Stuttgart er gået fra nedrykningskandidater til Europa League aspiranter under Tayfun Korkut. Men er han en misforstået mirakelmager, der nu endelig indløser sit potentiale, eller er det historien om, at selv en blind høne finder æg.
At unge Hannes Wolf i slutningen af januar var fortid hos VfB Stuttgart efter klubbens sjette nederlag ud af syv mulige kom næppe som nogen overraskelse. Særligt ikke for folk med kendskab til Mercedesklubbens historik, hvad angår trænere i de senere år. Hvad der derimod kom bag på de fleste var, at klubben kort tid efter kunne præsentere den tyskfødte tyrker Tayfun Korkut som den nye mand i det varme sæde.
Heller ikke selvom 43-årige Tayfun Korkut rent faktisk er født i Stuttgart. Her indledte han sin aktive fodboldkarriere hos byrivalerne Stuttgarter Kickers, hvor han arbejdede sig op gennem ungdomsrækkerne til førsteholdet. Sidenhen gik turen til tyrkisk fodbold og Fenerbache, som han tørnede ud for i fem sæsoner, før han drog mod det spanske, hvor Real Sociedad og senere Espanyol blev rejsemål, inden karrieren i 2004 atter gik mod det tyrkiske og nærmere betegnet Besiktas. I 2006 blev støvlerne så endelig lagt på gylden efter et halvt år hos Genclerbirligi.
Men selvom kroppen ikke længere kunne være med, havde Korkut mod på mere. Han var langt fra færdig med fodbolden. Kort tid efter begyndte han som ungdomstræner for Real Sociedad og overtog senere lignende poster i Hoffenheim og Stuttgart.
Selvom han havde flere ophold som ungdomstræner, var det dog hele tiden planen, at han også skulle prøve kræfter med seniorfodbolden, så da jobbet som assistent for det tyrkiske landshold åbnede op, takkede han ja.
Her var han under Avcis vinger i cirka to år, inde han i vinteren 2014 overtog Hannover 96, som han nåede at stå i spidsen for i 48 kampe med et pointgennemsnit på 1,17 til følge. Efter en periode på godt et år uden job gik turen forbi Kaiserslautern i 2. Bundesliga, hvor tyrkeren blot nåede 18 kampe, inden han atter måtte pakke sit tøj og forlade klubben. Herefter fulgte en kort periode i sidste sæson som midlertidig træner for Bayern Leverkusen, hvor han nåede at stå i spidsen for Die Werkself i sæsonens sidste 12 kampe, hvilket kastede 12 point af sig, inden altså Korkut nu er den nye mand i spidsen for VfB Stuttgart fra udgangen af januar måned. Ikke ligefrem et imponerende CV han slæbte med sig
”You don’t win anything with kids”
Derfor måtte sportsdirektør Michael Reschke også lægge ører til massiv kritik da Korkut blev præsenteret. Ikke blot fra skuffede fans, men fra fodboldeksperter i al almindelighed, ligesom Korkut blev genstand for komiske bemærkninger omhandlende tyrkerens resultater som træner eller mangel på samme.
To måneder og syv kampe senere er kritikken forstummet. Fuldstændig endda. I stedet er det nu vekslet til lutter lovprisninger fra de selvsamme kritikere, hvilket er fuldt ud forståeligt, når man ser, hvad særligt Korkut og spillertruppen har præsteret. Fem sejre og to uafgjorte har afværget nedrykningstruslen som efterhånden havde trukket sine mørke skyer ind over Die Schwaben. 17 point senere er 14. pladsen blevet vekslet til en foreløbig 8. plads, hvilket har medført at snakken om nedrykningen er forduftet og erstattet af drømme om europæisk fodbold allerede i næste sæson for oprykkerne og de forsvarende 2. Bundesligamestre.
Men spørgsmålet er, hvordan Korkut har formået at redde Stuttgart fra den katastrofe, som det unægtelig ville have været, hvis Mercedesklubben skulle igennem den anden nedrykning på blot 3 sæsoner?
En del af succesen skyldes ifølge flere af spillerne, at Korkut har justeret på enkelte parametre, hvilket krydret med en anelse held og en målfarlig ræv i Mario Gomez har fået vendt skuden. Den føromtalte Torjäger vendte i januars transfervindue tilbage til hjembyen, hvor karrieren for alvor tog fart som ung, og han har fra start takket for tilliden med seks fuldtræffere, hvilket atter har spillet ham ind i landsholds- og dermed VM-varmen hos Joachim Löw.
