bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Sæsonoptakt: FC Augsburg – Overlever Tysklands underdog endnu en sæson?

Sæsonoptakt: FC Augsburg – Overlever Tysklands underdog endnu en sæson?

Sidste sæson

Nummer 15 i Bundesligaen

Augsburg er gået hen og blevet Tysklands svar på SønderjyskE, som den evige underdog der mod forventning overpræsterer og undgår nedrykning. I sidste sæson var det dog tæt på, da klubben endte på femtende-pladsen kun fire point fra Relegationsspiel.

Et af sæsonens højdepunkter under Baum blev opnået i femte spillerunde, hvor Augsburg udnyttede Bayern Münchens deroute omkring september/oktober, da det blev til 1-1 på Allianz-Arena. Deruover blev det også til sejr over Dortmund på hjemmebanen WWK Arena. Trods gode resultater mod de to tophold, formåede holdet ikke at holde kontinuiteten og led en tilværelse i bunden af ligaen.  

Det førte til at Manuel Baum i april blev fyret, efter at han i 2016 overtog trænerposten fra Dirk Schuster. En logisk konsekvens, da der internt også var stor utilfredshed med Schuster bedst eksemplificeret ved Martin Hintereggers voldsomme udbrud mod sin træner efter endnu et nyt nederlag, hvor den østrigske forsvarsspiler havde svært ved at få øje på nogen former for taktik. Et uskønt udbrud, men der var alligevel sandhed bag ordene.

Manuel Baum blev erstattet af Martin Schmidt, som afsluttede sæsonens sidste seks kampe med noget svingende resultater. Han indledte sæsonen med to sejre over Frankfurt og de nærmeste nedrykningskonkurrenter VfB Stuttgart, hvor sidstnævnte er et foreløbigt højdepunkt med en overbevisende 6-1 sejr.

Sæsonen sluttes dog ikke særligt godt for Augsburg og effekten af en ny træner udeblev, da holdet ikke vandt de sidste fire kampe.  Her blev det til tre overbevisende nederlag på 4-1 og 4-3 mod Leverkusen og Hertha BSC, mens sæsonen blev afsluttet med et nederlag på smerteligt 8-1 til Wolfsburg.

Transfers:

Fuggerstädter har haft gang i svingdørene på kontoret, som har medført en del transferaktivitet, hvor der er hentet spillere til alle kæder.

Defensiven er styrket med sæsonens dyreste indkøb, målmanden Tomas Koubek, der er hentet som det næstdyreste køb i historien for 7,50 mill. euro i Stade Rennais. Han er hentet som erstatning for Gregor Kobel, hvis lejeaftale med Hoffenheim ikke forlænges. Konstellationen på venstre back bliver i næste sæson helt ny, da klubben har hentet Iago i Internacional og Mads Pedersen fra FC Nordsjælland.

Det bliver spændende at følge endnu en dansker i Bundesligaen, men kigges der udelukkende på transferprisen ligner det umiddelbart en svær konkurrence på venstre back. Iago er klubbens tredjedyreste køb og indkøbt for 6,50 mill. euro, mens Mads Pedersen er hentet for 800.000 euro. Grundet en skade til Iago har danskeren dog fået masse spilletid til at bevise sit værd i opstarten. Til midterforsvaret er Reece Oxfords lejeaftale vekslet til en permanent transfer og Marek Suchy kommer på en fri transfer fra Basel.

Til midtbanen er Carlos Gruezo hentet til den centrale midtbane fra Dallas, mens fløjene er tilføjet med Noah Sarenren Bazee i Hannover 96 og Ruben Vargas i FC Luzern. Derudover er offensiven styrket med Florian Niederlecher fra Freiburg.

