Selv hvis jeg forsøgte på det, kunne jeg nok ikke stille et ringere hold, end det alt for ofte har været tilfældet i dette forår. Jeg sælger ud af mine Gladbach-spillere efter 0-3 hjemme mod Augsburg, hvorefter de naturligvis vinder 4-0 i Heidenheim. Mit hold har stille og roligt malet sig selv op i et hjørne, og det tager jeg konsekvenserne af. Det kommer til at koste en hulens masse knaster, men nogle gange er der bare for mange rådne æbler i tønden.
Mine overvejelser til Bundes Manager runde 10
Jeg satser på Hoffenheim, som har tre fornuftige kampe foran sig. Så kommer der et par Wolfsburgere på, og så satser jeg på en gammel kending i angrebet.
Mine udskiftninger
T. Horn (2.6 mio,) Bochum ud – J. Urbig (4,5 mio.) Bayern München ind
De to målmænd står overfor hinanden i denne runde, og det er let at gætte på, hvem der får mest travlt. Urbig får chancen, da Neuer udgik med en skade senest.
Forsvar
N. Stark (2,4 mio.) Werder Bremen ud – A. Chaces (2,5 mio.) Hoffenheim ind
Det er dælme begrænset, hvad Niklas Stark har bidraget med ud over fem nederlag i træk. Tålmodigheden er brugt, og Hoffenheim hjemme mod Heidenheim rimer næsten på hjemmesejr.
D. Raum (5,1 mio.) Leipzig ud – S. Nsoki (2,6 mio.) Hoffenheim ind
Raum er dælme en dyr dreng at have stående. Især når Leipzigs form pt. åbenbart ikke er bedre. Ind med Nsoki til den halve pris.
E. Masovic (2,4 mio.) Bochum ud – D. Vavro (2,9 mio.) Wolfsburg ind
Masovic kom pga. en skade slet ikke i kamp for Bochum senest, men når modstanderen hedder Bayern, så var han jo nok røget alligevel. Wolfsburg møder hjemme St. Pauli, der ikke har scoret i de seneste fire kampe. Det dufter af en sejr til nul.
Midtbane
X. Simons (6,9 mio.) Leipzig ud – T. Bischof (5 mio.) Hoffenheim ind
Begge spillere scorede senest, men Simons koster mest, og det koster ham pladsen. Så er det altså heller ikke dårligt at få stortalentet Bischof ind, inden Hoffenheim står over for Heidenheim, St. Pauli og Augsburg.
A. Claude-Maurice (4,7 mio.) Augsburg – P. Wimmer (3,8 mio.) Wolfsburg ind
Det var et sats med Augsburg-spilleren og desværre det seneste i en lang række sats, der gik i vasken. Wimmer scorede et fantastisk langskudsmål mod Bremen og er nu oppe på tre mål og to assist. Det er godkendt af en spiller til under 4 mio.
G. Masouras (3,5 mio.) Bochum ud – A. Stiller (3,5 mio,) Stuttgart ind
Det er ligeledes godkendt, hvad Stiller har præsteret på det seneste. Ind med ham, inden han skal spille på Holstein Stadion.
Læs også: Alletiders bedste Bayern München-hold
Angreb
B. Sesko (7,9 mio.) Leipzig ud – G. Orban (3,6 mio.) Hoffenheim ind
Sesko ryger primært, fordi jeg mangler penge til næste køb. Så har Orban for øvrigt ikke gjort det ringe med sine hidtidige fire mål.
A. Ilic (2,8 mio.) Union Berlin ud – H. Kane (15,6 mio.) Bayern München ind
Udover Werder og Heidenheim så er det vel Union, der er i værst forfatning i Bundesligaen pt. Ikke engang en hjemmekamp mod Kiel kan de vinde, og så er det slemt. Ud med Ilic og ind med gode gamle Harry Kane. Hvis mit hold skal have en anden ungdom, så skal der vist nogle hattrick til fra englænderen. For øvrigt så ejes han pt. kun af godt hver femte spiller.
Min anfører til Bundes Manager runde 10
Det bliver naturligvis Harry Kane.
Foto: holdet.dk
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står den… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor er… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?



