bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > Tyske skadesproblemer: Ilkay Gündogan og Antonio Rüdiger kan misse kampen mod England

Tyske skadesproblemer: Ilkay Gündogan og Antonio Rüdiger kan misse kampen mod England

Da Tyskland havde sin afsluttende træning søndag forud for ottendedelsfinalen mod England på Wembley, var det uden Ilkay Gündogan og Antonio Rüdiger. Også Lukas Klostermann døjer fortsat med en skade.

Det er den nok mest imødesete ottendedelsfinale ved denne EM-slutrunde, når England tirsdag aften klokken 18:00 byder Tyskland op til et brag af en fodboldkamp på Wembley. 25 år efter, at de to hold mødtes i en EM-semifinale på selvsamme stadion.

Læs også: EM 1996: Football’s coming home

Den tyske selvtillid led et knæk efter den dårlige præstation og det uafgjorte resultat mod Ungarn, og forud for kampen mod England, der i tilfælde af et nederlag kan blive Joachim Löws sidste kamp for Tyskland, har den tyske Bundestrainer fået yderligere bekymringer at forholde sig til. Hverken Ilkay Gündogan eller Antonio Rüdiger var nemlig i stand til at deltage i den afsluttende træning søndag, inden landholdet sætter kurs mod England.

For Ilkay Gündogans vedkommende er der tale om et slag, som han fik i opgøret mod Ungarn, men han var dog trods alt i stand til at kunne lave øvelser i fitness centeret, mens Antonio Rüdiger sad helt over grundet sygdom. Der ere tale om en forkølelse, hvorfor han i øjeblikket befinder sig i isolation fra resten af truppen.

RB Leipzigs Lukas Klostermann døjer også fortsat med en lårskade, der har holdt ham ude det seneste stykke tid, men ifølge DFB, så rejser alle tre spillere med til England mandag.

Både Gündogan og Rüdiger har været i startopstillingen i alle tre tyske kampe indtil videre, hvor Antonio Rüdiger endda har spillet fuld tid. Hvis Chelsea-spilleren ikke når at blive klar, kan Niklas Süle afløse ham i forsvaret, mens det vil være oplagt at benytte helten fra Ungarn-kampen, Leon Goretzka, på den centrale midt som makker til Toni Kroos, hvis ikke Ilkay Gündogan når at blive sin skade kvit.

 

Foto: www.dfb.de

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Gode råd til 2. runde ved EM-manager
Tyskland, Bundesliga, EM, VM EM-optakt, Sommermärchen, Major Tom
Major Tom – hvordan et 42 år gammelt hit blev Nationalelfs hymne
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Gode råd til EM Manager 2024 – Fire tyske profiler og en joker