må vi “nøjes” med hædrende omtale for Vokuhila og Oberlippenbart til en ung Franz Beckenbauer, Pierre Littbarski, Ewald Lienen, Stefan Effenberg, Guido Buchwald, Bernd Schuster, Eike Immel. Jiri Nemec, Paul Breitner og Michael Sternkopf.
#fcsp legend Walter Frosch would have been 70 today. 🤎🤍🎂 pic.twitter.com/hN0MJDOGUv
— FC St. Pauli English (@fcstpauli_EN) December 19, 2020
Du kan se flere bundesligafrisurer i galariet her
