Lige siden stiftelsen af RasenBallsport Leipzig har klubben mødt et massivt had fra størstedelen af fodboldfans i Tyskland. Vi ser på, hvad det er, der får sindene i kog.
Det hele startede egentligt i Salzburg. Her blev den østrigske traditionsklub, SV Austria Salzburg, i 2005 opkøbt af energidrik giganten Red Bull som ændrede hele klubbens identitet. Senere overtog Red Bull den amerikanske fodboldklub Metrostars og omdøbte den New York Red Bulls, mens der også blev oprettet Red Bull-afdelinger i brasiliansk og ghanesisk fodbold.
I 2009 indtog Red Bull tysk fodbold, hvor den lille Leipzig-klub, SSV Makranstädt, måtte bukke under for den østrigske energidrikgigant. Her blev licensen opkøbt og den nye klub, RasenBallsport Leipzig, overtog licensen i den tyske 5. Division, NOFV-Oberliga Süd, og man rykkede ind på det spritnye stadion i Lepzig, der med 44.000 siddepladser var bygget til VM i 2006. Her var målet at nå 1. Bundesliga inden for 10 år, og klubben strøg også gennem ligaerne uden de store problemer. I 2012-2013 sæsonen, hvor Ralf Rangnick tiltrådte som sportsdirektør, vandt man eksempelvis Regionalliga Nord uden at tabe én eneste kamp, mens man året efter rykkede op i 2. Bundesligaen. Den første sæson i 2. Bundesliga blev brugt på at etablere sig, men i denne sæson kæmper klubben så om at nå målet – nemlig oprykning til 1. Bundesligaen.
Den noget mediesky ejer af Red Bull, Dietrich Mateschitz, gav i 2011 klart udtryk for planerne med RB Leipzig: ”Vi vil udvikle RB Leipzig med det mål, at spille i Bundesligaen om tre til fire år. Vi vil også have succes i Champions League, som kun er muligt med en klub i en af de bedste ligaer i verden.” I det østlige Tyskland hungrer man efter succes, da regionen længe har haltet efter resten af Tyskland på det fodboldmæssige plan.
Siden stiftelsen i 2009 har der dog været store protester og aktioner mod den nye klub, som er alt andet end elsket af de tyske fodboldfans.
”Nein zu RB”-kampagnen
Det store had som klubben udsættes for er lige så gammelt som klubben selv. Lige siden klubbens første kamp i 2009 mod Carl Zeiss Jenas reserver har klubben mødt massiv modstand. Her sad spillerne efter kampen i bussen med støvler og fodboldtrøjer på, da de var flygtet direkte fra banen til bussen grundet en stor gruppe Jena-fans, som chikanerede spillerne. Senere er der i flere tilfælde blevet kastet sten mod holdbussen, mens fans af klubben desuden har modtaget trusselbreve om at tage med på udebaneture.
Flere fangrupper gik for et par sæsoner siden sammen om kampagnen ”Nein zu RedBull! Für euch nur Marketing – Für uns Lebenssinn!“. Her var målet at vise sin utilfredshed med klubber som RB Leipzig gennem kreative protester samt aktioner både på og uden for tribunerne. Her startede man med bannere med teksten ”Wir scheißen auf RedBull”, mens Aalen fans boykottede den første kamp i sæsonen, da dette var en udekamp i netop Leipzig. Kampagnen blev i første omgang igangsat blandt fangrupper af klubber i 2. Bundesligaen, men da klubben begyndte at blande sig i kampen om oprykning til 1. Bundesligaen viste flere og flere af disse klubbers fans solidaritet med kampagnen. Sidenhen blev mottoet ”Rote Karte für Red Bull” lanceret, hvor fansene gav RB Leipzig ”det røde kort” gennem tifoer.
