Julian Nagelsmann har sat navn på de spillere, der skal repræsentere Tyskland i de to kvartaler mod Italien i Nations League. Et par gamle kendinge kan få længe ventede comebacks, og så kan det også blive til en debut for Yann Bisseck, der som bekendt har en fortid i AGF.
Offensivt er Tyskland i øjeblikket ramt af, at Florian Wirtz, Nicklas Füllkrug og Kai Havertz alle er ukampdygtige. I deres fravær er der blandt andet blevet plads til Karim Adeyemi, mens Julian Nagelsmann har valgt at se bort fra Serge Gnabry, der kæmper lidt med formen i Bayern, hvor han som oftest er henvist til en plads på bænken.
Til gengæld kan en af hans Bayern München-kollegaer, Leon Goretzka, glæde sig over, at der igen er bud efter ham. For første gang siden november 2023, er han nemlig igen udtaget til det tyske landshold efter en opadgående formkurve i de seneste par måneder, hvor han har været afgørende for sydtyskerne.
Der er også comeback til Mainz’ Nadiem Amiri. Ellers er den store historie, at der kan blive debut til den tidligere AGF-spiller og Fritz Walter-vinder, Yann Bisseck, der er udtaget til die Nationalelf efter en flot sæson hos Inter.
Tysklands trup til kampene i Nations League mod Italien
Målmænd: Oliver Baumann, Alexander Nübel, Stefan Ortega.
Forsvar: Joshua Kimmich, Jonathan Tah, Yann Aurel Bisseck, Antonio Rüdiger, Nico Schlotterbeck, Robin Koch, Maximilian Mittelstädt, David Raum.
Midtbane/Angreb: Pascal Groß, Robert Andrich, Angelo Stiller, Leon Goretzka, Nadiem Amiri, Leroy Sane, Jamal Musiala, Jamie Leweling, Karim Adeyemi, Jonathan Burkardt, Tim Kleindienst, Deniz Undav.
Den første kamp mod Italien spilles i Milano den 20 marts klokken 20:45 og kan ses direkte på ARD. Der er returkamp i Dortmund den 23. marts, ligeledes klokken 20:45, og det opgør kan følges på RTL. Hvis det lykkes for Tyskland at vinde samlet, skal Final Four i Nations League afholdes på tysk grund i München og Stuttgart begyndelsen af juni måned.
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?






