Sidste sæson:
Nr. 7
Succeshistorien om Union Berlin ville ikke tage nogen ende i den forgangne sæson, der kun var klubbens anden sæson i Tysklands bedste række. For selvom det endte med et nederlag i sæsonpræmieren på hjemmebane til Augsburg, så rejste Union-mandskabet sig i den grad efterfølgende.
Det blev nemlig sæsonens eneste nederlag på Stadion der Alten Försterei, der selv uden tilskuere viste sig at være en rigtig svær udebane for de gæstende mandskaber. Det så generelt rigtig godt ud i løbet af Hinrunden, hvor Union fra den 7.-17. spillerunde befandt sig på hhv. 5.- og 6. pladsen. Herefter ramte man dog en lille downperiode, men de kunne bestemt være deres indsats bekendt med bl.a. et uafgjort resultat på Allianz Arena, mens die Eisernen sluttede sæsonen af med en 2-1-sejr mod RB Leipzig, der cementerede 7. pladsen.
Som altid var Union-defensiven stabil, og målt på indkasserede mål rådede Urs Fischer faktisk over den tredjebedste defensiv i Bundesligaen.
Sæsonens helt store opblomstring var ikke, som det plejer at være, en ung komet, men derimod bundrutinerede Max Kruse, der med 11 sæsonscoringer blev Unions topscorer og sæsonens helt store lyspunkt, og som også scorede det mål, der giver europæiske kampe.
7. pladsen i Bundesligaen betyder nemlig, at Union Berlin for første gang i 20 år skal spille med om de europæiske pladser, da Die Eisernen er i play-off-runden til Europe Conference League.
Transfers
På trods af corona-situationen og begrænsede rejse-restriktioner, så må der have været godt gang i lufthavnen i hovedstaden, da Union for alvor har åbnet for svingdøren i det nuværende transfervindue.
Først og fremmest er det værd at bemærke, at Union har hapset danske Frederik Rønnow, der kommer til klubben for i omegnen af €1mio. fra Eintracht Frankfurt. Et spændende skifte set med danske briller, hvor Rønnow skal tage kampen op med Andreas Luthe om fast spilletid.
Foruden Rønnow har Union også sikret sig en permanent aftale med den 23-årige angriber, Taiwo Awoniyi, der i sidste sæson var udlejet fra Liverpool FC, men som nu har papirer på, at han tilhører Union Berlin. En aftale, der gør Awoniyi til Unions dyreste spillere nogensinde med et prisskilt på €6,5 mio.
På back-positionen har Urs Fischer også forstærket sig i, da man for €3,5 mio har købt den polske venstreback Tymoteusz Puchcz. Derudover er Rick van Drongelen hentet i HSV for €500.000, og kan være en spiller, der kan være med til at styrke konkurrencen i de bagerste geledder, men som næppe er en spiller direkte til startopstillingen. Foruden van Drongelen har man også lejet Timo Baugartl i PSV Eindhoven, der omvendt har kvaliteten til at gå direkte ind blandt Urs Fischers foretrukne 11.
Samtidig har Union hentet Rani Khedira på en fri transfer fra Augsburg, mens det også er værd at nævne, at Union også har hentet de to japanere, Genki Haraguchi og Keita Endo, hvoraf sidstnævnte var på leje i den seneste sæson.
Sidst, men ikke mindst, er de to offensivspillere Pawel Wszolek og Andreas Voglsammer fra hhv. Legia Warszawa og Arminia Bielefeld også kommet til klubben.
Der er altså forstærkninger i alle kæder på banen, mens en håndfuld lejespillere også er vendt retur til den tyske hovedstad.
Ser vi på afgange, så har der også været megen aktivitet, hvor Union samlet set har sagt farvel til hele otte spillere, mens flere også er vendt hjem til deres respektive klubber efter endte lejeaftaler.
Mest iøjnefaldende har Union sagt farvel til Marius Bütler, der er skiftet til Schalke 04 for €800.000, mens Julius Kade i jagten på spilletid er skiftet til Dynamo Dresden. Den rutinerede venstreback, Christopher Lenz, fik ikke forlænget sin kontrakt i hovedstadsklubben, og han er derfor skiftet til Eintracht Frankfurt, mens også Florian Hübner og Akai Gogio heller ikke har fået forlænget deres respektive kontrakter. Hübner er skiftet til Nürnberg, mens Gogia er skiftet til Schweiz og FC Zürich.
