Når to store traditionsklubber som 1. FC Nürnberg og 1. FC Kaiserslautern tørner sammen — som nu i anden runde af DFB-pokal — kan man næsten høre fodboldhistoriens vingesus. FCN og FCK vil med henholdsvis ni og fire tyske mesterskaber, fire og to DFB-pokaler og fodboldikoner som Max Morlock og Fritz Walter altid have en æresplads i enhver fortælling om fodboldhistorie i Tyskland.
Men hvis man hører godt efter, så vil man også kunne fornemme en nostalgisk og vemodig sukken blandt fansene, fordi sandheden er jo, at de store triumfer ligger flere år eller sågar årtier tilbage. Nogle af dem er endda helt gået i glemmebogen — altså udenfor Nürnberg og Kaiserslautern selvfølgelig. I anledning af pokalbraget mellem de to dinosaurer i tysk fodbold, der ligger på 11. pladsen (FCK) og 14. pladsen (FCN) i Bundesligaens evige tabel, kigger vi tilbage på deres storhedstider og nedture og risikerer også et blik i krystalkuglen.
Dykker man ned i Nürnbergs og Kaiserslauterns lange historie, så opdager man snart, at de to klubber har masser til fælles. For det første, så blev de begge grundlagt i foråret af 1900. Det er altså ikke så underligt, at de første succeser efterhånden har fået et lille støvlag på. Men det bliver præstationerne jo ikke mindre af.
FCN’s gyldne 1920’er
For Nürnbergs vedkommende må vi 100 år tilbage i fodboldhistorien: Det var de gyldne 1920’ere, hvor Nürnberg dominerede tysk fodbold i den grad, at ordet „der Club“ blev synonym for 1. FC Nürnberg. Fem tyske mesterskaber og lige så mange sydtyske mesterskaber mellem 1920 og 1930 taler at tydeligt sprog. I sæsonen 1919/1920 kom „der Club” så tæt på den perfekte sæson som man overhovedet kan komme: 36 point og en målscore på 115-6. Fodboldmagasinet „Kicker“ flyttede redaktionen til Nürnberg, for at være tættere på den dengang altdominerende fodboldregion — næst FCN var det lokalrivalerne fra SpVgg Fürth som havde deres glansperiode med to mesterskaber i 1920’erne.
Club-spillerene af denne gyldne generation, som midtbanestrategen Hans Kalb, målmanden Heiner Stuhlfauth og kantspilleren Heiner Träg, er stadig kendte navne i Nürnberg anno 2019. Ja, siden 2006 er de næsten hverdagsnavne igen, da blokke i FCN’s stadion blev opkaldt efter klubikoner.
FCK’s Walter-Elf i 1950’erne
For at finde frem til Kaiserslauterns første store bedrifter, må vi også bladre ordentligt tilbage i fodboldalmanakken: Det var i 1950’erne, at FCK havde sin første storhedstid. Og en person stod for klubbens tyske mesterskaber i 1951 og 1953 som ingen anden: Fritz Walter. Faktisk havde han så afgørende betydning for holdet i den tid, at det bare blev kaldt „Walter-Elf“. Noget større æresbevis findes der nok ikke i en holdsport — især når man tager i betragtning, at der spillede fire andre VM-helte fra 1954 i klubben: Werner Liebrich, Werner Kohlmeyer, Ottmar Walter og Horst Eckel.
I sit gyldne årti blev „Walter-Elf“ to gange tyske mestre, to gange vicemestre, syv gange sydvesttyske mestre og en gang mestre i den franske besættelseszone. Dertil kom „das Wunder von Bern“ i 1954, som med fem spillere fra Betzenberg bar et tydeligt FCK-præg.
Første efterkrigsmesterskab
I 1948 tørnede de to klubber sammen i en historisk finalekamp om det tyske mesterskab. Det var den første finale efter 2. Verdenskrig, og det skulle blive det sidste fællestyske mesterskab indtil 1991. Lidt før finalerunden tog spændingerne til mellem besættelsesmagterne. Der kom en valutareform i de tre vesttyske besættelseszoner, og det var kun et spørgsmål om tid, hvornår Tyskland ville blive delt i to. Som følge af den politiske udvikling trak sig SG Planitz, mestrene i den sovjetiske besættelseszone, sig tilbage.
Eftersom vinderne af det berlinske bymesterskab SC Union Oberschöneweide (forgænger af 1. FC Union Berlin) røg ud i kvartfinalen, blev slutrunden fra semifinalen af en ren vesttysk affære. Den 8. august 1948 fandt 75.000 tilskuere vejen til Müngersdorfer Stadion i Köln for at se finaleopgøret mellem de to klart bedste tyske hold: mestrene af den amerikanske besættelseszone, 1. FC Nürnberg, og mestrene af den franske besættelseszone, 1. FC Kaiserslautern.