Det stigende antal aktioner og protester mod energidrik-klubben fik det tyske fodboldforbund til at opfordre klubberne til at vise solidaritet med RB Leipzig, og flere klubber tog herefter også afstand fra fansenes aktioner. Dette betød dog blot at flere fangrupper viste solidaritet med ”Nein zu RB”, og på flere stadions var der ”Keine Solidarität mit RB” bannere. Enkelte klubber som har nære relationer til deres fans, som Union Berlin og St. Pauli, fulgte dog ikke DFB’s anvisninger. Tværtimod bakkede Berlin-klubben sine fans op, da de i efteråret protesterede mod RB Leipzig ved at være stille det første kvarter af kampen mod RB Leipzig på hjemmebane.
En af de mest bemærkelsesværdige aktioner mod RB Leipzig stod Erzgebirge Aues fans for i Februar. Her var ejeren Dietrich Mateschitz på et banner iklædt en Naziuniform med teksten: “Aus Österreich nur das Beste für Deutschland”. Senere blev tre bannere vist frem, på hvilke der stod: ”Ein Österreicher ruft und ihr folgt blind, wo das endet weiß jedes Kind. Ihr wärt gute Nazis gewesen!”
RB Leipzig og kommercialiseringen af fodbolden
Netop RB Leipzig er beviset på, hvilken retning den tyske fodboldkultur er på vej imod, mener flere fans. Sporten er i den grad blevet en forretning, og den mødes konstant af større økonomiske interesser udefra. Flere klubber har økonomisk stærke bagmænd, men alligevel er det RB Leipzig som møder mest modstand. Dette skyldes også selve strukturen i klubben.
Med den tyske 50+1 regel, så kan en investor ikke få flertallet af stemmerettighederne i en klub, registreret som et aktieselskab. Dermed spiller medlemmerne i klubben altså en stor faktor i eksempelvis spørgsmålet om billetpriserne. RB Leipzig bryder ikke denne regel da det er muligt at få medlemskab, mens klubben heller ikke er registreret som værende et aktieselskab. Men ånden brydes dog på sin vis alligevel. For at være medlem må man årligt betale €800, mens en oprettelse koster €100. Et medlemskab i Tysklands største og mest succesfulde klub, Bayern München, koster til sammenligning sølle €60 om året.
Grundet de høje medlemspriser står Red Bull tilbage med næsten 100% af stemmerettighederne, da klubben ikke har mange medlemmer. Dette ses udefra som et af klubbens største problemer, der ofte sammenlignes med en sygdom i tysk fodbold. Her kan det være svært at få indflydelse og demokratiet er nærmest ikkeeksisterende. Som journalisten Christoph Bierman skrev i det tyske magasin 11 Freunde, så er det ”svært at se RB Leipzig bryde 50+1 reglen på en mere åbenlys måde.”
Flere journalister og fodboldfans mener dog, at 50+1 reglen allerede er blevet brudt i de såkaldte ”firmaklubber” som Bayer Leverkusen og Wolfsburg, og i Hoffenheim, hvor milliardæren Dietmar Hopp siges at fungere som de facto ejer uden at have en officiel funktion i klubben. Selv nyoprykkede Ingolstadt har tunge Audi i ryggen. Dog tager RB Leipzig alligevel denne kommercialisering af fodbolden til et nyt niveau, da de førnævnte klubbers bagmænd alle har en geografisk relation til klubberne. Volkswagen og Bayer har hovedkvarter i henholdsvis Wolfsburg og Leverkusen og klubberne blev stiftet af virksomhedernes ansatte, Dietmar Hopps software firma SAP stammer fra Hoffenheims naboby, mens Red Bull altså stammer fra Østrig, og ejeren Dietrich Mateschitzs besøg på Red Bull Arena kan tælles på én hånd.
Red Bull Leipzig ligger i dag placeret på andenpladsen i 2. Bundesliga, som altså giver direkte oprykning til det, der siden opkøbet af SSV Makranstädt har været målet – nemlig 1. Bundesligaen. Og skal man tro Mateschitz, så er næste skridt for Die Roten Bullen Champions Leagues forjættede land.
