Runde 10 var dælme en svær en, hvilket da også afspejles af, at bedste runde totalt kun fik skrabet godt 1,2 mio. sammen. Bundesligaen er ved at ligne sin lillebror – 2. Bundesliga – i uforudsigelighed. Det er med andre ord let at finde fiduserne, det sværere bliver, når spillerne skal levere varen på banerne.
Mine overvejelser til 11. runde i Bundes Manager
Jeg er endelig blevet overbevist om, at Bo Henriksens Mainz ikke bare har spillet over evne, så jeg køber fire spillere fra karnevalsbyen. Mit sats med at købe Kane faldt jo temmelig voldsomt til jorden, da han startede på bænken og Bayern for øvrigt tabte hjemme til Bochum.
Mine udskiftninger
Forsvar
A, Chaves (2,5 mio.) Hoffenheim ud – A. Caci (3,8 mio.) Mainz ind
Chaves fik rodet sig ud i en karantæne, så han må ud. Caci har ikke været helt så dominerende i foråret, som det var tilfældet med hans efterårssæson. En scoring og to oplæg er det dog blevet til.
C. Lukeba (3,7 mio.) Leipzig ud – P. Mwene (3,6 mio.) Mainz ind
Leipzig er i så ringe form pt, at det må glæde hovedparten af tyske fodboldfans. Når så Lukeba samtidig har mistet sin plads, så må han ud. I stedet køber jeg Cacis makker på den anden fløj. Mwene leder lidt efter både mål og oplæg for tiden, men det skal nok komme.
D. Vavro (2,9 mio,) Wolfsburg ud – D. Zec (2,9 mio.) Holstein Kiel ind
Vavro kunne man godt beholde, men jeg skal satse, og så har Kiels slovener altså scoret to mål i ti kampe. Det må kunne lykkes igen, når modstanderen hedder Heidenheim.
Midtbane
P. Wimmer (3,8 mio.) Wolfsburg ud – S. Skrzybski (4 mio.) Holstein Kiel ind
Wimmer ryger ud med samme begrundelse, som det var tilfældet med Vavro. Skrzybski har scoret seks mål i de seneste fem kampe, hvoraf han endda kun er startet inde i den ene. Sådan en mand må jeg have.
A. Stiller (3,5 mio.) Stuttgart ud – P. Nebel (5,2 mio.) Mainz ind
Når man nu satser på Mainz og netop ikke har råd til Amiri, så køber man da bare Nebel i stedet. Han får pladsen ved siden af Tom Bischof, der er et af de andre lysende talenter i tysk fodbold.
Angreb
S. Guirassy (9,3 mio.) Dortmund ud – J. Burkardt (6,5 mio.) Mainz ind
Det hele skal jo finansieres, og det koster Guirassy pladsen. Burkardt blev sat tilbage af skader i starten af foråret, men mon ikke han nærmer sig topformen. Når han er bedst, scorer han jo nærmest efter behag, og det må han gerne gøre for mit hold.
Mit anførervalg til runde 11 i Bundes Manager
Jeg tror Union Berlin må lægge ryg til et frygteligt nederlag, når Bayern kommer forbi. Kompany har fået en del høvl i de lokale aviser over, at han ikke tog Bochum alvorligt. Det må betyde, at Kane starter og dermed beholder han bindet.
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står den gule mur allerede… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor er særligt Bundesligaen attraktiv… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?