Foto: Frank Gabel
Den bayriske avis Münchner Merkur hævdede i sin kampreferat, at organisatorerne kunne have solgt 500.000 billetter, så stor var fodboldhungeren efter krigsårene. De fremmødte så en hård kamp anført af henholdsvis Fritz Walter og Max Morlock. Sidstnævnte sikrede sig og FCN sejren (2-1) og dermed klubbens 7. tyske mesterskab. Som sagt, FCK’s store årti skulle begynde to år senere.
Mestrene, der rykkede ned
For FCN derimod var de fede år forbi. Ganske vist vandt klubben stadig nogle titler, bl.a. blev de mestre i Oberliga Süd i 1951, 1957, 1961 og 1962. I 1961 vandt de endda deres ottende tyske mesterskab, igen med den store Max Morlock som ledende figur. Men den bestandighed og totale dominans, som FCN havde udstrålet i 1920’erne, var væk.
I 1963 var FCN som vicemester i Oberliga Süd stiftende medlem af Bundesligaen. Det blev imidlertid aldrig til de store triumfer for FCN i den nye bedste række — med en undtagelse: I sæsonen 1967/68 vandt „der Club“ med Max Merkel på trænerbanken og scorer-duoen Franz Brungs og Heinz Strehl deres første og indtil videre eneste Bundesliga-mesterskab. Euforien i og omkring klubben var stor.
Man investerede i moderne træningsfaciliteter, træneren Merkel hentede mange nye spillere for at ruste truppen til Europapokal-sæsonen. Men i stedet for succeser på den europæiske plan endte sæsonen med en katastrofal 17. plads i Bundesligaen, og de forsvarende mestre rykkede ned i Regionalliga Süd, der dengang var den næstbedste række.
FCN blev den første — og indtil nu — eneste Bundesliga-mester, der rykkede ned i den følgende sæson.
I de næste ni år spillede rekord-pokalvindere og rekord-mestrene fra Nürnberg (begge rekorder blev indhentet af Bayern München i henholdsvis 1969 og 1986), i den næstbedste række — en både sportsligt og økonomisk vanskelig tid for FCN.
Elevatorhold, men „unkaputtbar“
I de sidste fire årtier har „der Club“ været et elevatorhold: Mellem 1969 og 2019 blev det til ni nedrykninger fra 1. Bundesliga og en nedrykning fra 2. Bundesliga. Det er rekord. En rekord, der for resten gå hånd i hånd med titlen som rekordmestre i 2. Liga.
Sagt på en mere positiv måde, er FCN ikke Bundesligaens „Fahrstuhlmannschaft“, men ligaens „Stehaufmännchen“— en „tumling“, der altid retter sig selv op igen. Eller, for at bruge et opdigtet ord, som den tyske fodboldpresse godt kan lide i de her sammenhæng: „Der Club“ er „unkaputtbar“ — den kan bare ikke ødelægges.
Og den er altid god for en overraskelse, som i 2007, hvor FCN slog de tyske mestre fra VfB Stuttgart i pokalfinalen. Det var med Hans Meyer på trænerbanken og FCN’s eneste Bundesliga-topscorer Marek Mintál, at denne kup lykkedes — og tak skal være Jan Kristiansens afgørende langskud i forlængede spilletid.
En omvendt Nürnberg — oprykkeren, der blev mester
Sammenlignet med FCN bød FCK’s yngre historie på et større antal succeser. Det er sandt, efter den gyldne „Walter-tid“ i 1950’erne fulgte der to årtier, hvor FCK for det meste fristede en tilværelse i midten af Bundesligatabellen. Men i 1990’erne kom der så nogle af klubbens største triumfer.
Årtiet begyndte forrygende: Med Karl-Heinz Feldkamp på trænerbænken og profiler som Gerry Ehrmann i målet, Bjarne Goldbæk på midtbanen, Stefan Kuntz og Bruno Labbadia i angrebet, fejrede FCK i 1990 den første DFB-pokaltriumf i klubhistorien, fulgt af den tredje mesterskab i 1991. På europæisk niveau (Mesterholdenes Europa Cup) slog man i samme år Johan Cruyffs FC Barcelona på hjemmebane med 3-1. Det var imidlertid ikke nok — FC Kaiserslautern, som havde tabt i Camp Nou med 2-0, røg ud, og FC Barcelona gik videre og vandt cuppen.
Sæsonen 1993/94 sluttede FC Kaiserslautern med sølv. Men året efter forlod profiler som Stefan Kuntz og Ciriaco Sforza klubben, og 1995/96 blev det til en 16. plads, ensbetydende med nedrykning til 2. Bundesliga. Men man rykkede ned med stil, eftersom FCK ugen efter sæsonens sidste runde vandt DFB-pokal i finalen mod Karlsruher SC.
Sæsonen 1996/97 var begyndelsen på et rendyrket Bundesliga-eventyr. I 1997 blev FCK med Otto Rehhagel som træner og bl.a. Andreas Brehme, Michael Schjønberg, Martin Wagner og Olaf Marschall suverænt mester i 2. Liga, og året efter vandt FCK også Bundesligaen. Det var den første — og indtil nu — eneste gang en oprykker vandt Bundesligaen.
