Så er landskampspausen forbi, og vi skal igen kigge på de udvalgte 11. Hvem får lov til at blive, hvem skal sælges og til fordel for hvem? Det går fortsat ikke optimalt for Die Bulibold-Elf, hvor der vel kun har været ”Verlass” på Harry Kane, men måske nærmer sig tiden, hvor mine indkøb ikke skuffer.
Mine overvejelser til Bundes Manager runde 7
Jeg sælger mine Dortmund-spillere, da de skal til München og spille ”Der Klassiker.” Jeg kunne sagtens have beholdt Guirassy, men jeg synes, at han er faldet lidt af på den, og så er han altså for dyr – også selvom der venter en hjemmekamp mod Köln i næste runde.
Mine udskiftninger
Målmand
G. Kobel (5,6 mio.) Dortmund ud – N. Vasilj (4 mio.) St. Pauli ind
Kobel har egentlig gjort det godt for mit hold, men når Harry Kane er blandt næste modstandere, så må han ud. Ind kommer i stedet St. Paulis Nikola Wasilj, der har vækstet en lille halv million på trods af, at det kun er lykkes ”Die Kiezkicker” at spille til nul en enkelt gang.
Forsvar
R. Bensebaini (3,9 mio.) Dortmund ud – D. Raum (5 mio.) Leipzig ind
Bensebaini er den næste BVB-spiller, der ryger ud. I stedet køber jeg Leipzigs venstre kant, der er ved at finde sig selv igen efter en skuffende periode. Raum kom således også på tavlen for Tyskland i landskampspausen. I ligaen har han foreløbig leveret en scoring samt et oplæg.
Midtbane
L. Karl (2,3 mio.) Bayern ud – A. Ouedraogo (2,9 mio,) Leipzig ind
Bayerns måske kommende stjerne må tage plads på bænken på mit hold. Det tænker jeg også bliver tilfældet i virkelighedens verden, Det er trods alt Dortmund, der lægger vejen forbi. Afløseren finder jeg i Leipzig, hvor Assan Ouedraogo foreløbig har gjort det fint med både mål og oplæg.
Angreb
S. Guirassy (9,9 mio) Dortmund ud – I. Ansah (3,7 mio,) Union ind
Det er lidt med rystende hånd, at jeg sælger Dortmunds nier, men jeg satser i stedet på Unions topscorer. Ansah har foreløbig scoret fire mål, og i aften kommer Gladbach på besøg, og ”Die Fohlenelf” har lukket 12 mål ind i de hidtidige seks kampe.
F. Asllani (4,2 mio.) Hoffenheim ud – Romelu (4,6 mio.) Leipzig ind
Jeg har samme fornemmelse med salget af Asllani som med Guirassy. Jeg vælger dog at tro på, at St. Pauli får styr på defensiven igen, og gør de det, så er der mere ræson i at få Romelu ind på holdet. Leipzig har HSV hjemme, og brasilianeren står indtil nu noteret for to mål og en enkelt assist.
Mit anførervalg til Bundes Manager runde 7
Jeg fortsætter naturligvis med Harry Kane.