Klubbens har begået to bemærkelsesværdige salg af Kevin Danso og Martin Hinteregger. Danso er udlejet med købsoption til Hassenhüttls Southampton, mens Hinteregger er solgt for 12.00 mill. euro til Frankfurt. Det er klubbens suverænt næststørste salg og kun overgået af Baba til Chelsea for 20.00 mill. euro. Derudover har klubben taget afsked med Jonathan Scmiid til Freiburg og Marvin Fridrich til Union Berlin, mens Takashi Usami er taget til Japan og Julian Günther-Schmidt til Carl Zeiss Jena. Augsburg har valgt ikke at forlænge kontrakten med Dong-Won Ji, Konstantinos Stafylidis, Christoph Janker, Ja-Cheol Koo og Jan-Ingwer Callsen-Bracker.

Ifølge transfermarkt er balancen på minus 10.50 mill. euro.

Styrket/svækket:

Styrket. 

Denne sæson:

Sydtyskerne har forsøgt at styrke truppen ved at have pengepungen fremme, men spørgsmålet er om det er nok til at stige i tabellen. Umiddelbart må en placering væk fra bunden være sæsonens største prioritet. Det ser spændende ud, da eneste holdet kun har mistet Danso og virker derfor lidt styrket efter at have skilt sig af med et overflod af spillere og omvendt hentet en god blanding af talentfulde og etablerede spillere fra ind- og udland. Martin Hinteregger er isoleret set selvfølgelig også et tabt rent kvalitetsmæssigt, men østrigeren skabte så meget uro, at han næppe havde hjulpet Augsburg i den forfatning

Umiddelbart må klubben dog stadig tilse  en rolle som ligaens underdog, der skal modbevise omverdenen om, at de stadig er berettigede til overlevelse og endnu en sæson i Bundesligaen. Spørgsmålet må være om klubben kan måle sig med de øvrige hold, der kæmper om en plads med Bundesligaens øvrige hold i midten og bunden af rækken.   

Martin Schmidt har efter en flot start i Mainz opbygget et lidt briget CV med fyringer i Mainz og Wolfsburg, hvor særligt defensiven til tider så mere end bare almindelig skrøbelig ud. Rent taktisk er han ikke den stor træner, men han er først og fremmest en motivator, og spørgsmålet er så, hvor længde det holder.

Tomas Koubek får en vigtig rolle med at sætte en prop i det uendelig hul af en defensiv, vi så i sidste sæson, og så skal der generelt arbejdes med at få kæderne til at hænge bedre sammen. I offensiven skal Augsburg sætte sin lid til, at Alfred Finnbogason kan holde sig skadesfri, da de ikke for alvor har et alternativ til islændingen.

Derudover er der stadig rygter om salg af både Philipp Max og Michael Gregoritsch. Et salg af bare en af de to profiler, og så kan Augsburg sagtens havne i gevaldige problemer i denne sæson, da der mangler en smule bredde i truppen.

Bud på placering:

12.-16. pladsen

Bud på idealformation – 4-3-3

Koubek – Max, Gouweleeuw, Oxford, Framberger – Khedira, Gregoritsch, Gruezo – Richter, Hahn – Finnbogason

Hold øje med – Alfred Finnbogason

Det kunne være fristende at tage danskervinklen og sige, at der skal holdes øje med Mads Pedersen. Han skal dog først have lov til at vise sit værd og berettigelse til Bundesligaen. Derfor må du holde øje med truppens anden nordboer, Alfred Finnbogason.

Islændingen har fået en fast rolle i angrebet og i de sidste to sæsoner har han været klubbens topscorer. Hans sidste sæson førte 10 mål med sig i 18 kampe og hvis ikke sæsonen blev ødelagt af skader, var det meget vel blevet til flere mål, som havde hjulpet holdet væk fra nedrykningsstregen. Foreløbig har han scoret 32 mål i 67 Bundesligakampe.

 

Foto: www.fcaugsburg.de

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 9 – Alles auf ”Die Fuggerstädter”
Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug
Sæsonoptakt: SV Werder Bremen – med eller uden Füllkrug?
Optakt, VfB Stuttgart
Sæsonoptakt: VfB Stuttgart – Kører elevatorholdet igen en tur i kælderen?
Bo Svensson, Mainz 05, optakt
Sæsonoptakt – Mainz 05: Mere magi i vente for Bo Svensson og Mainz?