Men efter enden af Rehhagel-æraen i 2000 pegede pilen nedad. Tabet af nøglespillere, fejlindkøb og vedholdende økonomiske problemer var over tid for meget for klubben. I 2003 måtte FCK, der i mere end 80 år har været stolt ejer af stadionet, sælge den til byen, og efter nogle år i bunden af tabellen var i 2006 klubbens anden nedrykning til 2. Bundesliga et faktum. 2010 lykkedes det imidlertid at komme tilbage til Bundesligaen, men kun for to sæsoner. I 2012 måtte FCK igen tage elevatoren ned til 2. Bundesliga, og i 2018 så til 3. Liga.
Tilbage til fremtiden: DFB-pokalopgør 2019 og kig i krystalkuglen
Med den historie i bagagen tørnede FCN og FCK sammen i 2. runde DFB-pokal (30. oktober, Fritz-Walter-Stadion). Det var en premiere: På trods af begge holds lange historie, har de aldrig mødt hinanden i en DFB-pokalkamp før.
54 gange spillede de mod hinanden i 1. Bundesliga, ti gange i 2. Bundesliga. FCK vandt 29 gange, 24 gange løb FCN med sejren. Trods den statistik kom holdet fra Franken som 2. Bundesliga-hold helt klart som storfavoritter til Pfalz, mens de røde djævle fra Betzenberg som 3. Liga-hold måtte nøjes med rollen som „underdogs“.
Hårdtpressede underdogs, for at sige det præcist: Efter 13 runder i 3. Liga er holdet aktuelt på 17. plads og dermed nedrykningstruet. Der er stor uro i og omkring klubben, ikke mindst på ledelsesplan, hvor en række tilsynsrådsmedlemmer er trådt tilbage. Mens alle venter på medlemmernes ekstraordinære generalforsamling den 1. december, hvor et nyt tilsynsråd skal vælges, gælder det at præstere på sportslig plan her og nu.
Pokalfighten var altså en rigtig god lejlighed for FCK-spillere for at vise fansene, at de stadig kan og vil. Og det gjorde de på en mindeværdig pokalaften på Betze foran ca. 22.000 tilskuere: Det blev et 8-7 sejr for hjemmeholdet efter en nervepirrende DFB-pokalkamp, hvor FCK fik to straffe i regulær tid (vel at mærke er der ikke en videodommer i de første tre runder DFB-pokal — der var altså ingen afbrydelser fra „Kölner Keller“ denne gang) og hvor FCK’s keeper Lennart Grill blev „Man of the Match“.
Foto: Frank Gabel
U21-landsholdskeeperen var imidlertid meget tæt på at blive kampens tragiske helt, da han i 90. minut dummede sig i en utrolig scene, der mindede meget om Karius-episoden i CL-finalen 2018 Liverpool-Real Madrid. Nürnbergs „Benzema“ Michael Frey sagde tak og sparkede ind til 2-2. I forlængede tid holdt han dog stærkt og i straffesparkkonkurrencen parerede han Nürnbergs sidste, og sikrede FCK dermed billetten til 3. runde.
Deltagelsen i ottendedelsfinalenvil indbringe omkring 1 mio. euro (TV-rettigheder plus billetsalg). Det er en meget kærkommen indtægt for den økonomisk svækkede traditionsklub — også med henblik på 3. Liga-licensen til næste sommer. Og forhåbentligt for FCK vil pokaltriumfen også skabe lidt af den ro, klubben trænger så hårdt til.
I 2020 fejrer begge klubber 120-årsjubilæet. Om 1. FC Nürnberg kan fejre den med en oprykning til 1. Bundesliga er uvist. Som nedrykker fra 1. Bundesliga havde FCN nok håbet på en bedre sæsonstart — efter elleve runder er de på en lidt skuffende 8. plads —, men der er kun seks point til en oprykkerplads, så alt er stadig muligt. Som Nürnbergs Asger Sørensen sagde i et interview med Bulibold efter pokalkampen mod FCK: „Vi håber, at vi får vendt skuden lidt, og kommer til at spille lidt mere op i toppen.“
Foto: Frank Gabel
FCN-træner Damir Canadi og sportsdirektør Robert Palikuća satser på unge spillere. Det handler altså om at få de unge og de i alt elleve nye spillere sammenspillet, og så er Nürnberg som altid en oprykningskandidat, hvis ikke til denne sæson så til den næste.
For FCK ville det selvfølgelig have været et drømmescenario at fejre 120 års jubilæum — og ikke mindst klubikonet Fritz Walters 100 års fødselsdag — med oprykningen til 2. Bundesliga. Men som tingene står nu, må FCK’s nye træner Boris Schommers og den nye ledelse gøre alt for at jage nedrykningsspøgelset ud af Kaiserslautern. Måske giver pokaltriumfen dem den nødvendige ro for at arbejde på det.