Netop rutine har også været en af de mest markante ændringer, som Korkut har foretaget foruden diverse taktiske justeringer. Ind er kommet spillere med år på bagen. Foruden nytilkomne Mario Gomez har Korkut også foretrukket eksempelvis Andreas Beck og Dennis Aogo, der begge var henvist til bænken under Hannes Wolf. De tre tilslutter sig en nu rutineret grundstamme som desuden udgøres af keeper Ron-Robert Zieler, forsvarsstyrmand Badstuber samt kaptajn Christian Gentner.
Hvor Hannes Wolf igennem sæsonen har vekslet og roteret imellem sine – primære unge – spillere har Korkut valgt at låse sig fast på mere rutine og konsistens. 13 spillere har foreløbig været i startopstillingen i Korkuts syv kampe, hvor Wolf i de første 20 kampe benyttede hele 23 forskellige spillere i sin foretrukne startellever.
Desuden har Tayfun Korkut valgt at gå væk fra Wolfs 5-4-1 med wingbacks ved at praktisere en mere klassisk 4-4-2 med to dybdeliggende 6’ere i form af den argentinske terrier Santiago Ascacibar og Holger Badstuber eller Dennis Aogo, ligesom det franske talent Benjamin Pavard har imponeret alt og alle, efter han er blevet rykket ind på sin foretrukne plads i midterforsvaret, efter han ofte under Wolf skulle dække højrebacken.
Christian Gentner har måtte se sig henvist til en ellers uvant placering på en af de to fløje, hvor nyindkøbet fra Augsburg, Erik Thommy, har dækket den modsatte. I front har Korkut valgt at satse på Mario Gomez og den ofte skadesplagede Daniel Ginzcek, som begge er en stor mundfuld for ethvert forsvar qua begges størrelse samt sidstnævntes hurtighed og førstnævntes næse for at stå på det rette sted og prikke den ind over stregen.
Mindre boldbesiddelse, flere point
Korkut har fra start valgt at stabilisere defensiven, trods det ikke umiddelbart var Stuttgarts primære problem, da de nærmere har haft store problemer med at score mål. Under tyrkerens ledelse indkasserer Stuttgart i snit blot 0,6 mål imod, hvilket skal ses i parallel til Wolfs fornuftige og ikke helt horrible 1,3 mål pr. kamp imod.
De taktiske justeringer har medført, at Stuttgart har mindre boldbesiddelse, men til gengæld løber de mere, ligesom de vinder flere af deres nærkampe. Samtidig har keeper Zieler fået mindre at lave, da Stuttgart i snit tillader modstanderen tre færre skud på mål end under Korkuts forgænger, hvilket kan knyttes til det lavere antal mål imod. Tidligere har hurtige omstillinger ligeledes været et problem for VfB, men man har ikke hidtil indkasseret et mål af denne slags, ligesom man blot har lukket et enkelt ind efter en standardsituation.
Hvor særligt Andreas Beck, Dennis Aogo og fanfavoritten Ginzcek samt storspillende Benjamin Pavard står tilbage som de store vindere efter trænerskiftet, så har mange spillere også måtte betale prisen for rokeringerne. Kongolesiske Chadrac Akolo, som kom til klubben i sommers, må trods et flot efterår nu se sig henvist til bænken, ligesom den 21-årige Anastasios Donis som kom til klubben fra Juventus, er reduceret til marginalspiller, hvor han under Wolf primært gjorde sig som indskifter men også af og til fik chancen fra start. Unge Berkay Özcan var mere eller mindre stamspiller under Wolf, da han var i startopstillingen i de sidste 11 kampe under førnævntes ledelse, men har blot fået et minut siden Korkut overtog tøjlerne.
Dystre udsigter for Jacob Bruun Larsen
Den japanske hurtigløber Takuma Asano får heller ikke spilletid længere, og har endda flere gange måtte se sig henvist til tribunen. En skæbne som desværre også har overgået danske Jacob Bruun Larsen flere gange. Umiddelbart efter sit skifte fra Dortmund fik han ellers chancen fra start på hjemmebane imod Schalke 04, hvor han dog begik et kluntet straffe og blev pillet i pausen, men siden da ikke har fået spilletid overhovedet på førsteholdet.
Kampen imod Schalke blev også Hannes Wolfs sidste i klubben, og Wolf var den primære årsag til, at danskeren valgte at lade sig udlåne til klubben. Et udlån som desværre i stil med en anden BVB-dreng i Stuttgart, Dzeniz Burnic, ikke for alvor tegner til at blive den store succes, da sidstnævnte heller ikke har fået spilletid under Tayfun Korkut overhovedet.
