bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Rundens buli-hold – uge 16

Rundens buli-hold – uge 16

Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Rundens hold – Uge 16 (4-2-3-1):

Screen Shot 2013-12-16 at 14.09.41

Tor

Kevin Trapp (Frankfurt) – Sidste sæsons bedste målmand indtil sin skade, har sammen med holdkammeraterne ledt efter formen i Bundesligaen. Holdte i den senes søndagskamp Leverkusen fra fadet, og var i det hele taget en sikker sidste skanse.

Abwehr

Ricardo Rodriguez – (Wolfsburg) Det er altså ikke fordi, at vi inden sæsonen satte ham på årets Buli-hold, at han nu er med igen, igen. Rodriguez er simpelthen fremragende defensivt og offensivt blev det til sæsonens anden scoring. Tæt opløb med Alaba om at være den bedste venstre back i ligaen

Per Nilsson (Nürnberg)- Det er sjældent, at vi belønner en forsvarsspiller med en plads på ugens hold, efter tre indkasserede mål. I tilfældet Nilsson gør vi dog en undtagelse, for han var solid i det defensive, og så er han en evig trussel i det offensive. Sidste sæsons Nürnberg-topscorer er nu oppe på tre sæsontræffere. Imponerende.

Jantschke (Gladbach) – For en sjælden gangs skyld måtte Gladbach gå fra banen uden tre point, men det var bestemt ikke Jantschkes skyld. Han er stille og roligt ved at udvikle sig til den lederfigur, man sukkede efter i sidste sæson. Sikker i pasningsspillet, duel stærk og hele 13 clearinger i kampen mod Mainz.

Piszczek (Dortmund) – Højrebacken er naturligvis ikke oppe på det niveau, som før sin hofteskade, men det er alligevel imponerende, hvor hurtigt han er kommet tilbage. Giver Dortmunds offensiv en helt anden dimension, og var da også manden med den udlignende scoring efter et godt løb til bagerste stolpe. Sniger sig akkurat ind foran Frankfurts Jung.

Mittelfeld

Schwegler (Frankfurt) – Det var Russ der var manden bag målet, men det var hans midtbanekollega Schwegler, der var kampens spiller. Fik med ni clearinger og seks tacklinger lukket ned for Leverkusens offensiv.

Toni Kroos (Bayern München) – Den tyske landsholdsspiller leverede varen endnu engang varen for Bayern. Havde en fod med i meget af opspillet og var en skudtrussel ude fra.

Hahn (Augsburg) – Sammen med Altintop er Hahn individualisterne på et stærkt kollektiv. Havde kun otte flere boldberøringer end målmand Hitz, men hvad gør det, når to af disse giver mål og dermed tre vigtige point.

Huszti (Hannover 96) – Der var ikke de helt store præstationer på venstre wing, men Huszti gjorde sig alligevel positivt bemærket. Ungareren er omdrejningspunktet på Hannover-holdet, og skal der ske noget kreativt, skal det komme fra ham. Kan til tider være lidt af en luksus-spiller, men bagud 0-3 mod Nürnberg, var det Husztis ideer og assist, der vendte slagets gang.

Mario Götze (Bayern München) – Thiago var forrygende, men Götze får alligevel pladsen her for en fornem præstation og ikke mindst den forrygende detalje ved 2-0 scoringen. Modtager bolden med ryggen til mål, chipper den op og vender rundt i samme bevægelse og flugter den så ind i nettet. Får fodbold til at se så simpelt ud.

Sturm

Adrian Ramos – Hertha forværrede Werder Bremens kvaler, og det var ikke mindst Ramos skyld. Angriberen scorede to gange og er nu oppe på en delt andenplads på topscorerlisten

Trainer – Armin Veh (Frankfurt)

Det har taget lidt tid, men Frankfurt har endelig formået at overføre det gode spil fra Europa League til Bundesligaen. Mod Leverkusen stod Frankfurt stærkt rent defensivt, og Veh havde generelt indstillet sine spillere taktisk godt på Leverkusens kontramaskine.

Honorable mentions:

Diouf, Max Meyer, Benaglio, Bittencourt, Nils Petersen, Kramer, Raffael, Firmino, Hoogland, Jung, Marcelo, Thiago, Lewandowski, Altintop, Verhaegh

Ugens kamp:

Hannover – Nürnberg 3-3

Det er efterhånden kutyme, at  minimum en kamp i runden ender med et 3-3 opgør. Denne gang var turen så kommet til to af de mest formsvage hold i ligaen netop nu. Nürnberg kom foran 3-0 og var på vej mod den første sejr, men med en stærk anden halvleg af Hannover, der kun har en enkelt sejr i de sidste ti kampe, endte det med en medrivende 3-3 forestilling. Slomka har formentlig stadig lidt snor endnu, men som vi beskrev i optakten før denne sæson, er det ikke utænkeligt, at der arbejdes på at finde en afløser i kulissen

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Optakt: VfL Wolfsburg – FC Bayern München
Bulipod ep. 12 – Dansker-invasion, Schweinsteiger og de største, tyske handler
Farvel til den store Bastian