Den tyske U21- landsholdstræner Stefan Kuntz, har udtaget de 23 mand, der skal forsøge at forsvare titlen, når de blandt andet skal op mod det danske U21 landshold ved den kommende U21-slutrunde. Maximillian Eggestein, Jonathan Tah og Mahmoud Dahoud blandt de største profiler.
Sammen med blandt andre Spanien, Italien og England er tyskerne blandt favoritterne til at vinde den kommende U21-EM slutrunde i San Marino og Italien.
Og det er da også et slagkraftigt mandskab, som træner Stefan Kuntz i dag har udtaget. I målet kan han gøre brug af Schalkes stortalent Alexander Nübel, der i foråret slog Ralf Fährmann af på klubholdet. I bagkæden råder han over Leverkusens Jonathan Tah, Monacos Benjamin Henrichs samt RB Leipzigs Lukas Klostermann, der alle har været eller er inde omkring det tyske A-landshold.
Den centrale midtbane er umiddelbart der, hvor vi finder de største navne. Dortmunds Mahmoud Dahoud er udset en nøglerolle som det kreative omdrejningspunkt, mens det bestemt også er værd at fremhæve både Werder Bremens Maximillian Eggestein, der har haft en forrygende sæson for nordtyskerne, ligesom Herthas Arne Meier er blandt de største talenter i sin årgang. Også Nadiem Amiri fra Hoffenheim, Gladabachs Florian Neuhaus og Mainz’ Levin Ötzunali, der som bekendt er barnebarn af HSV-legenden Uwe Seeler, er værd at holde øje med.
Angrebspositionen er til gengæld der, hvor tyskerne er dårligst besat. Her har Stefan Kuntz valgt at satse på Werder Bremens Johannes Eggestein, Freiburgs Luca Waldschmidt samt Lukas Nmecha fra Preston North End.
Tyskerne indleder deres titelforsvar mod Niels Frederiksen og det danske U21-landshold den 17. juni. Udover Danmark er tyskerne i gruppe med Serbien og Østrig.
Den tyske trup til U21-EM:
Målmænd:
Alexander Nübel, Schalke 04
Florian Müller , Mainz 05
Markus Schubert, Dynamo Dresden
Forsvar:
Benjamin Henrichs, Monaco
Lukas Klostermann, RB Leipzig
Jonathan Tah, Bayer Leverkusen
Timo Baumgartl, VfB Stuttgart
MaximillianMittelstädt, Hertha BSC
Waldemar Anton, Hannover 96
Felix Uduokhai, Wolfsburg
Midtbane:
Maximillian Eggestein, Werder Bremen
Levin Ötzunali, Mainz
Mahmoud Nahoud, Borussia Dortmund
Marco Richter, Augsburg
Suat Serdar, Schalke
Nadiem Amiri, Hoffenheim
Florian Neuhaus, Gladbach
Robin Koch, Freiburg
Arne Meier, Hertha BSC
Eduard Löwen, Nürnberg
Angreb:
Lukas Nmecha, Preston North End
Luca Waldschmidt, Freiburg
Johannes Eggestein, Werder Bremen
Foto:dfb.de