bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > Tyskland vil boykotte lande, der ikke respekterer kvinders rettigheder

Tyskland vil boykotte lande, der ikke respekterer kvinders rettigheder

DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter

Kan vi i fremtiden forvente, at det tyske landshold vil nægte at stille op til landskampe i lande, der ikke respekterer kvinderes rettigheder? Og kan et boykot af VM i Qatar blive en mulighed?

Det er kun knap to måneder siden, at Fritz Keller blev valgt som præsident for det tyske fodboldforbund. En respekteret herre, men også forholdsvis ukendt for den bredere offentlighed. Det er den 62-årige Keller så godt i gang med at ændre på, for står det til ham, skal Tyskland være forgangsland, når det kommer til at nægte at spille i lande, der ikke respekterer kvinders rettigheder.

Lørdag gjorde han til DFB’s gallaaften opmærksom på, at det tyske landshold ikke længere vil spille kampe i lande, hvor kvinder ikke har de samme rettigheder som mænd. Et flot og klart standpunkt som dog blev noget mere vagt, da han blev spurgt ind til, hvad det potentielt betyder for Tysklands deltagelse ved VM-slutrunden i Qatar.

Lige siden Qatar blev tildelt VM-slutrunden, har beslutningen været stærkt kritiseret, og en rapport fra Amnesty International fremlagde for nyligt beviser for, at de over to millioner immigranter, der er i færd med at bygge stadionerne, arbejder under slavelignende forhold i ørkenstaten, hvor der efter planen skal være VM i december 2022.

“I Qatar er kvinder tilladt på stadion. Vi må tage og har taget et standpunkt, men sport er også et bindeled, og vi er der for atleternes skyld, og sport bringer menenesker sammen. Vi behøver ikke lave politik ud af alt. Vi bliver nødt til at forsøge at holde verden sammen. Det andet nytter ikke noget. Vi kan ikke sige til vores spillere, at de ikke må dyrke deres sport, men vores holdning hertil (diskriminering af kvinder, red) er meget tydelig.”

Dermed ligger Fritz Keller og DFB på linje med DBU, der heller ikke ønsker at boykotte slutrunden i Qatar, men som i stedet vil benytte VM til at skabe debat.

Mens Tyskland fremover altså ikke vil spille i lande, der ikke respekterer kvinders rettigheder, så har de tidligere ikke haft problemer med selv at invitere sådanne lande inden for, da det er mindre end halvandet år siden, at de mødte Saudi Arabien i en venskabskamp i Leverkusen. Et land der kun et år forinden havde tilladt kvinder at se fodbold på stadion.

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Gode råd til 2. runde ved EM-manager
Tyskland, Bundesliga, EM, VM EM-optakt, Sommermärchen, Major Tom
Major Tom – hvordan et 42 år gammelt hit blev Nationalelfs hymne
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Gode råd til EM Manager 2024 – Fire tyske profiler og en joker