Derudover har Korkut i øvrigt gjort sig bemærket ved at foretage stort set de samme udskiftninger i hver kamp, da det nærmest er mere reglen end undtagelsen, at Marcin Kaminski, Orel Mangala og Chadrac Akolo normalt erstatter Daniel Ginzcek, Santiago Ascacibar og Erik Thommy.
Ovenstående viser sit tydelig tegn, at Korkut trækker store veksler på en lille gruppe af spillere, hvor resten af truppen primært er reduceret til statister. En taktik som på kort tid har vist sig at være effektiv, men som næppe heller synes at være en holdbar langsigtet strategi. Foreløbig har der ikke været den store utilfreds at spore i spillertruppen (udadtil i hvert fald), men i takt med at tiden går, vil dette unægtelig ændre sig.
Succes med lånte fjer
Efter nedrykningen har klubben desuden haft en strategi om, at en stor del af spillertiden skal tilfalde unge spillere, ligesom klubben skal udvikle unge talenter. En strategi som – i hvert fald foreløbig – er direkte i konflikt med måden som Korkut praktiserer på. Spilmæssigt kan spillet som VfB spiller desuden næppe få en fodboldromantiker til at falde i svime, men det har vist sig at være særdeles effektivt, og Tayfun Korkut har således også flere gange gjort det klart, at det udelukkende handler om at få point på kontoen og sikre overlevelsen hurtigst muligt, hvorfor dette også foreløbig kan accepteres fra omgivelserne.
Så snart overlevelsen er i hus, må man formode, at han forsøger at ændre en anelse taktisk, således det nærmer sig hans idealforestilling om at have mere boldbesiddelse og offensiv power. Som tidligere nævnt har sidstnævnte offensiv power været et gennemgående problem igennem hele sæsonen, og man har således, trods de seneste sejre under Korkut, blot formået at score 25 gange, hvilket kun de sandsynlige nedrykkere fra HSV har formået at gøre dårligere.
Omvendt har kun Bayern lukket færre mål ind end Stuttgart, hvor Zieler har måtte hente bolden ud af nettet 30 gange, hvilket i øvrigt skal ses i forhold til nedrykningen i sæsonen 15/16, hvor VfB havde en mildest talt elendig defensiv, da de indkasserede hele 75 mål.
På den lange bane venter der altså, trods den seneste succes, stadig utallige spørgsmål, som skal besvares. Eksempelvis bliver det interessant at se, om Korkut formår at holde store dele af truppen tilfreds hvad angår spilletid, og om han kan implementere sin spilfilosofi.
Derudover venter der en spændende sommer, hvor man må forvente relativ stor udskiftning i truppen, da flere lejeaftaler udløber, ligesom det er ventet at Holger Badstuber søger væk i jagten efter europæisk fodbold. Afslutningsvis bliver det interessant at se, om buddene og interessen for Benjamin Pavard bliver for stor til, at Stuttgart kan takke nej, såfremt der venter en ikke usandsynlig VM-udtagelse til den 21-årige stopper.
Brandslukker eller fremtidens mand?
Først i den nye sæson vil det kunne konkluderes, om Tayfun Korkut vitterlig er mere end blot en redningsmand. Med flere trænere som har opnået kortvarig succes i klubben i mente kan det bestemt ikke afvises, at Stuttgart når efteråret atter går på hæld i sæsonen 18/19 igen skal ud at lede efter en ny træner, som skal kastes for løverne.
På komisk vis kan det vise sig at være en fordel for Korkut og Stuttgart, hvis de misser en kvalifikation til Europa League i indeværende sæson, hvilket dog under alle omstændigheder bliver uhyre svært grundet den nuværende afstand til konkurrenterne samt VfBs restprogram taget i betragtning.
På nuværende tidspunkt synes det usandsynligt, at truppen kan formå at håndtere en dobbeltbelastning med tanke på Korkuts rotationer eller mangel på samme samt truppens spillermæssig kvalitet. Samtidig har der i de senere sæsoner været en klar tendens i retningen af, at de mindre tyske klubber som spiller eksempelvis Europa League har været særdeles svingende i ligaen bedst illustreret i denne sæson ved hårdt kæmpende 1. FC Köln i bunden af Bundesligaen, ligesom Mainz og Augsburg også tidligere har været udfordret af lige netop dette, hvilket potentielt vil kunne koste Die Schwaben en hård kamp i bunden af ligaen, hvor næste sæson ellers skulle bruges til at tage endnu et skridt opad i jagten på fordums styrke og storhed, som de krævende fans stadig håber og tror en dag gentager sig.
Du kan se, om Stuttgart fortsætter stimen under Korkut, når de lørdag møder Hamburger SV i Bundesligaen. Vi viser kampen direkte og helt gratis her på Bulibold
