Det går ikke fantastisk for Die Bulibold-Elf. Mine satsninger ryger i vasken, næsten hurtigere end mine spillere bliver skadet. Nå, ”Nach dem Spiel ist vor dem Spiel”, så der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, selvom hesten denne gang er et føl.
Mine overvejelser forud for Bundes Manager runde 8
Jeg købte Hugo Ekitike med håbet om, at han ville lave en to-tre mål mod Kiel, og så skulle han ud igen, da Frankfurt skal til München. Nu brændte han i stedet et straffespark og lavede ellers intet, så tak for ingenting Hugo.
Jeg skiller mig ligeledes af med Robert Skov og Robin Zentner, der begge er blevet skadede. Endelig så bliver der ikke plads til Andrej Ilic i mit angreb. Til de næste tre runder satser jeg på Gladbach. ”Die Fohlenelf møder nemlig Augsburg (h), Heidenheim (u) og Mainz (h), så der burde ligge mindst 6-7 point og vente i de kampe.
Mine udskiftninger
Målmand
R. Zentner (4,6 mio.) Mainz ud – J. Omlin (4 mio.) Gladbach ind
Gladbachs normale førstemålmand Moritz Nicolas er ude med en skade i resten af sæsonen, og da Zentner er tvivlsom pga. en forkølelse, køber jeg Gladbach-reserven, Jonas Omlin.
Midtbane
H. Ekitike (8,1 mio.) Frankfurt ud – N. Ngomou (3,4 mio.) Gladbach ind
Med Gladbachs fine program må der være værdi i at købe deres offensive profiler. En sådan er Ngoumou, der spiller højre kant lige bag Kleindienst.
R. Skov (3.4 mio.) Union Berlin ud – R. Hack (4.9 mio.) Gladbach ind
Robert Skov pådrog sig en knæskade i hjemmekampen mod Gladbach og skulle være væk en måneds tid. Derfor kaster jeg i stedet min kærlighed efter Ngoumous makker i den anden side af Gladbachs angreb. Begge spillere har både scoret og assisteret en enkelt gang i dette forår.
Angreb
A. Ilic (2,9 mio.) Union ud – T. Kleindienst (6,4 mio.) Gladbach ind
Jeg kan ikke købe Gladbachs to fløje uden at toppe dem med klubbens spidsangriber. Kleindienst er allerede oppe på fem scoringer i spillet.
Mit anførervalg til Bundes Manager runde 8
Selv om Guirassy i almindelighed og BVB i særdeleshed har skuffet senest, så får guineaneren anførerbindet. Pletten fra det forsmædelige nederlag i derbyet til Bochum skal vaskes væk, og det må gå ud over Union.
- Kan Dortmund true Bayern? Få de bedste odds på BundesligaenEfter fire runder er det Borussia Dortmund, der lidt overraskende fører Bundesligaen. Kan de sort-gule gå hele vejen, eller slår Bayern München tilbage?… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop HoffeOptakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop Hoffe. Denne gang er det værd at se mod Hoffenheim…og Bayern, naturligvis.
- Jürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampeJürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampe. Den nye tyske landstræner har udtaget to forskellige trupper til de fire Nations League kampe
- Bundesligaen fastsætter spilletidspunkter for runde 5-11Bundesligaen fastsætter spilletidspunkter for runde 5-11. Bayern – Dortmund og Werder Bremen- HSV har nu fået endegyldige spilletidspunkter. Se dem her
- Optakt til Bundes Manager runde 3 – mens vi venter på BayernOptakt til Bundes Manager runde 3 – mens vi venter på Bayern. Bliver det i udekampen mod Elversberg, at Harry Kane endelig kommer på tavlen?







