bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Werder Bremen – Bayer Leverkusen: De fede tider er tilbage

Optakt: Werder Bremen – Bayer Leverkusen: De fede tider er tilbage

Werder Bremen har fået en af de bedste sæsonstarter i mange år. De ligger derfor i den ende af tabellen, hvor et hold som Leverkusen normalt hører til. Søndagens gæster derimod har fået en problematisk sæsonstart, og træner Heiko Herrlich har derfor hårdt brug for en sejr for ikke at blive fyret.

Kampfakta:

Spillested: Weser-Stadion, Bremen
Dommer: Fritz
Kamptidspunkt: Søndag 18:30
TV: Viaplay

Holdnyt;

SV Werder Bremen:

”Die Grün-Weiβen“ fik i sidste weekend en stor skalp, da de på udebane slog Schalke 04 med 2-0 og spillede sig op på tredjepladsen i Bundesligaen.

I den kamp scorede Maximillian Eggestein to mål, og han har efterhånden fået gjort sig selv til en ganske bemærkelsesværdig spiller på Werder Bremens hold. Det var første gang i karrieren, at han noterede sig for en Doppeltpack, og med fire mål i alt i sæsonen indtil videre er han nu Werders mest scorende spiller denne sæson.

I Werder Bremen håber de naturligvis at kunne holde på Eggestein et par år endnu, men det kan godt blive vanskeligt, hvis han fortsætter4 den form. Der går nemlig meldinger om, at Joachim Löw skulle have den unge midtbanespiller med i tankerne, når der inden længe skal udtagets ny tysk landsholdstrup.

Werder Bremen må til søndagens kamp se bort fra Caldirola, Bartels, Petsos og Johansson. Til gengæld kan de glæde sig over, at Martin Harnik er tilbage fra skade, og det forventes, at han er med på bænken. Fastholder Kohfeldt sin succesrige 4-4-3 formation fra sidste uge, så forventes det, at han giver genvalg til samme 11, der begyndte inde mod Schalke.

Bayer Leverkusen:

”Die Werkself” fik med lod og trisser hevet en pointdeling hjem i sidste weekend, da de hjemme mod Hannover fik udlignet i tillægstiden i en kamp, hvor de nok en gang brændte straffe.

Den østrigske midtbanemand Julian Baumgartlinger er tilbage fra skade, og han er måske klar til at være med fra start af i opgøret. Det forventes dog umiddelbart, at han bliver holdt ude på bænken.

Baumgartlinger er ikke just en kreativ fodboldspiller som mange af de unge offensive rekrutter på Leverkusens hold, men han er rigtig vigtig spiller i forhold til at skabe en bedre organisation, som holdet har manglet i efterhånden længere tid.

De håber derfor i Leverkusen, at de kan få en Baumgartlinger på sit allerbedste niveau tilbage fra skaden, og særligt Heiko Herrlich håber nok på, at Baumgartlinger kan være med til at sikre bedre resultater og dermed også bedre vilkår for Herrlich, der i tyske medier meget vel kan miste sit job, skulle det blive til et nyt nederlag søndag.

Pohjanpalo og Aranguiz sidder fortsat ude for gæsterne.

Karantæner:

Werder Bremen: Ingen
Bayer Leverkusen: Ingen

Bud på startopstillinger:

Werder Bremen: Pavlenka; Gebre Selassie, Veljkovic, Moisander, Augustinsson; Klaasen, Sahin, M. Eggstein; Osako, Kruse, Kainz
Bayer Leverkusen: Hradecky; Weiser, Tah, S. Bender, Wendell; Kohr, L. Bender; Bailey, Havertz, Brandt; Volland

Vidste du, at…:

siden dengang det blev indført, at en vundet kamp gav tre point, så har Leverkusen aldrig haft et så lavt pointantal efter otte runder, som de har nu?

Dom:

Werder Bremen ligner et meget stærkt mandskab for tiden, og med et stærkt hjemmepublikum i ryggen, så skulle de have en god chance for at snuppe alle tre point. Vi tror på en 1-0-sejr til Werder.

Vil du en tur ned for at opleve sæsonens overraskelse fra Werder Bremen, så få gode råd til din næste rejse og se, hvordan du får billetter til deres kampe

You may also like
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 3 i 2. Bundesliga – Paderborn marcherer