bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Optakt: SV Werder Bremen – FC Schalke 04: Storopgør på næstøverste hylde

Optakt: SV Werder Bremen – FC Schalke 04: Storopgør på næstøverste hylde

Werder Bremen, Weserstadion, højdepunkter, optakt

Kampfakta:

Spillested: Wohninvest-Weserstadion, Bremen
Kamptidspunkt: Lørdag 20:30
TV: TV3 Sport

 

Holdnyt:

 

SV Werder Bremen:

Før landskampspausen fik Werder en vigtig sejr på udebane over Nürnberg med cifrene 1-2, og dermed holder de fortsat snor i topholdene.

Lørdag aften mødes to hold, der har mødt hinanden utallige gange. Der er få hold i tysk fodbold, der har mødt hinanden så mange gange, som de to traditionsklubber Werder Bremen og Schalke 04 har, men lørdagens opgør er det første møde mellem de to hold i den næstbedste række. Werder og Schalke rykkede begge ned sidste sæson, og nu frister to af landets største klubber en tilværelse i den næstbedste række, hvilket for at være helt ærlig virker en anelse mærkeligt.

Et opgør som det her er uden tvivl et af de største, der har været i 2. Bundesligaen.

Selvom Werder er en alt for stor klub til at spille i den næstbedste række, så har de også opdaget, at livet i den næstbedste række ikke er så let. Det har været meget svingende for nordtyskerne indtil videre. Når de har tabt en kamp, har de stort set i hele sæsonen svaret tilbage med en sejr i næste kampe, men hver gang de har vundet, har de stort set også hver gang svaret tilbage med et nederlag i næste kamp. De ligger lige nu på 8.-pladsen med seks point op til andenpladsen, så hvis de får gang i maskinen, er oprykingskampen stadig åben, men “die Grün-Weißen” har nok opdaget, at enten bliver foræret i 2. Bundesligaen.

Til lørdagens traditionsopgør sidder Marco Friedl og Nicolai Rapp ude med karantæner, mens Milos Veljkovic sidder ude med en muskelskade.

 

Schalke 04:

Holdet fra Ruhr-distriktet tabte før landskampspausen med 2-4 på hjemmebane til Darmstadt.

Schalke har ligesom Werder oplevet, at intet bliver foræret i den næstbedste række. Efter en rigtig god periode, har “die Königsblau” tabt deres seneste to kampe. Selvom livet ikke er helt nemt for Schalke i 2. Bundesligaen, må man alligevel give dem, at de ligner et hold, der er kommet tilbage på sporet efter sidste års rædselsfulde sæson. Efter en deroute som den, man så sidste år hos Schalke, kunne man godt have forestillet sig, at det ville tage lidt tid at finde tilbage, men det ligner, at de er på rette vej, og de ligner umiddelbart en stærk oprykningskandidat.

Til lørdagens aftenkamp sidder Michael Langer, Salif Sane og Dries Wouters ude med skader.

 

Bud på startopstillinger:

SV Werder Bremen: Pavlenka; Mai, Toprak, Jung; Agu, Mbom, Gruev, Bittencourt, Schmid; Ducksch, Füllkrug

Schalke 04: Fraisl; Thiaw, Itakura, Kaminski; Ranftl, Palsson, Ouwejan; Zalazar, Latza; Terodde, Bülter

 

Dom:

Det kan godt gå hen og blive en rigtig spændende duel, og vi tror, at den ender 1-1.

 

Få spiltips til tysk fodbold hos SpilXperten

You may also like
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
Elversberg, mindre rækker, tysk fodbold, tribune
SV Elversberg – 2. Bundesligaens hobitter
Schalke 04
Optakt til 16. runde i 2. Bundesliga: Underholdning haves, stabilitet søges
Bruno Labbadia, Hertha BSC
Optakt til 15. runde i 2. Bundesliga: To Labbadia or not?