Det strømmer fortsat til med fans, der gerne vil se lige netop deres favorithold spille i de to bedste tyske rækker. Første halvdel af sæsonen satte således en ny tilskuerrekord på de 36 Bundesliga stadioner.
10.380.000. Så mange billetter blev der solgt til kampene i den første halvdel af Bundesligasæsonen 2024/25. Det er ny rekord, skriver det tyske liga forbund, DFL, på deres hjemmeside
– I første halvdel af den nuværende 2024/25-sæson kom der flere mennesker på stadionerne end nogensinde før. I alt solgte de 36 klubber i Bundesligaen og Bundesliga 2 næsten 10,38 millioner billetter. Det viser de billetopgørelser, der nu er indsendt til DFL. Det er omkring 100.000 flere billetter end i den tidligere rekordsæson 2023/24.
Den nye tilskuerrekord kommer, til trods for at der i 1. Bundesliga er sket en mindre tilbagegang. Den kan dog hovedsageligt forklares ud fra det faktum, at Holstein Kiel er rykket op (plads til lige knap 15.000 tilskuere pr kamp på deres stadion) og har taget en plads fra 1. FC Köln (Et snit 50.000 tilskuere pr kamp). Den ændring gør så ikke overraskende, at der er sket en fremgang i 2. Bundesligaen, hvor 4,55 millioner mennesker i de første 17 runder indløste billet til en kamp i verdens bedste næstbedste række.
Billige billetter til Bundesligaen
DFL peger på de fortsat lave billetpriser til fodbold i Tyskland som en væsentlig årsag til fremgangen. En siddeplads koster i snit 26,75 euro, mens en ståplads i Bundesligaen kan erhverves for 11,99 euro i snit. I den næstbedste række kan du i snit købe en siddeplads for 22,56 euro, mens det måske lidt kuriøst er en my dyre for en ståplads end i Bundesligaen, da en sådan i alt koster 12,53 euro.
Vil du selv ned og tage del i fodboldfesten i Tyskland, så husk, at vores rejsepartner fra Football Travel tilbyder billetter og pakkerejser til langt de fleste kampe i Bundesligaen.