Torsdag udtog Hansi Flick Tysklands trup til VM, og der var flere kaniner i hatten, ligesom nogle store profiler blev siet fra.
Der har været sagt og skrevet meget om Tysklands trup til VM, men torsdag i denne uge fik vi endelig svar. Og det var et svar, der indeholdt flere overraskelser. For i angrebet var der fundet plads til både Dortmunds stortalent Youssoufa Moukoko samt Werder Bremens træfsikre angriber Niclas Füllkrug, der begge kan se frem til deres debut ved slutrunden, hvis de kommer i spil. De to er blandt andet med, fordi Timo Werner og Marco Reus har måtte melde afbud med skader.
I de bagerste rækker fandt Hansi Flick plads til Southamptons Armel Bella-Kotchap, der sikrede sig en plads i Tysklands trup til VM på bekostning af blandt andre Mats Hummels, der har været Dortmunds bedste centrale stopper i efteråret, men nu kan se til fra sofaen, mens kollegaerne Süle og Schlotterbeck i stedet drager til Qatar.
Og så var der på midten også comeback til Mario Götze, der som bekendt var manden med målet i finalen mod Argentina, da Tyskland senest kunne løfte VM-trofæet ved VM i 2014.
Læs også: VM 2014 – Wir sind wieder Weltmeister
Tysklands trup til VM
Målmænd:
Manuel Neuer, Bayern München
Kevin Trapp, Eintracht Frankfurt
Marc-Andre ter Stegen, Barcelona
Forsvar
Thilo Kehrer, West Ham
Niklas Süle, Borussia Dortmund
Lukas Klostermann, RB Leipzig
Christian Günter, SC Freiburg
Armel Bella-Kotchap, Southampton
David Raum, RB Leipzig
Antonio Rüdiger, Real Madrid
Nico Schlotterbeck, Borussia Dortmund
Matthias Ginter, Freiburg
Midtbane
Joshua Kimmich, Bayern München
Mario Götze, Eintracht Frankfurt
Jonas Hofmann, Borussia Mönchengladbach
Julian Brandt, Borussia Dortmund
Leon Goretzka, Bayern München
Ilkay Gündogan, Manchester City
Kai Havertz, Chelsea
Jamal Musiala, Bayern München
Angreb
Leroy Sané, Bayern München
Thomas Müller, Bayern München
Serge Gnabry, Bayern München
Karim Adeyemi, Borussia Dortmund
Niclas Füllkrug, Werder Bremen
Youssoufa Moukoko, Borussia Dortmund