Derudover har man også vinket farvel til Nicolai Rapp, der skifter til Werder Bremen, mens reservekeeper Loris Karius er vendt tilbage til Liverpool. Der var ellers snak om, at Union ville gøre tyskerens ophold permanent, men det blev aldrig til noget, og i stedet fik man altså fat i danske Rønnow. Det blev heller ikke til en kontrakt til kroatiske Petar Musa, som dermed er vendt tilbage til Slavia Prag.
Styrket/svækket
Styrket
Selvom der, som nævnt i ovenstående, har været godt gang i svingdøren i Union Berlin, så er de grundlæggende kommet styrket ud ad transfervinduet. Af spillere fra startopstillingen er det reelt set kun Christopher Lenz og tildels Petar Musa, som man har måtte vinke farvel til, mens man har styrket konkurrencen både mellem stolperne, i forsvaret, på midtbanen, ligesom man har formået at holde fast i Awoniyi, som man har vist stor tiltro til ved at gøre ham til klubbens dyreste indkøb.
Derudover må vi ikke glemme vores tre danskere, Marcus Ingvartsen, Jakob Busk og Frederik Rønnow. Ingvartsen har klart den fordel, at han kan spille både på midten, som Urs Fischer har omskolet ham til, mens han også stadig har kvaliteter som Stürmer.
Men grundlæggende er der kommet mere bredde i holdet, og det er en fordel uagtet af, om det bliver til europæisk gruppespil eller ej.
Sådan går det Union Berlin i sæsonen 2021/2022
Det bliver en rigtig spændende sæson for Union Berlin, der efterhånden har cementeret sig som et solidt Bundesliga-mandskab, som man må forvente går fri af nedrykningskampen. Omvendt bliver det også en prøvelse for die Eisernen, når der – forhåbentlig – kan bydes indenfor til europæisk gruppespil for alvor skal stå distancen i både Bundesligaen, DFB Pokal og muligvis altså også i European Conference League.
Men qua tilførslen i spillertruppen, så har berlinerne i hvert fald givet sig selv de bedste forudsætninger for at kunne klare sig.
Det må forventes, at Union ikke kan betegnes som værende en del af Abstieg-kampen, og vi vurderer ikke, at de får problemer. Omvendt bliver det så interessant at følge, om de atter kan blande sig i kampen om de europæiske pladser i den kommende sæson i et midterfelt, der virker til at være bredere end i sidste sæson.
Urs Fischers spilfilosofi bliver der nok ikke ændret på, hvor man med en solid defensiv vil skabe resultater, som vi har set fungere i de tidligere sæsoner. Offensivt har man fået lidt flere strenge at spille på, hvilket også gerne skulle skabe et lidt mere angrebslystent Union-mandskab, men det vil stadig være kontrabaseret med Kruse som spilstation i omstillingerne, der skal skabe vejen for mere union-succes.
Derudover bliver det helt afgørende, at Union Berlin igen får lov til at få de trofaste Eiseren-tilhængere ind på det charmerende Stadion an der Alten Försterei som bare vil gøre det endnu sværere for modstanderne at besøge hovedstaden. Det skal uden tvivl fungere som et yderligere rygstød til Urs Fischers mandskab…
Bud på placering
7-12
Hold øje med Max Kruse
Selvom Max Kruse ikke ligefrem har den nyeste dåbsattest i Union-truppen, så er det en spiller, der formår at sætte gang i sagerne. Han gav uden tvivl Union et løft i den seneste sæson, da han kom til fra Fenerbahce, og det bliver spændende at følge, hvorvidt han kan følge op på det i den kommende sæson. Derudover er han ikke kun en spiller, som man skal holde øje med indenfor kridtstregerne – men også udenfor. Senest friede han til sin kæreste live i tysk fjernsyn, og han er efterhånden kendt for at lave en masse spas og løjer. På fodboldbanen er han dog langt fra færdig, og via sin gode 2020/2021-sæson var han også med Tyskland til OL i Tokyo, hvor der dog ikke blev leveret noget specielt prangende resultat, hvor tyskerne måtte vinke farvel til turneringen allerede efter gruppespillet.
Foruden Max Kruse bliver det, som tidligere nævnt, interessant at følge, hvorledes de tre danskere i Union-truppen klarer sig.
