bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – Andrej Kramaric (TSG Hoffenheim) mod Emre Can (Borussia Dortmund)

Ugens duel – Andrej Kramaric (TSG Hoffenheim) mod Emre Can (Borussia Dortmund)

Ugens duel, Andrej Kramaric, Emre Can, Borussia Dortmund, Hoffenheim

Der er vigtige point på spil, når TSG Hoffenheim tager imod Borussia Dortmund på Rhein-Neckar Arena. Sidst de to hold mødtes, var Andrej Kramaric den helt store oplevelse med fire mål, og han kan endnu en gang blive afgørende for kampens udfald.

Bundesligaen er tilbage efter landskampspausen, og der venter en spændende kamp mellem Hoffenheim og Dortmund. Vi har tidligere lavet et portræt af Andrej Kramaric og hans store betydning for Hoffenheim, og han bliver da også hjemmeholdets vigtigste mand.

Han er Bundesligaens nuværende topscorer med seks mål, og den måltotal kan meget vel blive udbygget på lørdag. Når Kramaric er skadesfri, er han en farlig angriber med stor kvalitet i sine afslutninger. Det er værd at bemærke, at han er farligst inde i feltet, hvor han kommer frem til 4.3 skud per kamp.

Han er god til at holde på bolden og bliver også benyttet som opspilsstation, hvor han efterfølgende søger ind i boksen. Kroaten kan både spille på den offensive midtbane samt helt fremme, men han vil altid søge ind i feltet for at gøre sig selv farlig.

Herinde venter Dortmunds Emre Can, der kan svække Hoffenheim gevaldigt, hvis han formår at holde Kramaric fra fadet. Det kan være en stor hjælp til Can, hvis Dortmunds midtbanespillere får stoppet Kramaric, inden han kommer ind på banens sidste tredjedel.

Uden for feltet er Andrej Kramaric nemlig ikke farlig, og de kan dermed neutralisere en vigtig del af Hoffenheims offensiv ved at holde ham langt væk fra feltet. Can skal dog være klar, hvis Kramaric kommer igennem.

Emre Can bliver nødt til at komme først på bolden i feltet og markere Kramaric tæt, så kroaten ikke får meget plads til en afslutning. Her har Can tidligere vist klassen, da han er dygtig til at læse spillet, og tyskeren har i denne sæson formået at erobre bolden fem gange.

I den fysiske duel mellem Kramaric og Can vil tyskeren have den største fordel. Han er næsten 10 centimeter højere end Kramaric og væsentligt bedre i hovedspillet. Det ses blandt andet i statistikkerne, hvor Can har vundet 70 procent af sine luftduller i modsætning til Kramarics 12 procent.

Når det omhandler duellerne på jorden, er Can også stærkest. Tyskeren har dog stadig sine udsving, hvor koncentrationen fejler, når han har haft mere travlt med at sætte håret fremfor at følge med i spillet. Det kan Kramaric udnytte, hvis han får timet sine løb rigtigt ind i feltet, og på den måde undgå en mulig mandsopdækning fra Can.

Hos Hoffenheim har de Bundesligaens farligste angriber, Andrej Kramaric, og han kan endnu en gang blive Dortmunds bøddel, når de to hold tørner sammen på Rhein-Neckar Arena. Sidst de to hold spillede mod hinanden, scorede han fire gange, og hvis det ikke skal gentage sig, skal Emre Can have stoppet Kramaric. Fuld koncentration og præcise tacklinger fra Can er nødvendigt, ellers udbygger Kramaric sin måltotal.

Læs også: Optakt: TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund 

 

Ugens duel.

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

 

Andrej Kramaric:

Kampe: 3.

Mål: 6.

Skud på mål: 17 (5.7 per. kamp)

Dueller vundet: 54.9 % af 51 dueller.

 

Emre Can:

Kampe: 3.

Clean sheets: 2.

Bolderobringer: 5 (1.7 per. kamp)

Dueller vundet: 65.9 % af 44 dueller.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Ugens duel, Schalke, Dortmund, Frederik Rønnow, Erling Haaland
Ugens duel: Erling Håland (Borussia Dortmund) mod Frederik Rønnow (Schalke 04)
Hoffenheim, Borussia Dortmund, optakt, Højdepunkter
Højdepunkter og mål: TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund 0-1
Andrej Kramaric, TSG Hoffenheim
Andrej Kramaric – Fra Premier League flop til rekordindehaver i Bundesligaen
Højdepunkter, optakt, Eintracht Frankfurt, TSG Hoffenheim
Højdepunkter og mål: Eintracht Frankfurt – Hoffenheim 2-1

Skriv et svar